Apocalypto

The Passion of the Christ sagde mig ikke det store. Jeg kunne sagtens se det kontroversielle budskab, den smukke billedside og det solide skuespil, men de sidste dage i Jesus liv har været dokumenteret så mange gange på film, at det for mit vedkommende bare ikke er spændende længere, uanset om der så hældes spandevis af blod og pinsler ud på skærmen. Jo, dens budskab og tone skabte problemer hos de mere troende i vores samfund og ja, den har sikkert enten bevæget nogle eller trådt andre over fødderne, men jeg blev hverken det ene eller andet.

Til gengæld havde jeg ikke svært ved at blive revet med af Mel Gibsons seneste vision, nemlig Apocalypto, der foregår i de sydamerikanske regnskove, og som både er en personlig og meget gribende historie om en mands overlevelse og kamp for sin familie. Men samtidig skildrer den et samfund, hvis grundpiller for længst er smuldret og som samtidig nu står overfor en radikal anderledes fremtid, nemlig i form af invaderende fremmede.

Apocalypto handler om Jaguar Paw (Rudy Youngblood) der får vendt op og ned på sin forholdsvis fredelige tilværelse, da en rivaliserende stamme angriber hans landsby og brutalt slagter alt og alle. Midt i det hele lykkes det dog Jaguar Paw at redde sin søn og højgravide kone i sikkerhed i et nærliggende hul, før han slås bevidstløs og fragtes til en større by. Hvad der her møder ham og hvordan han kæmper for at komme tilbage til sin familie, skal jeg overhovedet ikke afsløre, men det er en af de mest gribende og vedkommende fortællinger, jeg længe har oplevet.

Præcis hvordan man tager et hold nærmest uprøvede amatører og gør dem til skuespillere, aner jeg ikke. Hvordan man så bagefter får dem til at tale i deres egen dialekt og stadig fylder enhver sætning med følelser, humor og styrke, aner jeg slet ikke. Sidst, men ikke mindst er det ufatteligt, hvor brutal og blodig Apocalypto i virkeligheden er, uden at det nogensinde virker plat, overdrevet eller patetisk - Mel Gibsons seneste film er om noget det mest naturlige i verden, og alle ens følelser kommer i spil, når filmens 139 minutter løber hen over skærmen.

Om filmen har et egentligt budskab, har jeg svært ved at tolke. Den maya-kultur, vi kun sporadisk har hørt om gennem historiebøgerne, og som tidligere har været løftet op på et eller andet højere kulturelt stadie, er totalt i forfald i Mel Gibsons fortælling. Alle lever i frygt for guderne, ofringerne bliver flere og stadig mere brutale og spanierne, som senere invaderer landet og mishandler både de naturlige ressourcer og dets indbyggere, har uden tvivl gjort deres til at tvinge en nation i knæ - men skal man tro Gibsons historie, så var det nok sket alligevel. Ingen kultur kan æde sig selv op indefra og overleve.

Jeg har set mange film i det forgangne år, men Apocalyto er til dato den eneste film, der i den grad har rodet og raget ved mine følelser på alle planer. Det er en nervepirrende tour de force gennem de sydamerikanske jungler og et af de flotteste dramaer, jeg længe har været vidne til - det alene burde få dig til at sende filmen en tur i afspilleren.