Ape Academy

Jeg skriver mig ind, vælger et fjollet kostume til min i forvejen gakkede abe og sendes så på abe-akademiet for at lære et par ting om livet som primat. Det hele serveres i en overordentlig lysende omgang farvelade, der ville gøre drengene bag Warios mange eskapader uendelig stolte. Komplet med tykt optrukne streger fortælles historien på vanlig opkørt japansk facon og da maskinen endelig har loadet det første mini-spil, sidder jeg klar til at more mig kosteligt. Det viser sig bare hurtigt, at det er sværere end som så.

Shift er givetvis et ukendt spilfirma for de fleste og det er til at forstå. Hverken Bombastic eller Devil Dice er kendt hos mere end en håndfuld danskere og ud af dem er tre uden tvivl redaktionsmedlemmer. Som kender af begge spil havde jeg naturligvis forventet noget helt specielt. Jeg var fra starten godt klar over, at firmaet denne gang kastede sig ud i den noget overrendte party-spil genre, men hvad gør det? Wario er stadig en kilde til evig morskab og hvis aberne fra Ape Escape ellers kan tæmmes, så er der intet i vejen for en god gang fjolleri.

Nøjagtig 45 mini-spil venter på dig efter introen, som man i øvrigt på ingen måde kan trykke sig forbi. Banerne inddeles i de år, du går på akademiet, og hver bane spilles så som en regulær omgang kryds og bolle, hvor gennemførelse af det enkelte mini-spil lader dig placere et fedt X i et af felterne. Mini-spillene selv er vidt forskellige af art og omhandler alt fra 1 meter løb til dykning over Abe-fodbold til balancegang, tyrefægtning og faldskærmsudspring. I nogle af spillene, f.eks. det føromtalte dykker-spil, tipper du skærmen så du spiller med PSP'en på højkant. Teamet har endda lagt en hel række spil ind i pakken, hvor du udelukkende ved hjælp af en PSP kan dyste mod en ven - her er Air Hockey stadig min ubestridte favorit.

Problemet med Ape Academy er faktisk maskinens UMD-medie. Hvor Wario-spillene bombarderede dig med fem-sekunders mini-spil serveret ved lysets hastighed, så foregår Shifts spil i så langsomt et tempo, at jeg fuldstændig mistede lysten til at fortsætte. Loadskærmen titter frem mellem hvert spil, hvilket sådan set er hvert minut, og selvom udvikleren i det mindste fylder den med brugbare informationer om hvordan det kommende spil tackles, så trækkes det mildest talt i langdrag. Et andet sted hvor aberne fejler, er i styringen. Den virker sløv, ugidelig og helt igennem slap. Allerede under den indledende intro, hvor du på bedste rytmespils-facon skal time dine tryk, virker det som om spillet reagerer millisekunder senere end det skal, og som der åbnes op for flere spil, bliver styringens mangler tydeligere og tydeligere. Det er uforståeligt, at ingen har grebet fat i udvikleren inden udgivelsen og gjort dem opmærksomme på problemet.

Faktisk er det brandærgerligt, at netop styringen og de stejle loadtider ødelægger meget af fornøjelse ved Ape Academy, for der er altså nogle gode ideer under overfladen. Der er ingen tvivl om, at Shift har forsøgt at bruge maskinens mange features så godt som muligt, for der er både de føromtalte tippe-øjeblikke og en ret veludviklet WiFi-del, hvor op til fire spillere kan dyste mod hinanden. Desuden er der tonsvis af materiale at lukke op for, efterhånden som du gennemfører de mange mini-spil. Men det nytter ligesom ikke så meget, når spillet grundlæggende bare ikke hænger sammen. Jeg vil uden tvivl finde Ape Academy frem fra tid til anden for at spille et par omgange sammen med vennerne, men der er ingen tvivl om, at Wario stadig er den ukronede festkonge.

-----------------------------------------------------------------------------------

Læs også disse PSP-anmeldelser:

Wipeout Pure
Lumines
Archer MacLean's Mercury
NBA Street Showdown
NFL Street 2 Unleashed
F1 Grand Prix
Ridge Racer
Need for Speed Underground Rivals
Everybodys Golf
Untold Legends: Brotherhood of the Blade
Ape Academy

Og husk vores beta-test:

Daxter