Gamereactor

Gamereactor
Hardware
AOC 16G3

AOC 16G3

En lille kompakt følgesvend til vejen - den mobile skærm kan være ganske billig.

AOC's 16G3 er en bærbar skærm - ja, en skærm, du kan tage med dig, og med sin lille bordstander, der er indbygget, tilføjer den enormt meget mere skærmplads til din bærbare computer.

Det er en rød og sort sag med et ternet mønster på, og det er faktisk både pænt og skjuler den integrerede stander. Der følger også en lille slags rejsetaske med, lidt mærkeligt, men faktisk ret godt tænkt.

Det er et 15,6" IPS-panel med 144Hz, og det betaler du 1.800 kroner for, men så kan den også, med lidt hjælp fra dine egne skruer, monteres på et standard VESA-beslag, når du ikke bruger den med din bærbare, for der skal nemlig monteres et beslag, som så skal monteres på din VESA-kompatible stander - noget, der godt kunne have været gjort lidt mere elegant.
Nogen vil måske synes, at 4ms for et 1080p-display er lidt i underkanten, men det er nu ganske normalt for en bærbar skærm.

Skærmen leverer dog kun 250 Nits; det er fint til brug med bærbar, men til fast installation fandt jeg det værende i underkanten, især hvis man har en hovedskærm, der har 100-150 Nits mere lysstyrke, så fremstår kontrasten endnu større.

Desværre bruger den ikke mini-DP, men MikroHDMI. Det burde være muligt at få billede med USB-C, men jeg må indrømme, at det ikke lykkedes mig på PC, hvilket jeg dog er villig til at fejlsøge noget mere på og rette indeværende anmeldelse; det må være noget, jeg gør galt. Og man kunne måske godt i 2024 ønske sig, at det ikke er nødvendigt med ekstern strømforsyning, men kun USB-C.

Det hele kan styres fra små knapper på toppen, og har man først vænnet sig til dem, så fungerer det faktisk ok, softwaren. Højttalerne derimod er ikke lige mig. Der er også højttalerstik for dem, der er tvunget til det.

Billedkvaliteten er faktisk ganske fin, det er måske ikke lige det mest farvekorrekte, eller gråtonenuancerede på markedet, men jeg er ganske enkelt også ganske bevidst om hvad fremstillingsprisen kan være når den pris jeg som forbruger skal betale ikke er højere. Skulle man være i tvivl, så er der ingen oplysninger om farvekorrekthed eller standarder, og det er der en grund til. Det ville være dejligt med mere klare farver, men desværre er det ikke realistisk i prisklassen. . Det primære problem er den manglende lysstyrke, med det forbehold, at jeg først efter testperioden realiserede, at den primære skærm var væsentligt mere lys - for det her er ment som en ekstra skærm på alle måder, og det afspejler prisen også. Og til det, ja, så er det faktisk ok, men jeg ville sådan ønske, at den kunne fungere med et enkelt USB-C-kabel og intet andet.

07 Gamereactor Danmark
7 / 10