Another War

Mirage Interactive har sendt GameReactor en springfarlig cocktail bestående af en del anden verdenskrig og fire dele seriøs underholdning - men formår spillet at holde dig fastlåst foran din computer eller vil julemaden få lov til at sejre endnu et år?

Hvad går det ud på?
Ganske kort fortalt, så har Mirage Interactive lavet et RPG spil hvor de har tilsat anden verdenskrig, men med et glimt i øjet, så man kommer uden tvivl til at tænke på 'Allo 'Allo og alle de andre tv-serier fra dengang man var barn og hvor verden var meget bedre. Spillet styres via en isometrisk synsvinkel som leder tankerne over på Baldurs Gate og Fallout spillene. I spillet har du mulighed for at vælge mellem tre forskellige slags soldater til at udføre dine opgaver. Du kan enten vælge at være en tyv, en stærkmand eller et intellektuelt geni. Alt efter hvor du mener at dine forcer ligger, så vil du igennem spillet opleve, at der er enkelte ting, som kun tyven kan udføre, mens der er andre opgaver som han ikke kan løse. Når du har valgt hvilken grundtype din karakter skal være, så bliver du tildelt en række points, som du kan distribuere blandt en række forskellige kategorier. Desværre finder man hurtigt ud af, at det antal points man har til sin rådighed i starten af spillet ikke rækker særligt langt. Heldigvis opnår man erfaringspoints, som når man har nok af dem, giver flere distribuerbare points, i takt med at man dræber den ene tysker efter den anden.

Er der ingen piger med i spillet?
Din eneste opgave i spillet er at skulle opklare et mysterium og redde hele verdenen. Spillets historiske dimension lægger sig meget tæt op ad den intense krig imellem Tyskland og Rusland, og med Tyskland som den tabende nation i enden. På den allerførste mission ankommer du, som spillets hovedperson, til en lille fransk by, hvor du skal mødes med en god gammel ven. Rent tilfældigt sidder han inde med en viden som er yderst vigtig, så derfor må du hellere få fingrene i den inden Gestapo kommer og fanger dig. Netop som du finder ud af hvad hemmeligheden er, så bliver du taget til fange af Gestapo, og din opgave er så nu at slippe fri. Alt afhængig af hvilken type helt du valgte så er der forskellige måder du skal klare dette på. Enten kan du som stærkmand bare åbne celledøren, mens du som intellektuel bliver nødt til at overbevise fangevogteren om, at han skal lade dig gå.

GameReactors nyeste opdagelse
I takt med at du finder vandrer rundt og forsøger at finde på en smart måde at løse den seneste opgave du er stødt på. Vi kan godt røbe allerede nu, at det er en stor hjælp at undersøge alt hvad man kan komme i nærheden af, for det er nemlig ikke sikkert at ens første idé kan føres ud i virkeligheden. For undertegnede føltes styringen lidt for elementær, det var som om der var noget som manglede. Det var der ikke, men den elementære styring får gamle spillere til at stille sig unødvendigt på bagben, men er du ny i genren, så er det helt klart et plus at styringen er så simpel og elementær at gå i gang med.

Dummere end politiet tillader
Det værste ved spillet er dets AI. Din person kan ikke selv finde ud af om man vil undersøge den mystiske kiste inde i rummets hjørne eller om man vil gennembanke den. Det var umiddelbart til at leve med, men det går helt galt, når man skal til at angribe de pokkers tyskere, som man hele tiden løber ind i. Spillet tilbyder at man enten kan trykke på den modstander, som man ønsker at angribe, eller man kan trykke på Enter tasten for derved at angribe den nærmeste modstander. Rent faktisk så burde spillet blive leveret med ekstra Enter taster til dit tastatur, for så snart den nærmeste fjende dør, så skal man igen trykke på Enter for at en anden tysker bliver lavet til bankekød. Når du har banket en tysker så falder han til jorden og vil så tabe en række forskellige objekter som du gør klogt i at samle op - det kan enten være bandager, værktøj eller våben. En anden virkelig irriterende feature er, at din helt kun kan finde ud af at tage ammunitionsmagasiner fra sit bælte, og ikke selv finde ud af at rode i sin rygsæk for at finde de 10 magasiner, som han har liggende der. Ikke nok med at han er dum som en dør, så formår han også at stå og vifte med arme og ben for at gøre dig opmærksom på at han er løbet tør for ammunition.

Så stort et spil og så lidt tale
Som du bevæger dig rundt i spillets univers finder du ud af at du kan snakke med faktisk alle de involverede mennesker. Når du gør dette, så bliver du stillet overfor en række forskellige sætninger som du kan sige. Desværre er det rimeligt oplagt hvilken en af sætningerne man skal vælge for at komme videre i spillet. Endnu værre bliver det når man finder ud af, at hvis man har sagt noget forkert, så stopper man bare samtalen og begynder den igen, så har den anden person fuldstændigt glemt man lige har snakket sammen. Godt nok er det vigtigt at man ikke kan komme til at sidde uhjælpeligt fast i et spil, men det behøver ikke at føles som om at du ikke behøver at tænke dig om når du snakker med folkene. Nu skal man ikke tro, at samtale med andre figurer kun er en sur pligt, for hvis man har en lille smule humør er mange af replikkerne faktisk utroligt sjove og underholdende. Det er dog ikke nødvendigt at sidde og nærlæse alle spillets dialoger, for man er heldig at forholdsvis tidligt i spillet får man en medhjælper, som noterer alt det vigtige ned, der bliver sagt i en samtale.

Knaldhamrende god underholdning
Another War levere en virkelig solid omgang humor, som formåede at holde mig fanget i spillet meget længere end jeg egentligt ville. Desværre har spillet meget store mangler og fejl, som gør at spillet snart mister fornøjelsen af at være installeret på min computer. Spillet leverer fed underholdning, og hvis du sad og morede dig over 'Allo 'Allo på fjernsynet, så vil du uden tvivl finde mange timers fed underholdning her. Derimod hvis du bare syntes serien var dum, plat, uoriginal og totalt spild af tid, så vil du være bedst tjent med at bruge dine lommepenge på nogle større julegaver til resten af familien.