Hardware
Amerikansk Bluetooth-parring
Herhjemme er det helt naturligt at vi ikke må snakke i mobiltelefon når vi kører bil, og de fleste har efterhånden anskaffet sig et håndfrit headset. I USA er den slags dog ikke hverdag endnu, og amerikannerne begynder først nu at tilpasse sig de europæiske tilstande.
I Californien er det netop blevet påbudt at bruge håndfri løsninger når man skal snakke i mobiltelefon underkørsel, og de stakkels amerikanerne lader til at have svært ved parringsprocessen af headset og telefon. Det har kæden Best Buy valgt at gøre noget ved, og tilbyder derfor nu for $10 hjælp til netop denne opgave. Om det så er fordi kunderne ikke kan finde ud af det eller fordi de hellere vil betale sig ud af besværet, melder historien ikke noget om.