Gamereactor

Gamereactor
Artikler

Activate 2004

Årets Activate-messe løb af stabelen i det solrige Barcelona. Vi sendte Petter som kom hjem forbrændt og halvspansk

I fjor blev Activisions årlige messe afholdt i Edinburgh, Skotland. Da var det regnfuldt, gråt og pakket med mennesker, som taler med samme snøvlende schh-accent som gamle Sean Connery. Det var en sjælden hyggelig sammenkomst, hvor jeg for første gang kikkede nærmere på Doom 3, spillede True Crime og prøvede at spise den skotske nationalret, Haggish, indeholdende fåremave.

I år var det blæsende og regnfulde Skotland byttet ud med et solrigt og steghedt Barcelona, Spanien. Mine to diskosprolapser og jeg elsker stegende hede og sammen med en lovende agenda indeholdende spændende spil, godt selskab og løfter om et usædvanligt fint hotel styrede jeg forrige uge næsen mod varmere breddegrader. Vel ankommen til Barcelona begyndte dagen med at Rickard Lindströms, chef for Game i Sverige, bagage var blevet efterladt i København. Det blev akkompagneret af skrigende spanioler, et Activision Nordic-team med munter og høj stemmeføring og en meget svedig Thomas Wiborgh (Superplay Sverige); velkommen til Activate 04.

Dagene som fulgte stod i solens og de længe ventede titlers tegn. Activate indeholdt imidlertid ikke nogen som helst overraskelser, da spil som Call of Duty: United Offensive, The Movies, Vampire The Masquerade: Bloodlines og Doom 3 endnu en gang var hovedattraktionerne. Hotellet "Arts Barcelona" var helt rigtigt noget aldeles ekstra og hotelpoolen på terrassens tag blev et stensikkert tilholdssted for samtlige europæiske spiljournalister og detailsælgere. Thomas Wiborgh, modstatte sig vanen tro at dyppe hovedet og beholdt solbrillerne på medens Activisions egen markedschef Hjalmar Hedman kæmpede ihærdigt for at oversprøjte så mange af de solende pool gæster som muligt.

Call of Duty: United Offensive
Først i rækken af titler vi kikkede nærmere på under Activate var udvidelsen til det udmærket sælgende Call of Duty: United Offensive. Vi har tidligere fortalt om det, da vi så det blandt andre spil på vores tur til Las Vegas under Editors Day-dagene lige inden E3.

Spillets handling udspilles på ti nye banner som alle er genskabninger af flere klassiske slag. Blandt andet kommer vi til at gennemspille invasionen af Sicilien og Slaget om Kursk. United Offensive vil tilmed indeholde ni nye multiplayerbaner samt kørebare fartøjer ligesom i Battlefield 1942. Jeg prøvede at spille første del af slaget om Kursk. Efter en hektisk færd på ladet af en lastbil blev jeg og mine medsoldater sat af ved indgangen til en skyttegrav. Vores officer opfordrer os til at tage stilling ved den fjerneste flanke, lade våbnene og gøre os beredte på angreb fra tyskerne. Ti dundrende panserværnsgranater senere kryber den første pluton med tyskere op over bakken foran os, og angrebet begynder. Selvom om United Offensive ligesom originalspillet tilsyneladende indeholder vældigt mange scriptede sekvenser og en relativ lille del ren, kunstig intelligens eller AI, var de kampe Gamereactor prøvede ligeså intensive som velgjorde. Som ad’on ser United Offensive ud til at blive mildt sagt ambitiøst og med masser af indhold.

Call of Duty: Final Hour
Efter at have skudt skrigende tyskere ved Kursk fortsatte nedslagtningen af Nazister på konsol, da vi blev i Infinity Wards krigsunivers for at kikke på Call of Duty: Final Hour. Dette er de længe ventede PS2, Gamecube og Xbox-versioner af spillet, men dog ikke "straighte" konverteringer uden et eksklusivt udviklet spil udført af Spark Entertainment. Det som blev vist frem på Activate 04 var det tankbaserede overraskelses angreb ved russiske Tetasynkaia i december 1942. I gnistrende vinterkulde satte russerna da stop for tyskernes altødelæggende luftangreb over Stalinggrad ved at generobre den tyskinvaderede lufthavn lige uden for byen. Det mærkes tydeligt at udvikleren Spark har været næsten endnu mere nøjsom med at skabe historisk korrekte slag i konsolversionen af Call of Duty og selv om demonstrationen var vældigt kort ser det både smukt og hektisk ud. I Final Hour kommer man til at kunne vælge mellem tre meget forskellige, men lige spilbare karakterer. En alsidig amerikansk korporal, en russisk kvindelig snigskytte og en afroamerikansk panserkaptajn fra den legendariske 761: sorte panter deling vil alle tre indeholde specifikke missioner for hver karakter.

Tony Hawk's Underground 2
Næste spil på skemaet var Tony Hawk's Underground 2 og selvom Neversofts tilstedeværelse var savnet lavede Activisions producent af spillet en informativ og morsom præsentation af hvad som ser ud til at blive en god bid bedre end det forrige spil. Ifølge Activision selv blev Tony Hawk's Underground først og fremmest værdsat af den amerikanske presse, medens Europæiske magasiner ligesom fans af serien var skuffede over det slaviske udspil omkring en ret bleg historie. Underground 2 følger samme grundmønster, men indeholder nu atter den gamle spilmode kaldet Classic Mode, hvor udfordringer som at samle bogstaver, videobånd og et vist antal point udgør selve essensen af spillet. Den udflippede del af spillet har dog ikke været på slankekur, snarere tværtimod. Det mærkes tydeligt at Neversoft har stræbt efter at lave et spil som er mere ligt MTV:s Jackass end de fire første Tony Hawk-spil.

Den fantatisk "ægte" følelse af at kæmpe sig op fra slummen som en begavet skateboard-amatør fra det første spil er blevet erstattet af en ny grundstory, som udspillet sig omkring World Destruction Tour konkurrencen. Dette er en intern konkurrence mellem Tony Hawk og Bam Margera (som nu også spiller en stor rolle i spillet) hvor de hver især rekrutterer fire stk. skatere og siden turnerer verden rundt og konkurrerer i diverse forskruede udfordringer. Når spillet starter bliver du kidnappet sammen med syv andre, lovende skatere. Bam og Tony forklarer herefter hvad der skal ske på den sædvanligt skrigende jackass-manér og vælger fire skatere hver (du vælges til Tony Hawks hold) hvorpå turnéen kan begynde. Nogle spilmæssige nyheder er, at man kan mærke vægge og gader i spillet med sine egne klistermærker, ligesom man kan anvende grafitti-tags i eget design. Præcis som i Segas Jet Set Radio kan ens skatere også male på valgfrie bygninger.

Man kan i det hele taget påvirke sine omgivelser i betydelig større udstrækning end tidligere. Vi så et eksempel på hvordan skateren hoppede over et bål for siden at lave en ollie over et par gamle kanoner som stod på midten af torvet. Kanonerne fyrede efterfølgende en salve af mod en nærvedliggende byggeplads hvorefter en halvfærdig skyskraber falder ned over banen og skaber helt nye skatemuligheder. I øvrigt ser alt lige fra Bams tykke far, Phil til falde-på-røven komik, opkast og sprængte lokummer ud til at være med. Meget af humoren fra Jackass findes repræsenteret gennem eventyrets mange mellemsekvenser, ikke mindst eftersom Bam Margera altid har betydeligt mere at sige end gamle Tony. Netop dette tiltag vil helt sikkert lokke et stort publikum ligesom at mange spillere vil få mange og lange grineflip - hævet over enhver en tvivl. Jeg synes dog det er lidt synd at Neversoft lader spilserien flippe endnu mere ud, men samtidig er det skønt at se at den klassiske spilmode gør et comeback. Mere om THUG 2 i september-nummeret af Gamereactor Magazine, hvor vi previewer spillet i ro og mag.

Star Wars: Battlefront
Efter en total grineren fremvisning af THUG 2, gik vi videre ind i rummet hvor Lucasarts præsenterede og demonstrerede det kommende Battlefront. Som navnet til dels antyder er det en åbenlys Battlefield-kopi vi taler om, men i dette spil er det Star Wars-universet som anvendes som platform for omfattende online kampe mellem op til 32 spillere. Vi fik lov til at kigge på Playstation 2-versionen som forunderligt nok ser urimeligt godt og bedre flydende ud, selvom vi spillede online og med masser af spillere på skærmen, end da Martin tidligere på året var i Tyskland for at kikke på spillet. I den færdige version kommer man til at kunne vælge om man vil spille over nettet eller i alene. Kampagnen for én (eller to) spillere er opdelt således, at man enten spiller det historisk korrekte hændelsesforløb og indtager planet efter planet i den korrekte rækkefølge eller det så kaldte "Galaxy Mode". Her genfindes en speciel strategi, hvor man får et oversigtskort over galaksen og herefter må vælge i hvilken rækkefølge man vil angribe planeterne og på hvilken måde. Et absolut "must" for alle Star Wars- fanatikere (selvfølgelig).

Andre spil som som blev fremvist under Activate var blandt andet Vampire the Masquerade: Bloodlines, Mercenaries, Star Wars Knights of the Old Republic 2: The Sith Lords, A Shark Tale, The Movies, Doom 3, Rome: Total War og Star Wars: Republic Commando. Nedenfor kan du læse mere om nogle af spillene. De andre kommer vi til at skrive mere om i kommende numre af Gamereactor Magazine.

Billedtekster
Billede 1
Creative Assembly viser det netop afsluttede Rome: Total War. For mig var fremvisningen den fjerde Rome-demonstration i rækkefølgen i løbet af de seneste 14 måneder og spillet ser lige godt ud hver gang.

Billede 2
Jeg og Thomas Wiborgh "kommer" os efter en steghed dag i Barcelona.

Billede 3
I kælderen på hotellet Arts i Barcelona blev alle Activisions, kommende titler fremvist for en skare på mere end 50 Europæiske journalister.

Billede 4
Grillbuffet ude på hotellets terrasse samme aften som vi ankom. Senere på aftenen stormes festen af fire vilde Storm Troopers (som skræmte Wiborgh alvorligt).

Billede 5
En meget hårdt arbejdende chefredaktør i en meget velbesøgt hotelpool.

Billede 6
Under en af fremvisningerne af Lucas Arts kommende spil trådte gamle Darth ind og væsede ad selskabets nytiltrådte CEO.

Billede 7
Jeg og her Wiborgh i en ophidset spildiskussion ved maden.

Billede 8
Storm Troopers invaderede aftenens udendørs buffet.