Gamereactor

Gamereactor
Anmeldelser
Jackie Chan's Stuntmaster

Jackie Chans Stuntmaster

Spillet der har været under udvikling i over 2 år, er nu endelig ankommet på spilhylderne rundt omkring i landet.

Spillet der har været under udvikling i over 2 år, er nu endelig ankommet på spilhylderne rundt omkring i landet. Jackie Chan´s Stuntmaster er på sin vis et vellykket og flot spil, men også et dårligt eksempel på, at et uholdbart gameplay kan ødelægge den flotte oplevelse Jackie Chan´s Stuntmaster i virkeligheden er.

Find bedstefar!
Et element der optræder i næsten alle Jackie´s film, er et rimeligt uoriginalt plot. Det lyder tilnærmelsesvis utiltrækkende, men det
lykkedes næsten altid for Jackie at ´redde´ filmen med sine imponerende stunts og sjove ´fald-på-halen-humor´!
Plottet i Jackie Chan´s Stuntmaster er ikke anderledes end i Jackie´s film. Jackie´s old-man, hans bedstefar, er blevet kidnappet af en bande, samtidigt med at en vigtig æske med vigtigt indhold med et vigtigt formål, er blevet nakket af banden. Derfor er det Jackie´s opgave at opspore sin bedstefar, og samtidigt finde den vigtige æske. Alt dette gennemføres ved hjælp af kampe på tage, gader og noget som bizart som slagsmål i køkkener og mange andre steder!

Inspiration fra filmene
En speciel fed ting ved spillet er, at Jackie Chan har været med til at give sin indflydelse på udviklingen af spillet. Kan du huske de syge stunts som du så Jackie lave i Rush Hour? Eller hvad med i Who am I? Alle sådanne stunts optræder i dette spil. Det ser fedt ud, men disse spoleres af en langsom kontrol. Ganske vist er disse nemme og effektive at udføre, men det hele går for langsomt, og det er trættende i længden. Især når man står omringet af et helt tæskehold! Dog er integrationen med banerne ganske imponerende. Man kan komme ud for situationer hvor det er nødvendigt at hoppe op på den ene mur, hvorefter man tager afsæt fra denne, så man kan kravle op på den modsatte mur. Det er skægt, og det er blandt andet hér, at Jackie Chan´s Stuntmaster har sine øjeblikke!

100% Jackie
Jackie Chan´s Stuntmaster er et slags platform spil, og trods den langsomme kontrol er det faktisk muligt at udføre en række spændende moves i form af comboer og meget andet. Du kan smide med borde, stole, slå med pander, gryder, hamre, koste (!), og meget andet! Det er sjovt, og samtidigt med at man på banerne kan samle energi i form af mælk og kinesisk mad, tilføjer det en del atmosfære til det utroligt Jackie Chan prægede spil!

Flotte modellerGrafikken er et flot eksempel på, at man sagtens kan konstruere næsten virkelighedstro figurer uden specielt detaljerede textures, men med flot modellering og realistiske bevægelser, og så bruge det til at charmere med! For Jackie Chan´s Stuntmasters grafik er rent og skært charmerende! Man kan uden tvivl genkende de fede moves, Jackie udfører i sine film. Samtidigt er miljøerne flotte og farverige. Desuden har disse en lang række flotte detaljer. Fx kan man se neonskilte blinke, imens gnister springer fra dem. Et flot syn.

Som sagt
Jackie Chan har under produktionen været i lydstudiet, og har lagt stemme til masser af de forskellige sætninger han siger mens spillet kører. Nogle af dem er snuppet fra nogle af de film han har været med i, og alle sammen finder sted på et passende tidspunkt. Ikke noget "Jeg keder mig", mens man hænger på et reb 30 meter over jorden. Godt lavet!

Konklusion
Jackie Chan´s Stuntmaster er et sjovt spil, der desværre lider under det langsomme gameplay. Men hvis du er Jackie Chan fan, eller kampsports fanatiker, er dette nok et spil for dig!

08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Jackie ChanÆs Stuntmaster er et sjovt spil...
-
...der desværre lider under det langsomme gameplay.