Dune 2000

Atreides er de eneste i Dune 2000, der kan angribe fra luften. Måske er det derfor de har en falk som våbenmærke?For mange PC gamere står Command & Conquer fra Westwood som det spil, der introducerede realtime strategi genren for verden, men Westwood såede faktisk frøene til den succesfulde genre allerede i 1993 med Dune II til Amiga. Dune II byggede på David Lynch film Dune, der fortalte historien om planeten Arakis hvor 3 af galaksens mest magtfulde huse forsøger at overgå hinanden i at fedte for den galaktiske kejser ved at høste så meget som muligt af det sjældne Melange, også kaldet Spice. Spice kan kun findes på Arakis, hvor det udskilles af gigantiske sandorme på "små" 500 meters længde. Westwood genoplivede det gamle spil sidste år med Dune 2000, der var en kraftigt forbedret udgave af det oprindelige Dune II og nu er PlayStation udgaven så dukket op. Den tager vi os kærligt af her.

Den store grønne tingest er en carryall. Den kan fragte høst maskiner til og fra Spice markerne."Dune-buggy-woogie"
Som spiller har du ansvaret for at høste Spice og samtidig give dine modstandere smæk for den helt store skilling. Du vælger selv hvilken af de 3 huse du vil føre til sejr. Valget står mellem de ædle og noble Atreides, de snedige og griske Ordos eller de yderst brutale børster, Harkonen. Når du så har truffet dit valg bliver du briefet af husets rådgiver, der fortæller dig hvad din kommende mission går ud. Når det så er gjort, smides du ud i ørkenen og så er det ellers bare med at komme i gang. På alle missionerne er din første prioritet at få opbygget en base. Du starter som sædvanlig med en mobil construction yard, finder en egnet plads til denne og "floppeti-flop" så folder den sig ud og du har nu lagt grundstenen til din base. Herefter skal du så bygge vindfælder så du kan få noget strøm og et raffinaderi skal du også have bygget, så du kan sende din høstmaskine ud i sandet og hente det værdifulde Spice. Spice kan omsættes i kolde kontanter, som du så kan bruge til at bygge radarstationer, forsvarsværker, soldater barakker og køretøjs fabrikker for. Dette er nødvendigt for de to øvrige huse, samt de glubske sandorme, er konstant på krigsstien og hvis du ikke kan forsvarer dig, så taber du.

Tropperne fra hus Harkonen er de tungest bevæbnede i spillet. Dem skal man ikke lave fis med.Det lyder jo alt sammen simpelt nok, men sådan er det ikke i praksis. Det hele foregår som sagt på en ørkenplanet og sand er ikke særlig smart at bygge på. Man er derfor nød til at finde fast klippe grund at placere sin base på i stedet for. Desværre er klippegrund ikke særlig stabil så man bliver nød til at bygge cementplader først, ellers forfalder ens bygninger og man bliver nød til konsant at reparerer dem. Her er det så, vi løber ind i et af de mange irritations momenter, der er i Dune 2000. For det første så er cementpladerne små, for det andet så skal man bygge mange af dem da bygningerne er ret store og for det tredje så er der ingen byggekø så man kan kun bygge en ting ad gangen. Derfor er det også ekstra surt, når man omsider har fået bygget en stor bygning for så at finde ud af at det cement underlag man har lagt, er to plader for lille til at kunne støtte bygningen 100%. Så bliver man nød til at annullere den færdige bygning, bygge nye cement plader for så derefter at konstruere bygningen en gang til.

Her går det hedt til. En enlig Ordos tank har forvildet sig ind på min base og får høvl. Auw, for pokker
Det, der dog gør mest "av" i PlayStation udgaven af spillet, er kontrollen. Den er utrolig akavet. Westwood har været nød til at re-designe bruger fladen, så den passer til PlayStation, men det er de ikke sluppet heldigt fra. Man har kun de absolut nødvendige kommandoer til rådighed og det er svært at skulle vænne sig til at være foruden de kære genvejstaster, som efterhånden er blevet et krav til RTS genren.

Grafikken i Dune 2000 er meget middelmådig og meget gnidret. Faktisk så ligger den sig frygtelig meget op ad den gamle Amiga version og det bliver heller ikke nemmere af, at både bygninger og køretøjer fylder så pokkers meget på skærmen. Det er ikke særligt smart hvis man, som undertegnede, har koblet sin PlayStation til et lille 14" fjernsyn. Det gør det hele fuldkomment uoverskueligt, når man pludselig angribes af en talstærk fjende, fordi skærmen pludselig bliver overfyldt. Et andet problem er også at ens tropper og køretøjer er nogle sølle størrelse, der ikke kan holde til ret meget modgang

Skespilleren John Rhys-Davis ses ofte mere i computerspil end på film. I Dune 2000 giver han den hele armen som bombastisk rådgiver for Atreides.Ha´ udstyret i orden
Jeg har altid været meget skeptisk overfor RTS spil til PlayStation. Jeg synes simpelthen ikke de hører hjemme på den lille grå og Dune 2000 har ikke ændret mit syn på den sag overhovedet. Jeg vil faktisk klassificere Dune 2000, som et skræk eksempel på hvor galt det kan gå. Alligevel er der nok nogen, der kan se noget forsonende i spillet og jeg må da indrømme at atmosfæren er god og specielt de animerede mellemsekevenser er yderst seværdige og ligger sig tæt op af stilen i filmen, men hvis man vil ud og investere i spillet, så vil jeg råde pågældende til at have udstyret i orden. Et 28" fjernsyn samt en mus til PlayStation er klart at foretrække, ellers er Dune 2000 aldeles uspillelig.