Nocturne
Ikke siden Alone in the Dark 2 har jeg prøvet noget spil med en så tung, uhyggelig baggrundsstemning - her kan ikke engang Resident Evil serien følge med.
Lidt togakrobatikTag Buffy The Vampire Slayer og Men In Black, ryst dem godt sammen, drys med lidt John Woo og server resultatet med masser af uhygge. Så har man en højeksplosiv og skræmmende cocktail ved navn Nocturne. Ikke siden Alone in the Dark 2 har jeg prøvet noget spil med en så tung, uhyggelig baggrundsstemning - her kan ikke engang Resident Evil serien følge med.
Stemning, stemning og atter stemning
I 1902 grundlægger USA''s præsident Theodore Roosevelt en afdeling af special agenter ved navn Spookhouse. Deres formål er at undersøge paranormale hændelser og varetage den nationale sikkerhed på området. Det vil sige dræbe ethvert monster, der truer amerikanske interesser verden over. Her holder ligheden med Men In Black ikke op, for i spillet har man rollen som agent Stranger, en ægte Tommy Lee Jones lookalike i lang frakke og solbriller. Men så begynder det at blive dystert.
1930''ernes version af nattesynNocturne er ikke en lang historie, men er delt op i fire episoder. Handlingen udspiller sig dermed i Tyskland, Texas, Chicago og i Frankrig. I den første mission i Tyskland skal man finde en sten, der, ifølge legenderne, gør den vampyr, der ejer den, immun over for egetræskæppe, kors, helligt vand, og hvad der ellers slår en normal vampyr ihjel. Problemet er bare de mange varulve, vampyrer og andet kryb, man skal igennem først. Passende nok starter man på en kirkegård en grå, regnvåd nat. Sammenlignet med det der kommer efter, ligner kirkegården en fest.
Så skal ulvene fodres... med bly!Grafikken er et kapitel for sig. Alt er meget mørkt og meget gråt. I andre spil ville det være på grænsen til det irriterende, men i Nocturne er det perfekt. Tågen ruller tykt ind, og en gang imellem når man lige at se bevægelse og et par røde øjne mellem træerne. Det gør, at du hele spillet igennem har en fornemmelse af at blive forfulgt. For at nyde grafikken fuldt ud er det dog nødvendigt med mindst 96MB ram og et TNT2 kort. Desværre kan Voodoo kort ikke helt følge med. Handlingen ses i tredjeperson med faste kameravinkler i stil med Alone In The Dark og Resident Evil, hvilket fungerer godt.
Hvor sidder dørklokken?Ikke hack''n slash
Nocturne er heldigvis ikke fyldt med monstre, for det ville ødelægge chokeffekterne. Derimod dukker de op på de mest ubehagelige tidspunkter gerne med et pludseligt musikstykke taget direkte fra en gyserfilm. F.eks. gik jeg gennem en smal gang i et gammelt slot. I gangen var et spejl, hvori jeg kunne se mig selv - troede jeg. "Spejlet" var en indrammet åbning i væggen ind til en identisk gang, og mit spejlbillede sprang ud af væggen for derefter at skifte form til en vampyr.
For at nedlægge vampyrer og varulve skal der naturligvis bruges trækæppe og sølvkugler, og Nocturne har nok af begge dele. Faktisk er der meget stor forskel på, hvor nemt det er at nedlægge et monster, alt efter hvilket våben der bruges. En velsignet trækæp nedlægger en vampyr noget hurtigere en et par pistoler (selvom et elefantgevær også dur), og derfor er det klogt at spare på krudtet og altid bruge den rigtige ammunition.
Gyselig godt
Hvis man er til et godt gys og ikke har et svagt hjerte, er der kun en vej frem: sluk lyset, læg et hvidløg ved siden af computeren og start spillet. Grafik og musik går op i en højere enhed hvis lige man skal lede længe efter, og historien er rigtig god. Nocturne er virkelig et køb værd.
Gamereactor Danmark