Gamereactor

Gamereactor
Previews
Duke Nukem Forever

Duke Nukem Forever, preview

De fleste, om ikke alle, har vel på et tidspunk spillet DOOM killeren Duke Nukem 3D. Nu er Duke tilbage i sit fjerde PC eventyr: Duke Nukem Forever

Duke Nukem Forever (DNF) har en lang baggrund. Straks efter at Duke Nukem 3D udkom (i slutningen af 1996), begyndte snakken om DNF. I begyndelsen skulle det have været et ganske simpelt sidescrollende platformspil i stil med Duke Nukem 1 og 2, men 3D Realms ændrede deres planer, og begyndte på et FPS spil baseret på Quake 2's game-engine. I 1997 slap de første screenshots så ud, mens Quake 2 knap var udkommet, og det så bare godt ud. Et par måneder senere sendte 3D Realms yderligere nogle screenshots ud via PC Gamer, dog af meget dårlig kvalitet. Det tog ikke lang tid før 3D Realms skiftede fra Quake-motoren , og skiftede til Unreal's spilmotor, for siden at opdatere med de forbedringer som den nye 3D protokol kunne udrette.

Dette skal ikke misforstås. DNF er ikke et Unreal eller Unreal Tournament lignende spil på nogen måder, for det er et 3D Shoot 'em up spil. I bund og grund er teknikken ens, men 3D Realms har forbedret Unreals spilmotor markant. Blandt andet med bedre net muligheder, hurtigere grafik, og bedre support af grafik kort og andet hardware.

Forbedringerne indholdt blandt andet meget bedre detaljerigdom på fx. modeller (mænd, våben, fjender). Modellerne i DNF er også opbyggede på skelet teknikker, som gør, at man kan se præcist hvor fjenden sigter med sit våben, hvordan hovedet drejer, øjnene bevæger sig, og så videre. Rent faktisk bliver det så detaljeret, at du vil kunne se øjnene bevæge sig, og håret bølge i vinden! Sejt.

Spilmotoren giver også mulighed for at bruge .avi film i baggrunden. Det betyder at man fx. kan se en rigtig fodboldkamp, eller lignende, på et TV i spillet.

Effekter som tåge og røg skal også med. 3D Realms har blandt andet lovet røgfyldte lokaler.

I Duke Nukem Forever er det Duke's gamle ærkefjende Dr. Proton, en stor cyborg, som er tilbage fra Duke Nukem I og II.

Det er uklart hvordan historien er bygget op, men det lader til at Dr. Proton har overtaget Las Vegas og områder omkring byen, som fx. Area 51, hvor han har brugt noget bizart rumudstyr for at få hjælp fra aliens. Duke Nukem's opgave er, ikke helt uventet, at gøre kål på hans planer.

Duke Nukem Forever bliver lavet til PC, men det er ikke umuligt at der udkommer versioner til Macintosh, Playstation 2 og Dreamcast.

3D Realms er forsigtige med at lade for mange informationer slippe ud, kun nok til at holde interessen for spillet oppe. Hvad der i hvert fald er helt sikkert er, at spillet kommer til at foregå i nutiden, og steder som Las Vegas, Hoover Dam og Area 51.