Pac Man World
En af de mest populære videospil figurer har 20 års jubilæum. Gode gamle Pac Man lever skam stadig, selvom at 20 år inden for spil verdenen er tæt på at være en evighed.
Det ser lidt bedre ud end den gamleEn af de mest populære videospil figurer har 20 års jubilæum. Gode gamle Pac Man lever skam stadig, selvom at 20 år inden for spil verdenen er tæt på at være en evighed.
Hvem husker ikke de gode gamle dage da vi alle sad og spillede bib-bib spil? Pac Man var uden tvivl et af de mest populære, før det var et populært arcade maskine spil. Der kom en masse forskellige andre ting på markedet, som alle var Pac Man relaterede på en eller anden måde. Mens en masse forskellige kloner døde rimeligt hurtigt, levede den originale Pac Man videre i en eller anden form. Lige meget hvad det var for en spillemaskine man havde, så kunne man altid få en eller anden form for Pac Man til den.
HMS Windbag!Pac Man er som sagt ved at fejre sit 20 års jubilæum, og har nu taget endnu et skridt ud i fremtiden. Pac Man World består nemlig ikke kun af et spil, men faktisk af tre forskellige dele. Første del er ren stand alone, og har intet med selve spillet at gøre. Det er den gode gamle klassiske del, som ikke behøver nogen former for præsentation. Den næste del er ikke så meget anderledes end den klassiske, bortset fra at det er en moderne version af den. Den har ikke de store variationer fra den gode gamle, det eneste er at der er nogle forhindringer, og selvfølgelig er den grafikmæssigt langt bedre.
Godt nok er han i rummet, men han ser ikke glad ud!Der hvor spillet har sin virkelige "force" er selve Pac Man World delen. I introen til spillet kan man se at Pac Man´s venner bliver kidnappede, og selvfølgelig er det op til Pac Man at redde dem! Hele første bane er meget pædagogisk, hvor små skilte rundt omkring på banen forklarer hvordan man kan klare forskellige forhindringer, og så går det løs. Spillet er delt op i 6 forskellige verdener, og hver verden er delt op i 3 levels. Så alt i alt skal man igennem 18 baner. Det lyder måske ikke af meget, men til hver bane er der en Maze level (som er en bane fra den moderne Pac Man beskrevet tidligere), og derudover er der rent faktisk også en lille bonus bane til dem alle sammen, som går på tid.
De nye labyrinterDe forskellige verdener rummer alle sammen meget forskellige udfordringer. Man starter med Pirat banen, som foregår i en eller anden havn. Her gør skeletter, eksplosive tønder, og vand livet sur for Pac Man. Det hele går så ud på at man i sidste ende kan får løsladt Pooka, og får sænket det lede HMS Windbag skib. Bane to er lidt mere et platform spil, hvor man løber rundt i gamle ruiner, blandet med mumier, for at redde hunden Chomp-Chomp. Det sjoveste ved banen er når Pac Man til sidst bliver jagtet rundt af en stor mumie. Derefter tager han direkte ud i rummet, for at finde Professor Pac. Som de fleste nok kan regne ud, forgår alt i en meget high tech verden, som især har mange laserstråler, som Pac Man ikke har godt af at komme i nærheden af. Det slutter med at Pac Man flyver ud på en raket slæde, for at nedkæmpe en ond satan, og her kommer gamepad´en til at gløde. Den næste verden er faktisk ikke så sjov som den lyder til. Funhouse har virkelig mange sjove måder at slå den stakkels Pac Man ihjel på, mens han søger efter Baby Pac. Faktisk en rimelig syret verden, hvor intet står stille, og alt gør ondt! Han du nogensinde undret dig over hvor man laver de små oste Pac Man spiser? I Factory får man endelig svaret, mens han leder efter Pac Jr. Sidste verden er Mansion, hvor stakkels Pac Man først skal løbe rundt på en kirkegård, og derefter ind i et meget uhyggeligt hus, for at redde Ms. Pac Man. Man finder dog aldrig ud af om de nogensinde bliver gift, men det er godt nok noget af det sværeste jeg nogensinde har spillet på min Playstation!
Uhyggen breder sigPersonligt har jeg en form for forkærlighed for Pac Man, rent faktisk troede jeg på et tidspunkt at han var min far. Men så fandt jeg ud af at min far i virkeligheden var julemanden, og at Pac Man slet ikke eksisterer i virkeligheden. Men spillet er alligevel meget underholdene, og selvom man ikke er stor Pac Man fan, kan jeg alligevel love for at man får underholdning for alle pengene. Personligt finder jeg ikke labyrint spil delen specielt underholdene længere, men af ren nostalgi kunne jeg ikke lade være med at lege med det. Skulle nogen tro at det bare er et børnespil, så kan de godt tro om! Det er sjældent at jeg har spillet et så hårdt spil, men alligevel underholdene. Rent grafikmæssigt er der slet ikke noget at klage over, det er generelt meget nemt og overskueligt. På lydsiden har jeg heller ikke nogen invendinger, så alt i alt synes jeg det var et meget underholdene spil.
Gamereactor Danmark