HyperX x Ducky One 2 Mini

Man kan naturligvis ikke sælge noget alle de andre laver uden en særlig vinkel, så dermed har HyperX også udyttet deres samarbejde med Taiwanesiske Ducky til at lave et kompakttastatur med det mundrette navn "HyperX x Ducky One 2 Mini Mechanical Keyboard (Limited Edition)."

For det er nemlig kun i begrænset oplag på 3700 ifølge den metalplade der sidder i bunden, og så er det andenudgaven af deres One-tastatur i en miniudgave, og lavet sammen med, ja rigtig gættet, Ducky. Jeg er ikke særligt imponeret over navnet, en Ferrari Enzo (der rigtigt hedder Enzo Ferrari) hedder jo heller ikke "Rød bil fra Støvlelandet opkaldt efter fabrikkens grundlægger og er du gal den kan køre stærkt og findes i under 500 eksemplarer".

Det er ikke bare uden numerisk tastatur (TKL), det er decideret krympet i vask, og er et 60% formfaktortastatur, det er altså utroligt kompakt, og der er kortere mellem tasterne end normalt. Den type tastaturer bruges ofte til turneringer, og er særligt populært blandt esportsentusiaster, og det forklarer også det aftagelige USB-C kabel. Der er ekstra tastaturtaster med, også i andre farver, dog ikke til alle taster.

Selve kontakterne er HyperX' egne med et kontakthus i klar plast, og en hævet LED bag hver tast for endnu mere lys. Det virker ret godt, og HyperX-kontakterne er stadig et godt alternativ til mange af de mere kendte. Specifikationerne er ret standard, linære, aktueringspunkt på 1.8 millimeter, 45 gram for at presse dem ned, og 80 millioner tryks livstid.

Prisen er 990 kroner. Det er første gang at jeg har et Limited Edition-keyboard, så jeg har svært ved at bedømme om prisen er rigtig eller ej.

Selve tasterne er dobbelt sprøjtestøbte fra Ducky, og næsten alle har en dobbeltfunktion, der så er trykt på siden, da alt, selv makrooptagelse, kan tilgås uden software. Det har sine begrænsninger, men det giver god mening med en i forvejen så minimalistisk tilgang. Alt indstilles med nogle DPI switches på bagsiden, og ikke mindst et væld af tastaturgenveje, som i, de fylder 14 sider i manualen. Det er simpelthen for meget af det gode for alle andre end de absolut mest hardcore gamere, og måske ikke super brugervenligt. Til gengæld er overfladen på tasterne virkelig rar med noget struktur i, og rent kvalitetsmæssigt er man ikke i tvivl om at det er noget der nok er lavet til at kunne holde længe.

Selve designet er jeg måske ikke helt enig i, i stedet for en blotlagt underdel, så har man satset på en chassisramme rundt om tasterne, dog med så stor afstand at ting nemt kan falde derned, og tasterne er vanskelige at fjerne uden det medfølgende værktøj.

Bundrammen og toppladen er i hver sin kraftige plastik, sikkert for at spare vægt, men det ser også bare grimt og billigt ud, og det er synd, for det er faktisk lavet ret solidt. Men jeg forstår ikke at man skal bruge sådan en skinnende postkasserød med en meget reflekterende overflade, kønt er det altså ikke. Til gengæld vejer det under 600 gram, og det er dejligt, for tastaturer der nærmer sig 2 kilo er altså bare for meget af det gode i 2020.

Tastaturet kan stilles i tre forskellige højder, men jeg mangler lidt en håndledsstøtte, for selv i laveste stilling skal hånden drejes en del for at man kan komme til. Det er fint i kortere tid af gangen, men mange timer hver dag, det går altså ikke.

Der er ingen driver software, alt indstilles med nogle DPI switches på bagsiden, og ikke mindst et væld af tastaturgenveje, som i, de fylder 14 sider i manualen. Det er simpelthen for meget af det gode for alle andre end de absolut mest hardcore.

Og så til dommen. Det virker jo rigtig godt, og det er bygget solidt. Men jeg har svært ved at forlig mig med at tastaturet ikke er særligt kønt at kigge på, og at den betjening man bruger ikke foregår intuitivt via software, men via mærkelige tastaturgenveje man skal bruge en manual for at forstå.