Asherons Call
Vælg imellem 3 racer og 7 standardroller, eller skræddersy din helt egen. Fordel dine points på styrke, mentalitet, adræthed , og vælg din figurs skills, så er du klar til at træde ind i Dereth for første gang.
Så fik Microsoft endelig udgivet Asheron´s Call, spillet som I beta´en virkede til at slå alle andre konkurrerende Online Rollespil med flere meter. Nu er spillet så endelig udgivet i USA og Canada, den europæiske release dato er endnu ikke planlagt, men sker det ligesom med Ultima Online og Everquest, så ser alle de, der ikke bestiller det hjem fra nettet til overpris, nok AC om et års tid. Nogle af os har allerede punget ud, og er blevet hvirvlet ind i det kæmpe online land, Dereth.
Lav din figur
En tur i en af de mere hyggelige underjordiske huler.Vælg imellem 3 racer og 7 standardroller, eller skræddersy din helt egen. Fordel dine points på styrke, mentalitet, adræthed osv. Og vælg din figurs skills, så er du klar til at træde ind i Dereth for første gang. Efter turen igennem tidsportalen starter eventyret, det første man opdager er det meget virkelighedstro miljø og racernes områder på kortet. I den sydlige del findes Sho racen med sin kinesiske livsstil taget lige ud af Shogun.
I den Vestlige med ørkendel, bor Gharundim der minder meget om nutidens afrikanere. Og sidst men ikke mindst bor Aluvians i den nordlige del, denne race minder meget om England i middelalderen. Alle racer har sine fordele og ulemper, men der er alt for mange af dem til at komme ind på det her. Ifølge Turbine er der over 1 million kombinationer for at lave en der ligner dig selv, din helt, eller bare en totalt langt ude fantasifigur.
Rollespil af den bedste slags
Det flotte miljø i ørkenen.Endelig er her et spil hvor man frit får lov at styre sin karakters udvikling, i Ultima Online måtte man finde sig i at der ikke fandtes nogle måder at fremhæve visse skills fremfor andre, f.eks steg madlavnings evnen selvom man ikke brugte den, og den tog kritiske points. I AC er dette helt anderledes, nu tjener man som i det fleste pen-og-papir rollespil "Experience points", disse kan man så frit distribuere på de skills eller styrker man vil. Alt fra slagkraft, hurtighed, evnen til at bruge magiske ting og evnen til at identificere dyr kan hæves. Jo højere ens evne er, jo mere koster den at hæve. Men alle våben, magi ting og rustning kræver høje evner.
Min figur er en Sho Blademaster, så han skal selvfølgelig have det bedste sværd i spillet, Sword of Lost Light. Man starter med cirka 75 i swordskill og 30 i Arcane Lore (Evnen til at udnytte magien i magiske ting), disse skal op på hhv. 280 og 158 før sværdet kan bruges. Desuden skal man kæmpe sig frem til 7 nøgler i ulækre grotter med monstre i hele Dereth, for derefter at låse sig ind i Halls of lost Light, hvor en Level 56 Guardian of Lost Light venter med sine Level 28 Lich Lord. Her kommer det sociale system ind i billedet, her kan man vælge at sværge troskab til en figur der er bedre end én selv, man bliver personens undersåt imod betaling selvfølgelig.
Vil man ikke sværge troskab, eller have undersåtter selv, så kan man sætte sin lid til ærligheden blandt andre spillere og danne et "Fellowship". I et fellowship følges man ad som venner, hvis man nu kun er Level 20 står man jo ikke mange chancer mod et Level 56 monster med et totalt vildt sværd, men er man 10 mand på Level 20 skulle man jo nok kunne klare det.
Gamereactor Danmark