Extreme Tactics

Med så mange real-time strategispil i denne genre på butikshylderne, kræves der ikke noget geni af en markedsføringskonsulent for at forstå hvor vigtigt det er for en publsher at komme op med et spil med en vis originalitet for at det skal kunne sille sig ud fra den gemene hob. Det er nøjagtigt hvad Media Station gjorde med Extreme Tactics: I tillæg til den sædvanlige rutine med at indsamle råmaterialer, bygge enheder og forsøge sig med militære erobringer, giver spillet dig komplet kontrol over måden dine enheder bliver designet på - alt fra valg chassis og styrke på våbene, til at definere hvordan enhederne skal opføre sig i kamp.

Det lyder måske som en enkel modificering af RTS-formelen - så enkelt, at du måske undrer dig over hvorfor det ikke er blevet gjort før. Men omfanget af sådan et design er utroligt stort, specielt for multiplayer-spil. Fordi dine modstandere ikke har nogen anelse om hvilken type våben eller defensive indretninger dine enheder går rundt med , kan de ikke bare producerer tanks i stride strømme, som de ville bruge til et massivt tankangreb, da de risikerer at møde en enhed som du designet således at deres våben ikke kan skade den.

Det som gør dette aspekt i spillet endnu mere imponerende, er hvor godt det bliver sat ud i praksis: At lave eller modificere en enhed er en enkel proces som består af at vælge chassis (fem forskellige er tilgængelige for hver klan), og så trække og slippe våben, skjold og specialt lavede sporingsmekanismer oppe i det tomme rum på chassiet. Større chassier har selvfølgelig mere plads, men det tager også længere tid at bygge dem og de bevæger sig også langsommere end de mindre enheder.

Bortset fra chassis-typerne er alle disse grejer ikke tilgængelige med det samme. Du får adgang til mere avancerede våben som varmesøgende missiler, antimagnetiske skjold, radar og jetfly når du har nået et vist niveau i den teknologiske udvikling. (I multiplayer kan du dog sætte niveauet som du ønsker det). Depoterne gør tingene endnu vanskeligere: Med mindre du har placeret de rigtige våben, sporingsmekanismer, skjold, stealth, transport og tech (som gør enhederne kaldet "pods" i stand til at implantere viruser i fjendens køretøjer, som i sidste ende gør at du overtager kontrollen over dem) de rigtige steder i depoterne - kan du ikke bruge det tilsvarende udstyr.

Du kan forestille dig hvor omfattende designprocessen bliver - men Extreme Tactics stopper ikke der. Så snart du har bygget en enhed, kan du lave AI-rutiner for dens bevægelser, reparationer, kampstrategi og målsøgning. Valgene for hvert parameter er enkle og logiske: Når du for eksempel laver dens bevægelser, kan du gøre det sådan at enheden ignorerer fjendtlige køretøjer langs ruten til målet; undgår at bevæge sig indenfor skudhold for synlige trusler; åbner ild mod fjenden men fortsætter med at bevæge sig; eller går over i kamp-modul og følger AI-valgene som du har lavet der.

Og tro mig, du skal tænke længe og hårdt over nogle af disse valg. Hvis du har programmeret en enhed til at returnere til et værksted når den har fået 50% skade, kan det være at den stikker af akkurat når den er i færd med at vinde - men hvis du sætter skadesprocenten lavere, er der en stor chance for at enheden bliver skudt i småstykker fordi dens skjold ikke er stærke nok til at modstå skuddene fra de efterfølgende fjender når den trækker sig tilbage for at blive reparareret.

Sammenlignet med dybden i enhedsdesignet er historien som leder dig frem til handlingen lidt tynd - men på den anden side er det eneste som kræves for en RTS at der er to fraktioner som har en eller anden grund til at forsøge at tilintetgøre hinanden. I dette tilfælde står striden mellem Hammerhawk- og Bloodfox-klanerne, som begge kæmper om at få kontrollen over et dyrebart mineral kaldet "coolar" - den sidste energikilde på deres planet Calibria. På grund af forurening og forandringer i atmosfæren bor begge klaner nu i store byer under jorden - men det bitre er at mineralet "coolar" befinder sig oppe på den ubeboelige overflade.

Hammerhawk-klanen ønsker at få fingre i resterne af mineralet, så de kan bygge en flåde af stjerneskibe for at kunne flygte fra den døende planet, mens Bloodfox-klanen er fast bestemt på at blive på Calibria og kæmpe mod forureningen. Ud fra trygheden i mobile kommandocentraler bliver robotiske militærenheder og hjælpekøetøjer styret via fjernbetjening - og det er dig som står for styringen. Selv om historien ikke byder på store overraskelser i løbet af spillet, så får du i hvert fald forklaret hvordan en person kan være i stand til så nemt at udstede ordrer til en stor samling enheder.

Kort sagt ser det ud til at Extreme Tactics har det som skal til for at være et førsteklasses spil. Til trods for spillets herlige enkle brugerinterface og de mange muligheder for design af enhederne i spillet som gør sit for spiloplevelsen, vil Extreme Tactics sandsynligvis skuffe amnge tilhængere af real-time strategi spil. Ganske enkelt bliver mange af de ting som er blevet opnået ved at lade dig lave din egne enheder ødelagt af en række svagheder i spillet selv.

En af de første ting som kommer til at irritere dig er det faktum at der ikke findes nogen mulighed for at springe den langtrukne intro-sekvens over. Du er nødt til at forandre .INI-filen i spillet hvis du ikke gider at vente to minutter før du kan begynde at spille. Hvis du gør det vil du uheldigvis ikke se de animerede briefing-sekvenser før hver mission - det er alt eller ingenting når det gælder filmklippene. Faktisk er det ikke noget stort tab - briefing-animationerne er kedelige og viser mangel på inspiration, og du kan altid læse en kort beskrivelse af målene for missionen når du ønsker det. Men du skal forandre på .INI-filen for at modificere en række andre ting også - grafikskarphed, portadresserne, skærmrulnings hastigheden og "screen shake" - ting som du normalt kunne forvente at kunne gøre inde i spillet.