C&C: Tiberian Sun
Endelig er et af årets mest ventede spil kommet, Tiberian Sun fra Westwood Studios har været lang tid undervejs. Få det hele i vores kæmpe anmeldelse.
Command & Conquer er tilbage!Så er det idag, d.27 August, at du kan købe Command & Conquer: Tiberian Sun i butikkerne her i Danmark - eller i hele verden for den sags skyld! For det er denne "globalt-simultane" udgivelse, som markerer den endelige tilsynekomst af et af årtiets mest ventede og foromtalte spil i branchen. Vi er mange som har ventet, selv nogen som har glemt på hvad...men nu er det blevet Westwoods tur til at vise hvad flere års udvikling på topplan, med et af de største budgetter i et PC spil nogensinde har haft til sin rådighed.
Tiberian
Vores helt fra Terminator filmen. Han er også med I C&C:TS. Han er vred...og han ved hvor du bor!Sun er det 3. i rækken af RTS (Real Time Strategy) spil til PC'en fra Westwood Studios. De er et softwarefirma baseret i ørkenbyen Las Vegas, og spillet har været deres øjesten igennem knap 3 år, siden det i 1996 blev annonceret som fortsættelsen til Command & Conquer: Red Alert.
Electronic Arts i Danmark holdt d.25 august et stort pressemøde, efterfulgt af et enormt og svedigt release-party, begge events i ly af de indbydende kældre hos Danmarks største "net-café", Netpoint på Langelinekajen i København (café bør her nærmere erstattes med "restaurant".
Her var de indbudte (anmeldere, software sælgere, nære venner, freaks osv.) mødt talstærkt op, med en forvisning om, at dette spil simpelthen skulle både ses, høres og prøves. Og det LIGE NU!
Dynamisk lys danner flotte zoner på landkortet, men har samtidig en funktion.Det er her!
...og det er STORT. 2 CDer, (1 GDI og 1 NOD, 2 spillere let kan stille op med Serielt Kabel/Netværk), en manual på 54 sider for hvert af de nordiske sprog, samlet i en forbandet flot kasse, med det billede som har siddet indprentet i vores hjerner i et godt stykke tid efterhånden.
Man kan dog spørge sig selv, uden dog at være sikker på et svar, hvorfor manualen SKAL være i sort/hvid, når nu pengene har flydt bredt fra spillemaskinernes by? Jo, de hardcore fans ved vel godt hvad der står i den i forvejen...men alligevel!
Men nok om det. En naturlig reaktion er vel at få installeret spillet i en hulens fart, måske befri et par hundrede MB på HD'en, og så afsted. Så skal vi ikke bare komme igang.
Her skaber en NOD sig lidt tid ved at sønderbombe et pas ind til sin base. Så kommer man ikke så hurtigt frem. Artilleriet kan for øvrigt sagtens skyde ud af venstre side af billedet. Pas på dem...Nyt i forhold til sidste gang?
Det kan godt være at all-round gamere, eller 3D entusiaster ikke finder noget specielt ved selve spillet ved første øjekast. Men husk så lige, at en af Westwoods primære målsætninger er, at alle stort set skal kunne spille spillet, hvadenten det er businessmanden på vej i flyet, lillebror på forældrenes "e-mail" PC eller den højteknologiske PC guru for den sags skyld.
Terræn
Derfor har for det første baseret grafikken på Voxel rendering, der modsat brug af polygoner, som konstant skal udregnes af processoren, vil ligge i RAMen, og derved lette processoren til andre opgaver. Og spillet er skam bygget i 3D, med forskel i terrænets fysiske højde og placering. Her er både klippeplateau'er, bakker, og (krater)dale. Og desuden fornemmer man med det samme at en enhed, der bevæger sig opad bakke, kører langsommere, end hvis
Her ses computeren igang med at skabe et nyt og tilfældigt, og derfor relativt fair, multiplayer kort. Her styrer du alt angående det terræn som du ønsker at spille i. Perfekt!det går nedad.
En af de federe ting er også, at terrænet kan bombes med dybe huller - ja lav en dal, hvis du vil! Et par enheder med større skyts, som for eksempel Artillery, kan hurtigt få skabt ravage med improviserede "voldgrave" i en klemt situation. Man ka også skyde længere nedefter end opefter.
Kortstørrelsen
Massive slagmarker ligger foran dine tropper, klar til at blive bebygget, betrådt, beskydt, bombet og brændt. Selv Starcrafts Large Map blegner i sammenligning med Tiberian Suns kortstørrelser. Very Large størrelsen i TS kan nemt spise en 4-5 af de store kort fra Starcraft - en nærliggende association kunne være at lege med små soldater på en fodboldbane, så stort er det. Og lad nu være med at skære et alt for stort stykke kage i starten!
Giftskyer kan skabes ved uheldigvis at gå ind i den forkerte tolvsidede kasse. Alle enheder uanset side vil tage skade af at opholde sig inde i skyen. Den forsvinder heldigvis med tiden, men kan drive rundt med vinden. Gas kan også udløses ved at skyde på hjertet af en Tiberium Vein mark.Lys
Tiberian Sun er programmeret til igennem 2D at skabe dynamiske lyseffekter. Og eftersom grafikken kører i supervarieret 16Bit grafik, så ser disse lyseffekter passende ud i forhold til omgivelserne - ikke som i nogle spil, hvor der er en syregul farvetone, lige dér hvor det faktisk bare ser HELT forkert ud.
Tiberium, som er hele spilhistoriens kerne, og gameplayet's primære mål, lyser med en spøgelsesagtig grønlig tone. Derimod vil eksplosioner udstråle orangegult, og civile byer lyser en dyster lillablå. Det gør ikke spillet bedre, men bare så meget mere overskueligt og flot.
Desuden vil man i Night og Dusk missioner, hvor lys er yderst vigtigt og farligt, kunne opleve de helt nye spotlights, som kører en kegle foran basen, i ægte militær stil. Her kan det også hjælpe at åbne ild, for at se bedre. But don't blow yor cover!
Fragmenter
Det kan være farligt at
Eksplosionerne er flotte. Grafikeren på Westwood må have set en hel del krigsfilm.opholde sig alt for tæt på slagmarken, specielt hvis man er fodsoldat. Når for eksempel en Banshee eller Titan eksploderer, så ryger det om ørerne med forvredne og brændende splinter, som let kan knuse dine små skrøbelige mænd. Og siden den gængse soldat ofte danner fortrop i et angreb, enten som afledning eller håbefuld jordild, så bliver man hurtigt temmelig ligeglad med enkeltpersons-perspektivet i spillet, hvor man næsten sidder og finder på navne til tropperne.
Veteran status
For Tiberian Sun gør det nemlig muligt, ligesom i mange andre (og ældre) spil i
En NOD Rocket Launcher er blevet forfremmet. Han ER bedre end de andre!øvrigt, at opnå "veteran" status med sine bedste og mest erfarne mænd. Desværre kan man ikke følge udviklingen i dette system, ingen ekstra stats, udover at det skal forventes at tage et stykke tid, samt en god blanding af mod og held. Men med en veteran kan man så også være sikker på en ekstra indsats, lige en tand mere modstand, end de grønne drenge, som vælter i en lind strøm ud af barakkerne.
Waypoints
Noget så smart som dette, nemlig at man kan tegne en vagt eller angrebs rute, er dog ikke blevet til hvad det kunne. For når enheden på en
Waypoint systemet. Dog et mindre logisk eksempel på det I funktion.rute skal stoppe op ved hvert punkt, er der ikke megen idé i at bruge Waypoints systemet til at angribe med (altså med slutpunktet i fjendens zone). Og set som vagtrute, spildes en enorm mængde tid med at enheden vil følge vektor-linien imellem punkterne, når den nu engang kun kan bevæge i de 8 diagonale retninger.
Smart tænkt, men ikke fuldendt desværre. Det kan sikkert bruges med den rette træning - og så er der også op til 14 punkter at sætte pr. rute, uden grænse for afstanden imellem punkterne.
Spilbalancen
Man kan hurtigt miste modet, hvis man tilhører de utrænede, hvilket jo må inkludere de
NOD Cyborgs med deres helt egne virtual goggles. De er så seje, at overkroppen kæmper videre til den bitre ende, når de først får slæbt deres metalskelet og diodestemmer hen til festen.fleste af os, med et så nyt og forandret spil som TS er. Adskillige gange har NOD bevist sig militært overlegen imod mig, på et meget tidligt tidspunkt i en udviklingscyklus. NOD'ernes underjordiske tropper bevæger sig hurtigere end mange overflade tropper, samtidig med at de først er synlige når de kommer op af jorden. Man kan blive slemt forskrækket og fortvivlet de første mange gange, indtil et godt forsvarssystem er opfundet.
Det tager dog sin tid at lægge asfalt på hele sin bases område, samt eventuelt at indkranse sine primære bygninger med betonmur. Det tager faktisk generelt så meget tid, at man umuligt samtidigt kan tænke på sit eget angreb på fjenden - spørgsmålet her er, hvorfor Westwood har fundet det så vigtigt at hele kolonnen med bygninger skulle "låses", når små felter med asfalt (4x4 felter) og mur (1 felt af gangen!) produceres.
Hver gang en kommando udstedes til en eller flere enheder, vil man se en direkte linie hen til målet. Betryggende i situationer som denne.
Og netop fordi det i starten er muligt for en NOD hurtigt at have en hær af underjordiske troppetransporter, er det en kedelig tjans at opruste til denne type forsvar. NOD kan dukke op 1 felt fra din Construction Yard med en flok Engineers (som kan indtage og sælge bygninger), og så er det slut - hvis ikke forsvaret er i orden. Til en orientering vil det kræve omtrent 20 Wall felter, før Construction Yard'en er omringet, og er i (midlertidig) sikkerhed.
Man burde have lavet det sådan, at man kunne "dragge" en hvilken som helst længde mur hvor man ville have den, og så skulle det til hver en tid være muligt at bygge asfalt og mur, uanset om man var ved at bygge et ekstra Component Tower eller en Stealth Generator eller noget helt tredje (men dog mere massivt end 1 kubikmeter beton).
Gamereactor Danmark