Motorhead

Du er i spillet racer-kører i den Transatlantiske Speedliga, en serie løb som spænder over baner i USA og Europa. Bilerne er nogle heftige turbomodificerede sportsvogne, med design taget fra de velkendte, dyre mærker som er enhver speed-freaks drøm. Dog kan man i spillet opnå hastigheder på omkring de 300 km/t. Der bliver kørt på baner i byerne, i det åbne landskab, og endda også under jorden, i f.eks. en bane som er en del af en gammel mine. Det gælder simpelt hen om at udkonkurrere sine modstandere, og hele tiden holde sig blandt de forreste for at rykke op i ligaen, og have mulighed for at vælge imellem flere biler og baner.

Der er mulighed for at spille op til 8 spillere på samme tid over modem/netværk, eller man kan i single-player mode spille imod et såkaldt ghost, en virtuel duellant. Hvis man er i besiddelse af et 3Dfx kort, vil man virkelig få filmisk grafik på skærmen. Motorhead benytter sig blandt andet af den såkaldte ôlens flare" effekt, en virkning som minder om refleksen i en kameralinse, som flytter sig når man bevæger sig forbi den. Der er flotte lyseffekter overalt: lygtepæle, neonrør, billygter, på vejarbejdsskilte og på toppen af de mange flotte og detaljerede bygninger. Lyset reflekterer på bilerne, som giver en meget troværdig effekt og dybde. Man kan også finde andre bevægelige 3D modeller, blandt andet et politifly, en zeppeliner og en udendørs elevator som kører op og ned af en skyskraber. I det hele taget er 3D-verdnen i spillet utroligt detaljeret, med flytbare skilte og tønder, og et forkullet gummispor efter bilernes opbremsning i et sving, eller fra et vildt hjulspind ved startlinien.

Med et 3Dfx Voodoo grafik kort koblet til computeren, vil man typisk kunne opnå en framerate på omkring 50! Det har været Digital Illusions mål, at spillet først og fremmest skulle være hurtigt og flydende, hvilket det med sikkerhed er. Det er en ting der dog sætter sit præg ved det lidt kolde, og strømlinede design på banerne og bilerne. Det er som om at spillet mangler lidt personlighed. Det er da OK at være minimal, men at benægte banerne lidt stemning, er til spillets ulempe. Man kan til tider få en lidt koldt fornemmelse, som om man befinder sig i en eller anden slags maskine.

Lyden i startmenuen er spændende, med masser af effekter, og noget tungt metal musik, men i selve spillet, er musikken en noget tynd omgang techno-baseret melodisk opspind, og selve bilens lyd er også ret svag, i forhold til at skulle repræsentere en tonstung sportsvogn, med en top hastighed på omkring 300 km/t ! Der er dog et udvalg på omkring 20 forskellige lyde til hornet på éns bil, en detalje som kan udvide fornøjelsen ved at provokere sine modstandere en hel del. Man kan for eksempel lyde som en svensk isbil, eller en mand der skriger eller griner. Det er også sjovt nok at lyde som en and.

På CD cover´et står der insisterende ôSmash it up!", noget som måske kunne få én til at tro at man kunne køre galt, og slå et par buler i en af bilerne, men nej; det er praktisk talt umuligt at ødelægge, ja ikke engang vælte omkuld, i bilerne. En noget flad fornemmelse, efter at have taget tilløb for at ramme frontalt ind i en stålmur, og så bare se bilen gå fra 250Å km/t til 0 km/t som et knips med fingeren: Man er altså usårlig, og kan højst miste tid ved at sidde fast langs kanten af banen, eller hvis man strejfer en stolpe eller lignende forhindring Og det gør tit, at man mister så megen fart, at det er umuligt at hamle op med modstanderne igen. Der er tilmed heller ikke nogen afgørende mærkbar forskel i bilernes kurs, hvis man vælger at ramme ind i en af modkørerne, og bilerne beholder, irriterende nok, deres blankpolerede lak hele løbet igennem.

Motorhead er klart spillet for fart-junkien, som sætter pris på et flydende gameplay. Men for folk der kan lide lidt interessant baggrundshistorie, og måske en lille smule miljø i sit spil, så kan dette spil godt forekomme lettere overfladisk. Men helt sikkert, Motorhead tjener sit formål: Pludselig kører man altså bare bil hurtigere end nogensinde før!