Gamereactor

Gamereactor
Anmeldelser
Army Men II

Army Men II

Dem der ønskede sig et seriøst krigsspil og noget realisme vil ikke finde noget her. Hvis du derimod leder efter et sjovt actionspil med et glimt af strategi, og ikke er i besiddelse af originalen, bør du helt sikkert investere i dette spil.

I 1997 fandt 3DO sin egen lille niche med deres udgivelse af Army Men. Titlen var ikke noget brag, men mange fandt Army Men som et sjovt og nytænkende spil. Det kan selvfølgelig diskuteres om temaet
"Attack - Retrieve - Capture" er nytænkende!! Men en ting er sikkert, vi havde aldrig set små grønne plastikmænd på computeren før, og i denne verden af efterfølgere var der vist ingen der ikke troede på at der ville komme en efterfølger...men her er den så: Army men II.

Army Men II er en slags videreudvikling af den originale titel. Sarge og hans grønne mænd er tilbage, og ligeledes er den onde brune general. Desværre for de grønne soldater, har de brune tropper åbnet en slags interdimensional port ind i de "grønnes" verden af køkener, bænke og haver. Du får hovedrollen som Sarge og det er nu op til dig at lede dine tropper til sejr over det brune tyranni, så køkkenet igen kan blive et sikkert sted at være for salamien!

Selv om spillet umiddelbart minder om det det skulle være: et "realtime" strategispil, føles Army Men II mest som en fin blanding af Crusader No Remorse og Small Soldiers. Ligesom figuren i Crusader kan Sarge og hans mænd håndtere en lang række våben...Rifler, bazooka, morter, flammekaster, forstørrelsesglas etc..
Hver enkelt våben er unikt, morterer har en rimelig lang rækkevidde og kan skyde over objekter, mens flammekasteren er et alt ødelæggende våben som skal bruges på tæt hold. På den anden har Sarge lidt mere benzin i blodet og foretrækker derfor ofte at have et køretøj under sig, dette kan f.eks. være speedbåde, kampvogne som kan være nyttige når fjenden skal bekæmpes!

Det hele er dog ikke et enmandsshow. Selvom originalen inkluderede nogle få følgesvende, havde spilleren ikke megen kontrol over hvad de foretog sig. Ikke denne gang!! Nu kan du styre alle dine mænd på præcis den måde du har lyst til. Denne meget dårlige AI gør dog at man sidder frustreret tilbage af og til, når Sarge og hans mænd pludselig beslutter sig for at sidde fast i et træ, eller løbe fuldstændigt umotiveret ud på en glohed kogeplade.

Army Men II har et par dårlige sider som er meget svære at overse! Hvis vi først tager grafikken så har de ikke lavet om på ret meget siden originalen. Jeg ved godt at det skal være sjovt og ikke blændende, men vandet er skabt af kun 3 farver !!! Jeg har set 2 årige børn der kunne tegne bedre. Generelt må jeg dog lige indføje at grafikken er simpel men pæn.

Endnu værre er soundtracket...Jeg forstår virkelig ikke hvordan 3DO har valgt musikken til Army Men II (det er ikke original musik). Jeg oplevede ikke et eneste musikstykke som var i overensstemmelse med det militære look som spillet har. Hvem kunne tænke sig at infiltrere fjendens lejr, akkompagneret af en middagsvals!!

Godt ord igen.. Army Men II er en meget charmerende og nogenlunde solid titel. Dem der ønskede sig et seriøst krigsspil og noget realisme vil ikke finde noget her. Hvis du derimod leder efter et sjovt actionspil med et glimt af strategi, og ikke er i besiddelse af originalen, bør du helt sikkert investere i dette spil.

07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Army Men II er en meget charmerende og nogenlunde solid titel.
-
Dem der ønskede sig et seriøst krigsspil og noget realisme vil ikke finde noget her.