Gamereactor

Gamereactor
Anmeldelser
Starshot

Starshot

Jeg synes primært at Starshot er et ganske godt platformspil, fordi jeg finder de mange styreegenskaber meget udfordrende. Selve opbygningen af spillet er såmænd ganske normal, men alligevel finder man flere udfordringer på banerne end et gennemsnitspil.

Platformsspil til PC har vi ikke set ret mange af på det seneste (bortset fra Jazz JackRabbit 2, Red.). Underligt, for det er en af de mest populære genren til konsollerne, så hvorfor udviklerne ikke har gidet ofre tid på denne gren forstår jeg ikke! Starshot udkom til Nintendo 64 for et halvt års tiden siden og har ført en meget tilbageført tilværelse. Ikke fordi spillet var ringe, men jeg har simpelthen ikke set den i ret mange butikker. Derfor kunne man godt fristes til at tro at PC-udgaven heller ikke vil få mange chancer, men lad os alligevel kigge nærmere på spillet, som faktisk ikke er så dårligt.

Find et nummer!
Du er cirkusjongløren Starshot, der er en af stjernerne i rumcirkuset Space Circus i det 32 århundrede. Tingene går desværre ikke så godt. Jeres cirkus bliver presset hårdt af Virtua Circus som bliver ledet af den ondskabsfulde Wolfgang Von Ravel. Rygtet siger imidlertid, at der ligger et rigtig godt cirkusnummer gemt i cyperspace, et nummer, der faktisk kan vælte magtbalancen over til Space Cirkus´ fordel. Hvis blot du finder dette stunt før Wolfgang. Således bliver du kastet ud i en wacket verden, hvor du vil møde et hav af sjove og fantasifulde væsener. Og allerede på den første bane opdager vi, at spillet givet indeholder potentiale - dog nok mest for børn.

God styring
Starshot udmærker sig nemlig hurtigt ved at være en særdeles adræt ung mand. Han er i stand til at bevæge sig på adskillige måder, herunder både som svømmer, højdespringer og så er han også ganske god til at flyve. Som navnet på hovedpersonen antyder har han en speciel egenskab, han kan nemlig skyde med stjerner. Disse bruges til at bekæmpe dine modstandere og som en ganske god detalje, kan man styre stjernerne når de er affyret. Der er 7 store baner, hvor man konstant støder på nye fjender, der vil gøre alt for at din færd skal lykkedes og da variationen på disse levels er store føler man hele tiden, at der sker noget nyt. Med et 3Dfx-kort får man oven i købet en rigtig god grafik, hvilket gør de forholdsvis dybe baner rigtig flotte, da der overalt er fine detaljer på den til tider noget syrede baggrund. Figurerne man møder er utrolig godt animerede og bevæger sig både sjovt og realistisk. F.eks. møder man robotter med stilkeben, som flyttes symmetrisk som en hest og derfor giver en fuldstændig åndssvag gang, men alligevel ser det fuldstændig rigtigt ud til disse væsener!

Ganske godt spil
Jeg kunne godt lide dette spil, nok mest fordi jeg er meget glad for genren. Jeg synes primært at Starshot er et ganske godt platformspil, fordi jeg finder de mange styreegenskaber meget udfordrende. Selve opbygningen af spillet er såmænd ganske normal, men alligevel finder man flere udfordringer på banerne end et gennemsnitspil vil tilbyde. Starshot er en god lille figur, men stemningen er måske en smule barnligt og derfor er dette et spil, som især vil tiltale den yngre målgruppe. Starshot blev aldrig noget hit til N64, hvor det umiddelbart hører bedst hjemme og jeg tvivler også på at det vil sælge noget særligt til PC, men det er nu en skam. Du går derfor slet ikke galt i byen, hvis du er tilhænger af genren og gerne vil prøve en splinterny titel.

08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Starshot er et ganske godt platformspil.
-
Stemningen er måske en smule barnlig.