Hitman: Contracts

Af en eller anden grund trækker danske IO Interactive altid blodige fodspor efter sig, når de udgiver et kapitel i Hitman-serien. Siden dagene med det første spil, der udelukkende var forbeholdt pc-publikummet og senere hen opfølgeren Silent Assassin, der både konsoller og pc’er, har firmaet gang på gang forhøjet arsenalet af dødbringende våben og sat barren for, hvor blodigt et spil kan være. Tredje kapitel er øjensynligt klimakset.

Det er i hvert fald, hvad Gamereactor må konstatere siddende med den første kode af Hitman: Contracts mellem hænderne. Vi hives ganske enkelt ned gennem de mest blodige korridorer i forsøget på at lære mere om Agent 47’s fortid, alt imens indvolde, massemord og hensynsløse henretninger står højt på menuen. Allerede fra spillets anden bane med det passende navn Slaughterhouse, trækkes vi gennem kolde klinkerum, hvor kvæg hænger side om side med mennesker. Som vi bevæger os gennem slagtehallen bliver det også pinligt åbenlyst, at en fordrejet fetisch-fest er i fuld sving til dunkende techno. Denne sære atmosfære fuldendes af et kødbjerg af en kriminel, som naturligvis er sagens kerne.

Visuelt er spillet endnu pænere end sin forgænger. IO Interactive har kunnet trække flere kræfter ud af Glacier-enginen, og resultatet er derfor et spil, der i den grad er præget af flotte lyssætninger, partikel-effekter og en overdådig stemning. Det hele afvikles også i denne omgang uden en nedsættelse af hastigheden. Udvikleren har desuden ikke sparet på blodet i denne omgang. Blot et enkelt skud i hovedet på en fjende er med til at sende kaskader af blod fløjtende ud i rummet og kædet sammen med en ret så velfungerende rag-doll-effekt, er det med til at give en ret solid og dog morbid stemning.

Desværre var vores kode en kende ustabil på flere områder - nogle af dem kritiske for at bedømme bl.a. AI’en. Det var tydeligt, at den på flere punkter manglede at blive pudset af, for vi fandt os næsten hele tiden mellem triader og gangstere, der ikke ænsede, at vi rent faktisk stod ved siden af dem og skød løs på deres kollegaer. Og da Hitman-serien netop excellerer i planlagte mord og masser af ubemærket snigeri, så havde vi ganske enkelt svært ved at gennemføre missionerne.

Vi er dog ikke blege for at indrømme, at Hitman: Contracts alligevel ser ud til at kunne blive de fleste lejemorderes kop blod. Teknisk er spillet kommet endnu længere, mens det nye fokus på fortiden syntes at være en god beslutning. Lad os nu bare håbe, at IO Interactive ikke snubler så tæt på målet.