Carve

Når man tænker på jetski, kan man ikke lade være med at tænke på sine ferier syd-på, hvor man under den bagende sol spillede strandsmart på det brølende monster. Nu har engelske Argonaut besluttet, at alle skal have denne udsøgte fornøjelse i sel-skab med sin Xbox i sikker afstand fra skadelige UV-stråler. Tegneserieagtige figurer stævner ud på et afsindigt ræs gennem farverige scenarier, der trækker inspiration fra virkeligheden. De erfarne udviklere har bevidst forsøgt at skabe en arcadeoriente-ret oplevelse, som sagtens kunne høre hjemme i en tilrøget grillbar. Selv om der må-ske ikke er tale om deciderede genialiteter, så er det stadig en sjov oplevelse.

Udviklerne pryder sig med, at de har påtaget sig det hårde arbejde, at have rejst rundt i verden for at researche spillets lokationer. Nærmere bestemt er der tale om så diverse steder som Thailand, Island, Holland og Grand Canyon i USA. Disse inspira-tionskilder er omdannet til 27 baner fulde af kolorit og et gennemgående dynamisk præg. Man hives gennem havets stormfulde skumtoppe, sagte bølgeskvulp i Am-sterdams små kanaller og snævre isklædte passager fyldt med klipper. Alt er det tro-fast gengivet, med en semirealistisk indfaldsvinkel. Nærmere bestemt er det genken-delige scenarier holdt i enkle naivistiske farver.

Carve byder på fire hold bestående af to personer. Her er ikke mulighed for at forme sin egen unikke personlighed eller definere sit eget karriereforløb. I stedet må man forlade sig på de karikerede tegneseriefigurer, som alle repræsenterer deres unikke styrkeområde. Det være sig ren råstyrke, fart eller stuntevner. Carve er nemlig en kombination af såvel fart som halsbrækkende stunts. Under de første gennemløb fokuserer man mest af alt på den rene manøvrering kombineret med knivskarp ti-ming. Modstanderne skulle repræsentere en unik AI, men løbene virker reelt mere som en avanceret gang radiobiler. Alle otte konkurrenter farer af sted i et herligt vir-var af hestekræfter og vandsprøjt. Det arcadeagtige præg skinner klart igennem, og der er lækker respons fra maskinen. På bedste gokartfacon behøver man faktisk ikke slippe gashåndtaget på noget tidspunkt.

Selv om man måske ikke ryger af maskinen, når man stryger ind i de andre, så har det alligevel en drastisk effekt på éns hastighed. Dette skal så kombineres med de hvirvler, som strømmer efter modstandernes maskiner, og pludselig har man noget at se til. Det er essentielt at udnytte og observere de andres kørebaner, og så time sine overhalinger ud fra dette. Samtidig kan man benytte vandet strategisk ved eksempel-vis at skære ind foran en modstander, og herved sænke hans fart. Banerne er bygget op af snævre sving, bøjer og interimistiske ramper. Bøjerne har farvekoder som indi-kerer, hvilken vej man skal passere dem. Skulle man være så uheldig at komme for-kert om én, så er prisen en mindre tidsstraf. Lidt underligt lader det ikke til, at de AI styrede konkurrenter har samme problemer. Da de upåagtet ofte drøner direkte forbi de gyngende bøjer.

Ramperne er derimod vigtige, og giver anledning til en længere række stunts i ren dødsforagt. Ud over at se smarte ud, så har disse stunts også en mere praktisk be-tydning. Alt efter hvor lang den combo er, som man sætter sammen, så giver det et vist antal point på kontoen. Disse point bliver så fluks omsat til ren fart. Når man rammer overfladen igen, sætter man nemlig i et hæsblæsende turbobevægelse, vis længde afhænger af antallet af point. Dette bliver naturligvis hurtigt et taktisk ele-ment, hvor man kæmper om at komme op af ramperne. Især i multiplayer kommer konceptet til sin ret, og kan give en række sjove sekvenser. Det gælder både via splitscreen som over Live. Sidstnævnte har redaktionen dog ikke haft mulighed for at forsøge endnu.

Scenarierne er alle flotte uden at være fremragende. Man har mest af alt indtrykket af, at se på et fire-fem år gammelt arcadespil. Baggrundene er farverige og pænt de-taljerede, og har enkelte dynamiske elementer såsom toge der passerer. Vandover-fladen er flot, og det ser godt ud når vandet sprøjter op på kameraet. Figurmodeller-ne er dog noget mere middelmådige, og har kun et fåtal af animationer. De kunne godt have tålt en håndfuld flere polygoner.

Lydsiden hæver sig aldrig over det mid-delmådige, med ujævn mumlende kommentering og frygteligt ensartet musik. Carve er på mange områder et enkelt spil, der vinder på at det er ligetil underholdning. Havde det ikke været tilgængeligt til halv pris, ville anbefalingen have været at leje det, og karakteren ville være en pind lavere. Som det er nu, er det et ganske godt køb.