Kill Bill Vol.2

Der gik usandsynlig lang tid fra Jackie Brown til "Kill Bill". Ventetiden blev ikke bedre af den der nagende tanke i baghovedet som hele tiden råbte op om at Jackie Brown egentlig ikke var særlig god, og var den gode Quentin Tarantino ikke bare en one trick pony der havde ramt dialoghimlen med Reservoir Dogs, bragt den ud til et større publikum med Pulp Fiction og derefter ramt hovedet lige ind i den store kreativitetsstopper mur? Nej, det var han så ikke. "Kill Bill Vol.1" viste sig nemlig at være en vaskeægte sanseeksplosion, med noget af den smukkest koreograferede ultravold set uden for Japan nogensinde. At der ikke rigtig var nogen historie, eller for den sags skyld mærkbar dialog, tog vi os ikke rigtigt af. Quentin var tilbage hvor vi kunne lide ham - på overdrevet.

Nu er "Kill Bill vol.2" så klar til DVD-hylden - og lad det være sagt med det samme, det er en helt anden film end etteren. Onde tunger beskyldte Miramax for at være griske pengesvin da de besluttede sig for at dele sagaen om dengang Bill skulle dræbes op i to, men pludselig giver dette lille stunt enormt meget mening. Det er nærmest umuligt at forestille sig hvordan disse to yderpoler skulle hænge sammen som én. Plottet er selvfølgelig en direkte efterfølger. The Bride vågnede op fra sit langvarige coma for at slå fem personer ihjel. I etteren fik hun to af dem, og så mangler der jo selvsagt tre, inkluderet kronen på værket, ekskæresten Bill som vist nok er noget af en skidt karl.

Men her hører lighederne også op. Hvor "Kill Bill Vol.1" var et slagteri på film, en hyldest til kung fu-klassikerne, er opfølgeren ren spaghettiwestern. Det stinker langt væk af Sergio Leone, når Uma Thurman vælter ud i ørkenen for at sparke røv. Melankolien er den stærkeste følelse i en film der sjældent når samme blodsprøjtende højder som forløberen, men som til gengæld har meget mere at byde på, både i forhold til forløbet og den gode gamle Tarantino-dialog. Vi får historien om hvorfor Bill overhovedet prøvede at slå smukke Uma ihjel, vi finder ud af hvad der skete med hendes barn og vi kommer nærmere en forståelse af den smerte der har bosat sig i hver en celle af hendes gennemtævede krop. Der er på intet tidspunkt tvivl om hvad det hele vil ende med, det ligger jo ligesom i filmens titel Kloge Åge, men der hvor spændingen opstår, er i det portræt af menneskene bag de svin der prøvede at tage livet af frøken Thurman. Michael Madsen er suveræn i rollen som knækket lejemorder, og det er lige før man ville ønske kvindemennesket bare ville lade ham være i fred, men også kun lige før.

Sammen med Vol.1, er "Kill Bill Vol.2"-filmene et særstudie i en instruktør der kan sit kram og har overordentligt meget styr på sine referencer. Det bevæger sig på grænsen til ren stilonani, men Tarantino formår at væve en interessant historie ud af alle drengestregerne. Det lader til at den gamle pony havde endnu et trick oppe i ærmet. Han er sgu’ talentfuld nok ham Quentin.