Imagining Argentina

Det argentinske militærdiktatur tog særdeles aktivt del i den amerikansk støttede Operation Kondor. Sammen med de alt andet end demokratiske regimer i 7 andre latinamerikanske lande gik man langt for at uskadeliggøre og til tider udrydde kritikere, især på venstrefløjen. I alt om 30.000 mennesker forsvandt mere eller mindre sporløst under Argentinas generalstyre fra 1976 til 1982. Den historiske baggrund for Hamptons film er dermed særdeles drabelig.

Manuskriptet til Imagining Argentina er baseret på Lawrence Thorntons prisbelønnede roman om en ejer af et børneteater, Carlos Rueda, spillet af Antonio Banderes, der opdager, at han har synske evner. Ved at lægge sin hånd på slægninge til forsvunde ofre for militærstyret kan han se, hvad der er eller vil ske med de forsvundne. Ved seancer i familiens baghave hjælper han en række efterladte til at få vished for ofrenes skæbne.

Hans kone, Cecilia, hvis rolle er lagt i hænderne på Emma Thompson, er samtidig journalist og stærkt kritisk indstillet over for militærstyret. Efter mange diskussioner med familie og venner skriver hun en artikel, om hvordan stigende priser på busbilletter berører skolebørn. Der går ikke lang tid, før hun bliver hentet af civilklædt politi og ført til et ukendt opholdssted.

Carlos forsøger nu at finde Cecilia og med sine synske evner ser han i glimt, hvor hun har været, men af én eller anden grund uden den klarhed og skarphed, som når han ’ser’, hvor andre bortførte kritikere er havnet. I sin søgen efter konen sætter han både sit eget, datterens og sine venners liv på spil. Datteren bliver således også bortført af de civilklædte betjente og ført til samme lejr som moderen er anbragt i, og nu må hun, ganske som moderen, se en fremtid med vold og seksuelle overgreb i møde. Vennen Silvio, der er forretningsfører på Carlos’ børneteater bliver ligeledes anholdt, torteret og til sidst kastet ud fra en helikopter.

Historien er på papiret utroligt intens og i romanforlægget har Hampton potentialet til en film, der kunne måle sig med f.eks. Costa-Gavras fornemme Missing fra 1982. Dén film handler godt nok om Chile, men både den politiske og den rent menneskelige side af sagen har mange lighedspunkter. Problemet er bare, at begge hovedrolleindehavere synes grundigt malplacerede i deres roller.

Carlos’ synske evner fremstilles imidlertid meget lidt troværdige og Emma Thompsons meget noble og klassiske engelske udtale ligger langt fra Cecilias voldsomme latiner-temperament. Oven hjælper det ikke just, at hovedpersonerne skal forsøge at føje en smule autencitet til deres figurer ved at tale engelsk med spansk accent - og hér falder specielt Emma Thompson tydeligt igennem. Til gengæld henter filmen noget af det tabte hjem igen med en fotografering, der lader den drabelige historie udfolde sig i ’kolde’ grå, blå og brune omgivelser, som i de afgørende afsnit er optaget on location i Buenos Aires, ikke mindst scenerne med mødrene på Plaza del Mayo.

Imagining Argentina er herhjemme ikke overraskende gået direkte til DVD-markedet. På den anden side har prisen flere steder fået hædrende omtale bl.a. for endnu en gang at minde os om, hvor vigtig ytringsfrihed er for den enkelte og for samfundet som helhed. Helhedsindtrykket er dog, at Hampton, Banderes og Thompson har placeret sig solidt mellem to stole, så man hverken får intens personskildring eller storslået politisk drama for pengene.