Sudden Strike 4

Jeg må indrømme, at jeg ikke har set eller hørt om Sudden Strike-serien, før jeg fik den fjerde i serien til anmeldelse. Dette er underligt, da jeg for det meste anser mig selv som ret godt informeret om spilbranchen generelt. Spillet er udviklet af Kalypso Media, som jeg ikke ved meget om, men jeg lod tvivlen komme spillet til gode, og jeg installerede det på min PC i håbet om en god oplevelse.

Spillet er et Real Time Strategy-spil, eller et RTS i folkemunde, i samme vene som Company of Heroes og Command & Conquer, men adskiller sig fra det sidstnævnte spil ved at der ikke er nogen basebygning med i spillet. Det ligner dog C&C meget i grafik og brugerflade, men mere om det senere.

Spillet handler om Anden Verdenskrig, som så mange spil før det og singleplayer-delen har tre kampagner. En for tyskerne, en for russerne og endelig en for de resterende allierede. Tyskernes kampagne fokuserer på starten af krigen, hvor de med succes indtog det meste af Europa, ved hjælp af deres strategi som hed "Blitzkrieg", eller på dansk - lynkrig.

Spillet præsenterer, når man først starter spillet, en for et kort over Europa, og her kan man så vælge kampagne. I starten er det dog kun muligt at vælge ét slag fra historien, men når man har klaret dette slag, kan man vælge et nyt, eller spille det igen og få op til tre stjerner, som låser op for en speciel udfordrende version af slaget. Jeg skal lade det være op til den enkelte, om de mener det er sjovt, men jeg havde nok i én gennemspilning af hver af de cirka otte slag. Russernes kampagne fokuserer på at få tyskerne ud af "moderlandet", og ender med slaget om Berlin i krigens slutning. Den sidste kampagne er de allieredes forsøg på at skubbe tyskerne ud af Frankrig, og alle de slag som fulgte efter dette. Det skal siges, at denne kampagne ender meget antiklimatisk og jeg var faktisk ganske skuffet. Man skulle jo tro at de allieredes kampagne, ville ende med mødet med de russiske styrker i Berlin, men sådan gik det ikke. Problemet er nemlig, at slagene er lidt ensformige og småkedelige. Der er simpelthen ikke helt nok variation imellem dem fra et mekanisk synspunkt.

Rent mekanisk taler vi her om klassisk RTS, det vil sige man starter med en bunke enheder af forskellig slags, eksempelvis kan det være man starter med 20 infanterienheder og otte tanks. Med dem skal man så løse en opgave, det er såre simpelt. Ordlyden kunne være: "Indtag bro X og forsvar den indtil forstærkninger ankommer". Sådan forløber de fleste af slagene, og det er lidt ensformigt i sidste ende. Det skal dog påskønnes, at missionerne holder sig ret tæt på slagenes gang, som de foregik i virkeligheden. Problemet er, at det gør banerne ret ufleksible rent mekanisk og strukturelt, da der ikke kan komme de store overraskelser.

Det mest kritisable er dog, at visse enheder er meget mere uundværlige end andre, hvilket gjorde at missionerne, mere eller mindre, blev spillet med samme taktik næsten hver gang. Problemet ligger i at, især reparationskøretøjet og køretøjet med ammunition og benzin, blev uundværlige, da ens tanks havde det med at blive halvødelagte hele tiden. Dette betød nemlig at de ikke kunne bevæge sig før de blev reparerede igen. Dette, kombineret med at ens tanks kunne løb tør for både benzin og ammunition, gjorde at spillet gik i stå nogle gange. Det er meget realistisk, bevares, men når det nogle gange kunne tage minutter at få ens hær køreklar igen, så forsvandt al intensitet og vigtighed. Og sjovt nok sad fjenden på sin bagdel og ventede på man blev færdig med at tanke. Det var da også sødt af dem, men realismen forsvandt, da man i krig selvfølgelig angriber når ens fjendes opmærksomhed er andre steder. Det er problemet med realisme generelt - bliver et spil mere underholdende jo mere realistisk det er, eller det modsatte?

<newpage>

Infanteriet havde også en lidt uheldig rolle i spillet, da de enkelte soldater ikke havde en mulighed for at gøre noget mod tanks. Det er igen ret realistisk, men det gjorde bare at ens infanterienheder blev kanonføde for det meste, da det altid var tanks det vandt slagene for en.

Det hele skal ikke være negativt dog, og en fed ting der var i spillet, var at man fik nogle små "achievements" alt efter hvordan man kæmpede sine slag.Eksempelvis, hvis man styrede sin tanks bag andre enheder, og skød dem bagfra, så fik men en lille besked om, at man havde skudt dem bagfra. Først fik man bronze og gjorde man det igen, fik man sølv og til sidst guld. Alt efter hvor mange af disse man fik, så fik man 1-3 stjerner, som igen gav points, som man kunne bruge på forskellige færdigheder til ens enheder, som man kunne vælge imellem missionerne.

Spillet ser, som jeg nævnte før, ud som om det kører på Command & Conquers-grafikmotoren. Ligheden er slående, både i generelt udseende, karaktermodeller og brugerflade. Jeg kan kun sige én ting om det, og det er at det virker. Grafikken er flot og effekterne er glimrende. Dertil er eksplosioner og fysik lige i skabet. Man føler virkelig at man ser ned på de frodige græsmarker i Nordfrankrig, mens ens tanks lave hjulspor igennem en gul kornmark. Det er veludført og tilfredsstillende. Det samme er lyden, som tester ens subwoofer, når man sprænger et hus i luften. Det, kombineret med et episk soundtrack som sætter ind på de rigtige tidspunkter, gør at man virkelig føler storheden i ens missioner. Noget jeg også vil nævne er et direkte resultat af den tid udvikleren har taget sig til at sørge for de små ting i spillet.

Spillets historie er nemlig baseret på de rigtige historiske slag. I mellem hver mission, får man oplæst en side fra en af soldaternes dagbøger, hvor de beskriver præcis hvilke konsekvenser en sejr har haft for dem og for deres enhed. Derudover låser fremskridt i kampagnen op for historiske videoklip fra Anden Verdenskrig, hvor man får historien, bag de slag man udkæmper forklaret i en større sammenhæng. Dette glæder og fryder en historielærer som mig selv, og det er helt klart et af spillets største plusser. Man kan mærke kærligheden til spillet og den krig den er baseret på.

Alt i alt er spillet en god oplevelse. Det er ikke det bedste RTS på markedet, men det har nogle rigtig fantastiske spidskompetencer som det virkelig udfører til punkt og prikke. Desværre er der bare nogle designvalg i mekanikkerne som trækker ned, men spillet er stadig et charmerende bekendtskab, og bare den historisk dimension er fantastisk.