Super Stardust Ultra

{Super Stardust Ultra} er et fantastisk spil. Så langt så godt, men det vidste vi jo allesammen godt i forvejen. Housemarques farverige, intense og balancerede serie har efterhånden kørt længe, og er blevet en del af studiets DNA, og det er med god grund. Med {Resogun} troede vi dog ikke at studiet havde flere tricks i ærmet, at deres designfilosofi havde nået sit absolutte højdepunkt, men så afslørede Sony at {Super Stardust Ultra} skulle være blandt de første titler til PlayStation VR.

Ved første øjekast er {Super Stardust Ultra} ganske enkelt bare sig selv. Ikke at vi klager, for grundspillet er i selv blandt de bedste arkadetitler på de nyere PlayStation-platforme, om man så spiller på en fladskærm med en DualShock controller i hånden, eller har oplevelsen med på farten på PlayStation Vita. At bevæge det lille rumskib rundt på en række miniature planeter, opgradere våben og skjolde og vigtigst af alt skyde på alt hvad der bevæger sig, er bare ganske enkelt uhyre tilfredsstillende. Spillet rammer den arkadenerve som er ganske sjælden - dit lille rumskib eksploderer i tusinde stykker, og du er frustreret som bare fanden, men alligevel tager du dig selv i at sige: "okay, én gang til".

Sony håber dog på, at de kan finde endnu en dimension af underholdning i {Super Stardust Ultra} ved at tilføje spillet som udgivelsestitel for PlayStation VR, men kan man overhovedet presse mere ud af oplevelsen?

Svaret er et rungende... måske.

For det første er alle de almindelige modes i {Super Stardust Ultra} nu tilgængelig via VR, og det fungerer på en ganske fin... om ikke andet noget uambitiøs måde. Du ifører dig headsettet, og har nu mere bevægelsesfrihed imens du bevæger rumskibet rundt. Spillet er mere zoomet ind, og derfor skal du dog bevæge hovedet en del mere for at kigge fra bunden af planeten og til toppen, eller fra side til side for den sags skyld. VR tilføjer uden tvivl mere intensitet, nerve og indlevelse til oplevelsen, men det ændrer ikke drastisk på din opfattelse af det der sker foran dig. På mange måder er det i grunden lidt ligegyldigt at bruge sit dyre VR-headset her, men virker det gør det.

Hvad der i stedet kommer til at trække VR-spillere ind, er en ganske ny mode. Invasion kan nemlig ikke spilles uden et PlayStation VR-headset. Det er skræddersyet til virtual reality, og er bygget fra bunden af til at imødekomme behovet for indlevelse. Her får du mulighed for at afprøve enhver Stardust-spillers drøm, at være i cockpittet imens du kæmper imod alle fjenderne på planetens overflade.

<newpage>

Der er dog ikke tale om de cirkulære miniature-planeter som ellers et af seriens kendetegn, men snarere en aflukket dal der agerer arena for din kamp imod tusindvis af fjendtlige monstre og rumskibe. Du benytter en DualShock 4 til at styre, hvor du svæver henover jorden i nogle meget generelle retninger med den ene analogpind, og hvor den anden analogpind bruges til mere præcis retningsbestemmelse. Dit syn benyttes til at orientere dig omkring i cockpittet, hvor informationer om våben kan skjolde tilgås.

Selve opsætningen er basal horde mode, hvor bølger af forskellige fjender styrter imod dig. Her er du dog jordbunden på en vandret overflade, så selvfølgelig kommer der også fjender fra luften. Det er ikke synderligt dybt, og her kan det grynede grafiske filter på mange af PlayStation VR-udgivelsestitlerne hurtigt gå hen og blive et problem, men indlevelsen sidder lige i skabet, og i forhold til at placere spilleren i en spændende virtuel kontekst, så er {Super Stardust Ultra}s Invasion-del blandt de bedste.

Dog skal det siges, at vi fik en overordentlig omgang køresyge efter bare få minutter de første par gange vil spillede. Dette skyldes hovedsageligt den måde man styrer rumskibet på. Det føles lidt som et tog, hvor du skal skifte spor hver gang du bevæger dig. Dit rumskib bevæger sig altså meget hurtigt i nogle meget generelle retninger, imens du febrilsk kigger rundt efter fjender i luften over på jorden, alt imens du skal orientere dig i cockpittet. Det febrilske design kan hurtigt bliver for overvældende for sanserne, men det aftager dog efter et par sessioner. Sådan er det generelt med en række af de mere intense VR-spil - man bliver tykhudet med tiden.

Problematikken består dog i, at {Super Stardust Ultra} i sig selv er et fantastisk arkadespil, men at PlayStation VR ikke helt tilføjer den ekstra dimension af underholdning som det burde. Invasion giver dig indlevelsen, men har ikke det overblik som giver de almindelige modes den enorme underholdningsværdi. Ligeså er de almindelige modes sublime, og VR gør dem sandelig ikke værre, men det er svært at argumentere for, at man skal bruge et VR-headset for at opleve {Super Stardust Ultra}.

Spillet er sig selv en vidunderlig oplevelse at have med at gøre, og at skyde løs på meteoritter, monstre, fjendtlige rumskibe og alt derimellem i de almindelige modes er, som altid en fryd. Invasion forbliver dog en interessant tilføjelse, hvor der kan vente lidt fin underholdning hist og her, hvis du altså har en mave af stål. Den positive karakter bunder derfor nærmest udelukkende i kvaliteten af Housemarques originale spil, men leder du efter noget software der skal retfærdiggøre dit dyre VR-køb, så er det værd at kigge andetsteds.