Gamereactor

Gamereactor
Previews
Watch Dogs 2

Watch Dogs 2

Vi fik chancen for at kigge lidt på Ubisofts sandkasseefterfølger, som præsenterer en ny legeplads og en mere personlig hovedperson.

Efter at have spenderet cirka 25 minutter med {Watch Dogs 2}, er det ganske klart at det er et meget anderledes spil sammenlignet med det første. Hvis {Watch Dogs} er Star Wars: A New Hope, så er {Watch Dogs 2} simpelthen bare Space Balls. Måske er forskellen alligevel ikke så betydningsfuld, men tonen er sandelig anderledes. Det er stadig et spil der handler om at give fingeren til Big Brother, og det er stadig nogle ret mørke temaer på spil, men Ubisoft lader til at have kigget mere imod tonen fra Rockstars {Grand Theft Auto V}, end imod forgængeren.

Selvom et ret så seriøst emne som overvågning og manipulation af politiske valg er en del af historien, så tager {Watch Dogs 2} ikke sig selv synderligt seriøst. Spillets struktur handler om at opbygge følgere for organisationen DeadSec, og det giver samtidig spilleren mere frihed i forhold til de missioner man ønsker at gennemføre.

Om det så er en god eller en dårlig ting, vil vi lade jer bestemme, men Wrench lader til at være den slags kompagnon, som man enten elsker eller hader. Marcus Holloway er dog lidt lettere at holde med end den bryske Aiden Pierce fra det første spil.

Demoen vi så handlede om at behandle en anomali på toppen af Coit Tower. Nogen har indsamlet information ved at bruge Stingrays, og missionen handlede derfor om at udføre noget detektivarbejde, før vi skulle indsamle den egentlige data ovre ved Pier 39. Desværre var der ingen søløver (vi kiggede efter dem, men fandt dem ikke), men vi fik dog lov til at prøve to tilpasningsmuligheder i forhold til Marcus' tøj. Ved at bruge radiostyrede droner til at indsamle data, begyndte vi derefter at snige os rundt med Marcus. Efter vi havde indsamlet nok, og ville flygte fra gerningstedet, brugte vi eksempelvis en bil til at bakke ind i vores intetanende modstandere. Dronerne gør nemlig udforskning meget lettere, og giver hurtigt et større overblik når man er på mission.

Bay-området er den egentlige stjerne i {Watch Dogs 2}, og det er vigtigt at notere, at selvom San Fransisco uden tvivl er den mest genkendelige del af spilverdenen, så foregår spillet ikke kun der. Der er også Oakland, {Silicon Valley} med de diverse tech-firmaer, og du kan endda udforske Alcatraz (selvom Ubisoft ikke var meget for at afsløre hvad den tidligere fængselsø skal bruges til i spillet). Landmærker såsom Bay Bridge, Golden Gate Bridge, Fisherman's Warf, Coit Tower og Lombard Street er her allesammen, og selvom skaleringen ikke er noget nær 1:1, så er der sandelig en stor sandkasse at udforske og manipulere med, og topografien i San Fransisco er lige i øjet.

En ting omkring {Watch Dogs 2} der er utrolig tydelig fra start af, er hvor systematisk spillets verden er, og hvor meget dybde Ubisoft har lagt i hver af spillets mekanikker. Selvfølgelig kan du lave et hurtigt hack der gør arbejdet, men for spillere der ønsker at være lidt mere kreative, er der tonsvis at lege med. Selvom 25 minutter ikke var noget nær nok til at få en følelse af hvor solide hver enkelt mekanik er i det lange løb, så fik vi sandelig følelsen af, at der er meget at mestre. Ubisoft talte lidt om tre spillestile: den simple tilgang, stealth-tilgangen og en lidt sværere en.

{Watch Dogs 2} er ikke et skydespil, men mekanikkerne omkring det at skyde virker fine nok, og virker efter hensigten når du befinder dig med ryggen mod muren. Det føles mere som en sidste udvej, men når stealth og diverse tricks er fejlet, så er det rart at have noget at falde tilbage på. Det samme gælder spillets nærkampssystem - det fungerer fint, men der er ikke samme dybde på færde her som selve hackingen og manipulationen af verdenen.

Den anden mission vi så i vores demo blev med selskab af en udvikler, så vi kunne spille kooperativt. Det er lidt ligesom i {Dead Rising 3}, hvor du slår pjalterne sammen med en anden spiller, og gennemfører missioner sammen. Det er en fin, men rimelig overfladisk løsning, men vores demonstration var dog en smule instrueret. Sådan noget skal sandelig afprøves i den virkelige verden, før vi kan bedømme endeligt.

Missionen tog os til Oakland, og der var så sandelig forskel på de forskellige områder, hvis man sammenligner med det mere farverige San Fransisco. Hundene i Oakland er større og mere brutale (ja, det er vagthund i {Watch Dogs 2}, og mange af dem endda). Målet var at indsamle noget data, som to forskellige personer havde på deres person.

Vores først forsmag på {Watch Dogs 2} efterlod os med et positivt indtryk. Det er tydeligt at nogle af de stilitiske valg vil appellere til en bestemt sektion af spillerbasen, og den nye tone kan måske være lidt for meget en gang imellem, men disse småting skal dog ikke overskygge de mange positive nye features, som er utroligt dybe veldesignede.