The Wedding Ringer

Hvor mange venner har du? Altså, rigtige venner. Ikke det trecifrede antal Facebook-venner eller løse LinkedIn-forbindelser du har skrabet sammen gennem årrækken. Jeg mener venner som du har en personlig relation og historik med, venner som du redder når der går hak i pladen eller, som Kevin Hart så præcist formulerer det i The Wedding Ringer; Venner som ved hvor din porno er gemt. Men ikke alle har mange venner. Nogle mennesker er af natur enspændere og har det godt. I hvert fald indtil de skal giftes efter alle kunstens regler i det store amerikanske bryllup, hvor brudgommen skal diske op med en best man og syv brudesvende. Syv!

Josh Gad spiller brudgommen, Doug, en velhavende geek der fik held i sprøjten og står på randen af kagekniven med sit kommende bryllup. Sådan en fest er jo først og fremmest kvindens drøm, hvorfor Doug ikke vil skuffe sin kommende brud med den sørgelige melding: Han har hverken best man eller brudesvende i baghånden. Bryllupskoordinatoren lurer problemet og sender Doug til en særlig mand med et særpræget erhverv: Jimmy (Kevin Hart) - manden som kan smelte ind i en bryllupsfest, smile stort og optræde som den perfekte best man, med kærkommen tale og karisma til at gøre aftenen perfekt for brudeparret.

Sidste gang jeg så Kevin Hart på scenen, fik jeg en umådelig lyst til rodbehandling, og set fra filmens cover forventer man det værste. Alligevel griber jeg mig sig selv i at tænke; Hey, filmen har faktisk fat i en god ide, og med et par forfriskende referencer til bryllupkomediens genre og Steve Martins Father of The Bride, ligger der egentlig et ok skrivearbejde bag forudsigeligheden. Farcen formidles fra drengerøvens perspektiv, mens kvinderne er lidt på sidevognen, og dermed indfinder ekstremerne sig undertiden i det groteske gear, som når Doug på polterabend får de ædlere dele smurt ind i peanut butter og bliver slikket af en hund. The Wedding Ringer går lige til kanten, stikker snuden over plankeværket, og genfinder så atter sin veltrimmede parodi på den amerikanske bryllupsfest.

Uden at afstikke som en nyfundet mesterværk, så begår The Wedding Ringer sig i fint og festligt selskab sammen med Father of The Bride, The Wedding Singer, The Wedding Crashers og genrens andre bedre tilfælde. Historien luner med sans for uperfekte mænd som prøver at efterleve perfekte normer, og den sure filmanmelder fik bekræftet genkendeligheden suppleret med et par oprigtige grin undervejs, trods bærende skuespillere som ikke ligefrem står højest på favoritlisten. Jo jo, det er en fabrikeret bryllupskage, men også en filmfest af den bedre slags.

Ekstramateriale:
En flok af forudsigelige outtakes, slettede scener, fejlklip og lignende foottage som er sjovest hvis man var der. Udvalgte scener kan ses med instruktørens kommentarspor. Filmholdet fortæller om egne pinlige oplevelser ved bryllupsfester og der er en musikvideo vedlagt. Sjovt nok til et enkelt gennemkig.