Just Cause 3

Action-film har altid formået at opdele sig selv i to distinkte genre - dem der tager sig selv for seriøst, og dem der gør en dyd ud slet ikke at gøre det. Chuck Norris, Jean Claude Van Damme og specielt Steven Segal har været de store stjerner i det sidst nævnte spektrum, og nu hvor store, dyre AAA-spil på vej i den mere seriøse retning, har vi brug for det useriøse mere end nogensinde før - vi har brug for {Just Cause}, og nu, efter Avalanche Studios ramte plet med seriens andet kapitel, hviler vægten af tusinde eksplosioner på den svenske udviklers skuldre. Vi har prøvet {Just Cause 3}'s første tre timer, og vi tog derfra med masser af tillid til seriens velbefindende, og en lidt bekymret mine.

"Im a firestarter, twisted firestarter" lyder folk/country-versionen af Prodigy's hit, alt imens vi introduceres for spillets karakterer i en klichépræget, 90'er-inspireret og sindssygt passende intro-sekvens. Rico Rodriguez vender tilbage til sit sydeuropæiske hjemland Medici, der er faldet i hænderne på endnu en psykopatisk diktator, General Di Ravello, der holder landet i et jerngreb. Den første mellemscene varer halvandet minut, og heldigvis er vi hurtigt i gang med at spring antiluftskyts i luften, og hive militærbaser fra hinanden. Serien holder sin action-prægede, ingen bullshit, ingen nonsens stil. Der er mere kontekst, mere indhold i mellemscener, karakterer og plotstruktur, men lige præcis ikke nok med at du behøver at spilde tiden med det. Det kan vi lide.

Efter en kort introduktion til revolutionens ansigter, specifikt den pragmatiske Mario og den mystiske Dima åbnes Medici fuldstændig, i alt sin skønhed og pragt. Og Medici er en utrolig spilverden, der bare i løbet af den tre timers demonstration viste sig selv som en af de pæneste interaktive spilverdener vi har set længe. Solsikkemarker skinner i solen, sneklædte tinder forsvinder under et tungt skydække og det lyseblå vand genspejler de små mangefarvede bygningsfacader. Man taber kæben af respekt for Medici's skønhed.

Men vi er jo ikke kommet for bare at glo på skønhederne, vi er faktisk kommet for at sætte ild til hele skidtet, og det er trods alt heldigvis stadig det, som {Just Cause 3} handler om - at vælte hele regimet, eksploderer alt Di Ravello nogensinde har tænkt på at eje og på alle måder redde hjemlandet fra en ondsindet og brutal skæbne. Det gør man ved at springe ting i luften, og lige præcis her har Rico en række værktøjer til rådighed, der gør der lettere end nogensinde.

Udover at være udstyret med den gode gamle Grappling Hook, der gjorde debut i {Just Cause 2}, kan denne nu også bruge såkaldte Tethers, der lader Rico binde forskellige objekter sammen, og derefter trække dem ind i hinanden. Forbind et vagttårn til en nærliggende klippevæg, og brug klippens styrke til at hive tårnet fra hinanden. Bind benzintønder til en Di Ravello-statue og træk til. Ja, forbind en gigantisk satellittallerken til omkringstående brændstofsiloer, spol de diverse Tethers ind, og se en eksplosion du aldrig har set mage. Disse Tethers åbner op for et hav af kreative muligheder, og giver spilleren et fantastisk nyt værktøj. I spillets åbningsmissioner var disse Tethers dog en smule svage, så der var grænser for eksplosionernes og applikationernes omfang. Man låser op for en større mængde Tethers via spillets opgraderinssystem, kaldet Gear Mods, men disse var ikke tilgængelige under demonstrationen. Derfor er dette, for nu, et løfte mere end et bevis.

Udover disse Tethers har du selvfølgelig et hav af våben til rådighed. Der er pistoler, rifler og bazookaer, der fungerer ganske fint, fikst uden at være prangende. Der er dog en række nye eksplosive tilføjelser til arsenalet, og her skilte en såkaldt Homing Grenade sig ud, der svæver gnidningsfrit mod dit mål som du kaster den.

Rico's andet fokus, og seriens anden søjle, er mobilitet, den måde hvorpå spillerene tilbagelægger de hundredevis af kilometer, for at nå fra aktivitet til aktivitet. Faldskærmen er selvfølgelig tilbage, men denne gang har Rico også et Wingsuit, der både er dette kapitels største trumfkort, og en af de mere frustrerende mekanikker som vi gav os i kast med, i løbet af disse første timer. Ideen er at Rico kan åbne dette Wingsuit, og glide henover landskaberne, og til og med få ekstra fart på, ved at hive ekstra med sin Grappling Hook. Desværre går det dog i praksis mere nedad end henad. Den folder sig ud, men holder ikke Rico luftbåren længe nok til at fungere som transportmiddel. Man dykker i virkeligheden bare ned med mere stil, og selvom animationerne er yderst smukke og at den så sandelig slår bare at falde hjælpeløst igennem luften, så føles det umiddelbart ikke som en game changer. Øvelse gør dog mester, og spillets diverse missioner og aktiviter skal nok give spilleren rigelig mulighed for at stifte bekendtskab med alt det nye legetøj.

Aktiviteter er der nemlig nok af. Udover de forventede historiemissioner, der denne gang er bundsolide, sjovt designet og indeholder bedre stemmeskuespil, så er der et
hav af forskellige sideaktiviteter, der hver især sætter fokus på ét gameplay-element, ligesom i {Just Cause 2}. Fly-manøvrering, Wingsuit-udfordringer, destruktion med forskellige dødelige våben, alle præsenterer de spillets forskellige dele med ynde, og denne gang er der en dag online-pointtavler, så du altid kan sammenligne med dine venner.

Sideaktiviteterne ligner sig selv, og så er alt jo godt, men hovedmissionerne har fået et ordentligt løft, og det var ganske nødvendigt. Væk er det tåkrummende stemmeskuespil og den tvivlsomme repetition, og er nu erstattet af mere varierede arbejdsopgaver. Selvfølgelig eskorterer, eksploderer og rekognoscerer på livet løs, men missionerne føles mere sammenhængende nu, og minder, i struktur i det mindste, om {Far Cry 3}'s revolution snarere end {Just Cause 2}'s.

Vores oplevelse af {Just Cause 3}'s første tre timer var yderst positiv, selvom spillet ikke helt formåede at introducere sit nye legetøj på bedst tænkelig vis, får man stadig følelsen af, at Tethers of Wingsuit giver en allerede bundsolid formular mere luft under vingerne. Kun det endelig produkt kan give os svaret, når Medici først for alvor begynder at brænde d. 1 december.