Denne generations bedste spil

Vi er snart nået til vejs ende med den gamle generation af konsoller. Sådan siger vi sjovt nok hver gang der kommer en ny generation. Alligevel ved vi jo godt, at der gemmer sig mere krudt og ganske sikkert flere store spiloplevelser i konsollerne.

Alligevel vil vi gerne komme med vores bud på lidt over en snes af de bedste spil til den forrige generation af PlayStation og Xbox. Spil du bør overveje at prøve inden du rykker videre til next-gen.

Vi starter med de svageste og slutter med de stærkeste bud.

Spec Ops: The Line
På overfladen ligner Spec Ops: The Line bare endnu en gennemsnitlig, forudsigelig og dødssyg militær-shooter, men så snart man får skrabet overfladen viser sandheden sig at være en helt anden. Med en blanding af inspiration fra Mørkets Hjerte og et ønske om både at udfordre og udnytte vores forventninger til historier i spil, bliver The Line en overraskende anderledes og til tider direkte ubehagelig dekonstruktion af genren, der flere gange nærmest direkte spørger spilleren hvad fanden det er, man har gang i.

Geometry Wars
Få spil har defineret en tjeneste så perfekt som Geometry Wars gjorde det med XBLA, og da efterfølgeren var klar tre år senere, havde man på magisk vis forbedret alle dets elementer. Det her er serien, der 23 år efter det originale Robotron: 2084 redefinerede twin-stick-skydespillene med millioner af farver, partikler og en fængende jagt på flere point.

Little Big Planet 2
Som rendyrket platformspil lader Little Big Planet meget tilbage at ønske. For eksempel kunne styringen være meget skarpere og knap så svævende. Men det, der sikrer spillet en plads på listen, er de fremragende værktøjer, udviklerne fra Media Molecule inkluderede i pakken. For bevæbnet med dem har seriens fans bogstaveligt talt skabt millioner af nye baner, og med LBP2 fik de nærmest uanede muligheder for at lave helt nye minispil inden for Sackboys rammer.

Street Fighter IV
Der var ikke mange der ville benægte at kampspilgenren nærmest var død tilbage i 2009. Alligevel troede Capcom nok på Street Fighter-serien til at give den en ny chance, og med en god balance, indbydende spilbarhed og en fantastisk passende, kulørt grafik, genoplivede Street Fighter IV genrens popularitet. Mere end fire år senere er det stadig en stærk anbefaling til alle, der ønsker at få sig en god start på genren.

Dead Space
Gys har generelt været en mangelvare i denne generation, men det første Dead Space var smurt ind i uhygge. Hvor de efterfølgende kapitler lagde stadig mere vægt på action, var gru og skræk i højsædet i originalen. Samtidigt bød Dead Space på noget af det bedste lyddesign, spilverdenen endnu har set. Få ting kan få hårene til at rejse sig i nakken som lyden af en ukendt, rytmisk dunken, der runger ned af den mørke gang foran en, og man ikke aner hvad der laver den. Eller den kvælende tavshed når man begiver sig ud i rummets vakuum og ikke kan høre meget andet en ens eget åndedræt og fodtrin, der ræsonnerer op gennem rumdragten. Monstrene, de såkaldte Necromorphs, var decideret klamme og ubehagelige, og man blev sat på en hård prøve, når man skulle forsøge at skyde de sylespidse arme af en fremad-stormende fjende, inden han nåede tæt på. Kombiner den tonstunge skrækstemning og den eminente lydside med kloge puzzles, og du har et af generationens bedste gyserspil. Det er en skam, at det gik ned af bakke for serien derfra.

Call of Duty: MW 2
Modern Warfare 2 var spillet, der tog Call of Duty-serien fra at være populær til at være et fænomen. Den i forvejen heftige multiplayer-del blev pumpet op med nye killstreaks og ekstra vanedannende progressionssystem, og selvom kampagnen ikke matchede de bedste scene-stykker fra Call of Duty 4, bød den på en mere helstøbt oplevelse.

Assassin's Creed IV: Black Flag
Efter lidt tomgang og en treer, der havde lige så mange kritikere som fans, fyrede Assassin's Creed-serien på alle cylindere med Black Flag. Det er ikke blot det bedste Assassin's Creed-spil i årevis, men også et af de bedste sørøverspil nogensinde. Kombinationen af det åbne hav, søslag og skibsopgradering med udforskning af byer og havne, en fornyet fokus på stealth og massere af snigmyrderi, er Black Flag på mange måder den essentielle Assassin's Creed-oplevelse.

Uncharted 2
Før udgivelsen af Uncharted 2 havde Naughty Dog allerede sørget for at markere sig stærkt nok i spilbranchen til, at alle vidste de var en udvikler man skulle holde øje med. Alligevel sparkede den amerikanske spilsmed så hårdt til grænserne mellem film og spil, at man på det nærmeste kom i tvivl om hvorvidt man var hovedperson i en ny Indiana Jones eller Romancing the Stone-film. Grafisk var der igen skruet helt op for blusset under PlayStation 3-hardwaren, og selvom effekterne sidenhen er blevet mere raffinerede, har vi endnu ikke set et spil til konsollen, der er markant smukkere. Samtidigt var skuespillet og historien endnu bedre, og hvis man før var blevet charmeret af Nathan Drakes eventyrlystne personlighed, ville man have svært ved ikke også at grine en smule, hver gang han kom med en lille sidebemærkning i efterfølgeren. Action-delen kunne have været bedre, men Uncharted 2 er alligevel en skelsættende spiloplevelse af den slags, man skylder sig selv at prøve.

Journey
Efter Flower vidste vi godt, at vi ikke helt kunne være sikre på hvad der ventede os. Og det havde vi ret i. En stilfuld og stille vandring gennem en utrolig verden omsvøbt af stilhed var hvad vi blev budt på. Det var en kort tur, men en vandring vi ikke fortrød at have foretaget. Prøv det for den anderledes stemning og den specielle multiplayer.

Rayman Legends
Mario kan godt begynde at kigge sig over skulderen, for der er en ny platform-mester i byen. Rayman Legends er ikke bare en bundsolid og suverænt spilbar platformer, det er også fyldt til randen med glæde, farvestrålende grafik, charme, fremragende musik og et ønske om at underholde, at man skal være enormt kold om hjertet for ikke at lade sig rive med fra første stund. Masser af originalitet og en stil, der fremkalder smil fra første øjeblik, gør Rayman Legends til generationens bedste platformspil.

Halo 4
Frygten var stor for at skiftet af udvikler ville betyde den pludselige slutning på Halo-seriens mange kvaliteter, men 343 Industries klarede ikke blot opgaven med bravour, de formåede også at lave et spil der var så godt, at folk, der tidligere havde opgivet serien, igen var villige til at give den en chance. Det fjerde afsnit indeholdte seriens bedste våben til dato, samt mange forbedringer af den suveræne multiplayer, der i endnu højere grad lod folk opleve spillet som de selv ville.

Batman: Arkham City
Batman er verdens sejeste superhelt. Faktum. Og selvom vi havde uddelt klø i læssevis og leget med alskens opfindsomme gadgets i forgængeren Arkham Asylum, så tog Arkham City røvsparkeriet op på et helt nyt niveau. Udover at kunne tæske skurke med en masse nye moves, kan man næppe føle sig mere Batman-agtig end når man først tager gribekloen op til toppen af Ace Chemicals, folder kappen ud og svæver lige hen hvor man vil.

Borderlands 2
Vi var mange, der i lang tid undrede os over hvorfor det ikke var muligt at jagte monstre og udstyr sammen med vennerne på konsollerne. Det kunne Gearbox heller ikke svare på, og valgte derfor at levere den til dato bedste dungeon crawler på formatet. Humoren var i top, og våbenudvalget næsten uendeligt. Havde det ikke været for en for gentagende tutorial, havde her nærmest været tale om den fuldendte oplevelse.

Forza Motorsport 4
Det kan argumenteres, at det var Forza Motorsport 3 der tog seriens største kvalitetsspring, men ikke desto mindre var det efterfølgeren, der formåede at tage alle de gode elementer fra forgængeren, file kanterne til og servere det i seriens hidtil bedste indpakning. Virkelig flot grafik, masser af indhold og den potentielt bedste bilfysik i noget spil, cementerede spillet som genrens mest spilbare og komplette pakke.

Portal 2
Sindrige puzzles, forskruet humor og en stemning, der ikke er til at tage fejl af. I dag er Valve mest kendt for Dota 2 og en endeløs række hatte til Team Fortress 2, så det er let at glemme at de indtil for nyligt også lavede gedigne singlepayer-spil. Når man ikke tænkte så det knagede, hulkede man af grin over GlaDOS' spydigheder og Wheatleys idioti, og der blev skruet ekstra op for sværhedsgraden i den fremragende co-op-del. Alternativt kan du snuppe den fremragende Orange Box og starte de gale eksperimenter der.

Gears­ of War
Gears of War var den, der for alvor skulle vise hvad Xbox 360 kunne, og hvad next-gen betød anno 2006. Og nøj, hvor den leverede varen. Spillet blev den første showcase for Epics Unreal Engine 3 (der har drevet snart sagt hvert andet spil siden), opfandt nærmest egenhændigt cover-skyde-spillet, og bød tilmed på fantastisk co-op gennem hele kampagnen.

Mass Effect 2
Kombinationen af skydespil, rollespil og storslået science fiction-epos virkede i lang tid til at være for stor en opgave til virkelig at kunne lykkedes for nogen udvikler. Bioware viste gode intentioner med seriens første spil, men helt styr på detaljerne kom der først med Mass Effect 2, der bød på nogle af de stærkeste personligheder vi nogensinde har mødt i et spil, en god historie og et hæsblæsende kampsystem.

The Walking Dead
Telltale Games genoplivede adventure-genren på deres helt egen måde. Historien om Lee og Clementines kamp for overlevelse fangede os som få andre eventyr. Ved genspilning kunne vi godt fornemme at valgene ikke helt var så frie som vi oplevede dem. Men mens det stod på, led vi store kvaler. Et varieret eventyr og en brillant fortælling. Fantastisk.

Bioshock
Hvis det vigtigste for et spil er at give personen bag skærmen en oplevelse, der både sætterne tankerne i gang og efterlader dem med et originalt indtryk, kan få spil siges at have ramt så klokkeklart plet som Bioshock. Historien om undervandsbyen, der skulle have været et paradis for jordens største tænkere, men i stedet endte som et næsten glemt helvede, var en unik og aldeles fængende oplevelse fra første gang man satte fod i den mærkværdige verden. Klaustrofobien var der på alle tidspunkter, og frygten for at lide samme skæbne som Raptures tidligere indbyggere blev kun overgået af angsten ved at blive tvunget i kamp mod en af de ikoniske Big Daddys. Mest af alt var det dog historiens slutning, der efterlod et enormt indtryk, og sjældent har vi følt os så manipulerede af et spil. Det skal for øvrigt også nævnes, at det sublime tredje udspil Bioshock Infinite også er et solidt sted at starte for alle med mod på et actionspil set fra førsteperson, der tør vise at hovedskud og Hollywood-lir ikke er alt hvad genren handler om.

The Elder Scrolls: Skyrim
Vi er glade for, at vi her på redaktionen stiftede bekendtskab med Xbox 360-udgaven og ikke den fejlfyldte PS3-version. Nu kører PS3-udgaven endelig bedre, og derfor tør vi godt anbefale denne udgave også. For det var en uovertruffen oplevelse at gå gennem Skyrim-kontinentet i Tamriel. Hundrede af timer senere har vi stadig ikke fået nok.

Grand Theft Auto V
Da vi bragte denne liste i vores trykte magasin, var Grand Theft Auto V ikke udkommet endnu, og derfor fik GTA IV en prominent plads. Men nu er IV ude i kulden, for det seneste GTA slår det kort sagt på alle punkter, og det med flere længder.

Rockstar har for det første begået den største og mest proppede spilverden, de endnu har lavet, med både skydemekanikker og bilfysik som mindre værdige titler uden tvivl kunne få et helt spil ud af. Men den største genistreg er beslutningen om at have tre hovedpersoner, spilleren mere eller mindre frit kan vælge mellem. Det gav både helt nye muligheder for missionsstrukturen, såvel som flere taktiske elementer, når først kuglerne fløj.

Kombineret med rækken af kup og jagten på den helt store gevinst, er GTA V kort sagt et af de mest underholdende spil om at være kriminel, der er lavet, og uden tvivl det bedste, serien som helhed har budt på.

The Last of Us
Historien om Ellie og Joels færd på tværs af USA, og deres kamp mod de uhyrlige monstre og lige så uhyrlige mennesker, de møder undervejs, er kulminationen på alle de erfaringer og evner, Naugthy Dog har lært sig gennem årene. Hvor Uncharted-serien var sorgløs og handlede om storslåede eventyr, og Jak & Daxter før det nærmest var en spilbar tegnefilm, så var The Last of Us anderledes jordnært, dystert og barskt.

Det var et spil med zombier, men ikke om zombier. I stedet handler det om mennesker og hvad der sker med os, når alt håb lader til at være ude, når verden styrter i grus omkring os. Det bød på noget af den bedste karakterisering, et spil nogensinde har formået, og var samtidigt dybt økonomisk med sine virkemidler. Intet blev unødvendigt udpenslet, og The Last of Us vil hellere hviske til dig end råbe, hvilket netop er det, der gør det så effektivt. Gameplay-mæssigt trådte det sjældent uden for den kendte sti, men når det kommer til fortælling, kan vi ikke komme i tanke om noget spil, der har gjort det bedre end The Last of Us.

Red Dead Redemption
Beskrivelsen "episk" bliver ofte slynget ud i store og små sammenhænge, i en sådan grad at ordet måske er ved at miste sin betydning, men det er svært at komme i tanke om et udtryk, der passer bedre på Red Dead Redemption. Rockstars spilbare spaghetti-western er ikke bare det bedste bud på genren, nogen har lavet, men også det bedste spil, studiet har lavet - og det siger en del. Historien om John Marston, den pensionerede revolvermand der bliver tvunget til at jagte og stoppe sin gamle bande, tager os med ud på prærien, ødemarken, den mexicanske revolution og frem til begyndelsen på enden for det Vilde Vesten. Det var stilsikkert fortalt og fyldt med figurer, man enten kun kunne elske eller elske at hade.

Det er et spil proppet med mindeværdige øjeblikke. Både dem, der er en fast del af historien - som når man for første gang lander i Mexico og rider gennem den nærmest endeløse ørken til tonerne af José Gonzalez' enkle guitarspil og fløjlsbløde stemme - og dem, man selv skabte, når man begav sig ud i vildmarken. For selvom Rockstar er mest kendt for deres proppede storbyer i GTA-serien, så virkede RDR's åbne vidder om muligt endnu mere levende og fyldte med eventyr. Omstrejfende dyr, tilfældige rejsende, bagholdsangreb, skæve personligheder, muligheden for at gå på jagt eller fange sig en ny og bedre hest. RDR er et af den slags spil, hvor man snildt kan få timer til at gå, uden at føre historien ét skridt videre, og stadig føle at man opnår noget. En stærk historie, solid action, og følelsen af at befinde sig på kanten af en verden fyldt med liv, gør Red Dead Redemption til denne konsolgenerations bedste spil.