Lococycle

Lococycle er en Xbox One-lanceringstitel fra Twisted Pixel, studiet der tidligere har stået bag The Gunstringer og Splosion Man, og lyder på papiret ret interessant. Faktisk i en sådan grad, at det var et af de første spil vi hentede til konsollen, efter den var ankommet, fordi den unikke præmis pirrede vores interesse. Desværre er præmissen omtrent det bedste ved Lococycle - derfra går det bare ned af bakke.

Det starter med en introfilm. En masse B-liste-skuespillere står til en fest. Vi bliver introduceret for dårligt klædte generaler, platte skurke og de to motorcykler, der optræder mest prominent i spillet. Hele baduljen føles tåkrummende. Det forsøger at være en hyldest til B-film, den slags film der svælger i deres lave budget og flirter med seeren gennem indforstået humor og tvivlsomme effekter. Det fungerer ikke - i forsøget på at efterligne noget der er vidunderligt dårligt, er Twisted Pixel kommet til at skabe noget, der ikke er særlig godt.

Hvis det blot havde været en film, en af dem fra tilbudskassen eller med en tostjerners vurdering på Netflix, ville det være anderledes. Så ville vi fejre elendigheden sammen med venner som del af en maratonaften med skodfilm. Vi ville helt sikkert have fået en slags forskruet nydelse ud af det elendige skuespil, det vaklende plot og det forfærdelige manuskript.

I stedet bliver de tovlige mellemsekvenser afbrudt af spilbare missioner, og frem for at kunne udholde og grine af en 90 minutters film, bliver vi tvunget til at spille gennem adskillige timers monotont gameplay, fulgt op af dårlige lavbudgetsmellemsekvenser.

Man indtager rollen som IRIS, en motorcykel der for nyligt er blevet selvbevidst fordi hun blev ramt af lynet. Efter lynhændelsen ser det ud som om motorcyklen trænger til reparationer. Mekanikeren, der får til opgave at fixe den tungt bevæbnede motorcykel, hedder Pablo. I løbet af den første scene i værkstedet dukker der en reklame for et motorcykelløb op i fjernsynet, og IRIS beslutter at det er der, hun skal hen. Pablo, hvis ankel på en eller anden måde sidder fast på siden af motorcyklen, bliver trukket med efter hende, mens hun begiver sig ud på rejsen mod løbet i Scottsburg, Indiana.

Undervejs racer IRIS og Pablo ned af en række veje, undgår trafikken og undviger en strøm af angreb fra vrede fjender, der vil have fat i den selvbevidste militærmotorcykel. Vores første tanke er, "hvorfor bliver han ikke til en blodig klump, hvis hun trækker ham henover asfalten", og der går ikke længe før man indser, at hele balladen kunne undgås hvis Pablo bare smed bukserne. Det er et papirtyndt plot med flere huller end et dørslag, men det er Twisted Pixel fuldt ud klar over. De forsøger jo trods alt at holde B-filmen i live, så vi lader den gå for denne gang og kommer videre med spillet.

Som parret suser ned af lande- og grusveje, kaster spillet adskillige fjender efter en, der skal håndteres på forskellige måder. Den mest indlysende er via den sølle kanon på motorcyklens front. Med tiden kan man opgradere den via de credits, man tjener i spillet, og hen mod slutningen er den et relativt effektivt våben, men det er kun når man først har købt alt til den. IRIS har også et missilangreb, men det kan hun kun bruge i visse situationer, der udspiller sig fra en anden kameravinkel.

Når hun ikke skyder projektiler mod fjenderne, bekæmper IRIS dem i nærkamp. Fremadrettede angreb sker ved at svinge forhjulet, og angreb bagud foregår ved at svinge Pablo som våben. I visse sektioner bliver IRIS og Pablo fanget i nærkamp med adskillige fjender, og disse kampe foregår i luften over asfalten, hvor angreb skal kædes sammen til lange comboer. Der er adskillige QTE'ere, der skal udføres undervejs, enten for at øge din score eller holde en combo i gang uden afbrydelse.

Pablo kan midlertidigt kobles af IRIS og bruges som dødbringende diskus, der snurrer ind i fjender inden han vender tilbage til sin plads ved baghjulet. Bosskampene involverer skydesekvenser på skinner, hvor man sigter efter mål, der flytter sig, og prøver at ramme (meget tydelige) svage punkter.

I teorien lyder det fjollet men sjovt. I praksis er det monotont og kedeligt. Den undervældende kanon er en evighed om at høvle fjendernes energibjælker ned, og er svært at ramme med. Nærkampene starter fint, men det står snart klart at de absolut ingen færdigheder kræver (det lykkedes mig at lave en combo på 500 slag ved bare at hamre i knapperne). QTE'erne bryder med kampenes flow, men der går ikke længe før man begynder at se animationer genbrugt. At bruge Pablo som diskus giver lidt variation, men der er næsten ingen udfordring i det. Ligeledes er bosskampene heller ikke udpræget svære, og vi klarede de fleste i første forsøg.

Til tider bliver posen rystet med nye omgivelser og QTE'er, men det er ikke nok til rigtigt at gøre tingene spændende. Dertil er der ingen måde at hæve sværhedsgraden på, så større udfordringer og mere holdbarhed kan man skyde en hvid pil efter. Fjendeudvalget er lille, her er alt for mange gentagelser, og de få øjeblikke med en snert af originalitet bliver som regel genbrugt til hudløshed senere. For det meste er det bare monotont og kedeligt.

Gennem de forskellige sekvenser har Twisted Pixel forsøgt at krydre tingene med dialog mellem IRIS og Pablo (der ikke taler engelsk), hvori motorcyklen misforstår stort set alt hvad hendes menneskelige makker siger, og insisterer på at hælde en konstant strøm af filmcitater, hvoraf ganske få kan vække et grin. Et enkelt højdepunkt er figuren Spike, spillet af Robert Patrick, men selv hans solide stemmearbejde og hans absurde karakter er ikke nok.

Visuelt står Lococycle heller ikke stærkt. Der er en farverig og legende palet over stilen, men den føles meget tegnefilmsagtig og barnlig. Enkelte fjender ser interessante ud, men ingen er videre originale, og man bliver træt af at se dem igen og igen og igen. Det fremstår træt og uinspireret. Selvom vi var lidt nysgerrige efter at se slutningen, ligesom man kigger på et biluheld for at se hvad der er sket, så føltes den anden halvdel af spillet som en sur pligt. Der er rigeligt med grunde til at anskaffe en af de nye konsoller, men Lococycle er ikke en af dem.