Stoker

På sin 18 års fødselsdag mister India (Mia Wasikowska) sin far i en bilulykke. Under begravelsen dukker en slægtning op, som India aldrig har mødt før. Han hedder Charlie (Matthew Goode) og er Mias onkel. Han bliver hængende efter begravelsen for at bo med Mia og hendes ustabile mor Evelyn (Nicole Kidman). I starten er Mia ganske tilbageholden over for ham, men da hun opdager at ikke alt er som det skal være med Charlie, begynder hun pludselig at synes om ham...

Stoker er den sydkoreanske instruktør Chan-wook Parks første engelsksprogede film. Selvom sproget er nyt, skuepladsen flyttet til amerikansk landidyl, og den gamle Prison Break-hunk Wentworth Miller står for manuskriptet, så er der ingen tvivl om at det er manden bag Old Boy, der sidder i instruktørstolen. Flere af filmens temaer går igen fra Chan-wooks hævntrilogi, og billederne er lige så uforskammet flotte som sædvanligt. Stemningen er også til tider herligt antydende, og de tre hovedrolleindehavere gør alle et godt arbejde. Jeg kan især lide Matthew Goodes Norman Bates-agtige udstråling i rollen som Charlie. Nicole Kidman spiller måske lidt rutineret i rollen som en kølig og følelsesmæssigt ustabil person - en rolle hun har gentaget lidt for mange gange efterhånden - men gør alligevel en stabil indsats.

Desværre slutter roserne også der. Så snart man begynder at skrabe overfladen, kan man mærke hvor lidt der gemmer sig under den. Stoker er et stykke teknisk meget imponerende håndværk, men også helt substansløst. Trods emner som incest og menneskers iboende ondskab, og Chan-wooks fornemmelse for stemning, så munder handlingen i sidste ende blot ud i et ret ordinært, meningsløst thriller-klimaks. Dem skønne Norman Bates-stemning må vige pladsen for følelsen af at se en Talented Mr. Ripley-kopi med lidt David Lynch-krydderi. Jeg savner en rigtig nerve i filmen, og da den er slut, sidder jeg tilbage med følelsen af at de sidste 98 minutter har været ret... ja, meningsløse. "Var det det hele?" tænker jeg.

Det virker som om Chan-wook Parks vision er stødt sammen med Hollywood-fabrikkens. Her får vi den visuelle del, vi er blevet forkælet med i hans tidligere film, men indholdsmæssigt er det ganske uoriginalt og tomt. Jeg håber at den gamle sydkoreanske kongeinstruktør får fingrene i et bedre manuskript inden næste projekt. Jeg er nysgerrig efter at se hvad han kan præstere med det rette materiale derovre i USA. Stoker har jeg derimod glemt om en uge.

Ekstramateriale:
Ikke noget, der er værd at bide mærke i. Vi får nogle fraklippede scener, en feature kaldet "Stoker: A Filmmaker's journey", et billedgalleri, lidt bag kulisserne-klip og scener fra den røde løber ved filmens premiere.