Beyond: Two Souls

Der er mange ligheder mellem {Beyond: Two Souls} og Quantic Dreams' sidste udspil, {Heavy Rain}. Den mest åbenlyse er styringen. Det er ikke en direkte kopi, men der skal en lignende grad af tilvænning til, før man kan leve sig helt ind i oplevelsen.

Som med {Heavy Rain} spiller man ikke Beyond i den traditionelle forstand. Det er delvist et spil, delvist en interaktiv oplevelse, hvor spilleren lige så ofte skal ryste og vinke med controlleren som han skal trykke på knabber og skubbe de analoge sticks. {Heavy Rain} fortalte en række sammenflettede historier, der drejede sig om en stribe mord, og førte spilleren til en konklusion fuld af afsløringer og en af adskillige mulige slutninger.

{Beyond: Two Souls} er en mere fokuseret oplevelse. Her styrer spilleren én figur, Jodie Holmes, og et spøgelse der følger hende gennem hendes liv. Jodie spilles af Ellen Page, og kvaliteten af hendes præstation står øjeblikkeligt klart og drager dig ind i oplevelsen. På rollelisten finder vi også den sublime Willem Dafoe, så du ved at Quantic Dream ikke har sparet på noget, da de skulle finde skuespillere som kunne yde historien retfærdighed.

Vi har prøvet to kapitler af Jodies historie, taget fra en lang liste der dækker hendes rejse fra barndommen til voksenlivet (hvis du ikke vil have nogen spoilers så spring ned til sidste afsnit af artiklen efter dette afsnit). Disse kapitler var vidt forskellige fra hinanden, kun forbundet af Holmens og hendes ledsager, Aiden. Han er både en styrke og en forbandelse, en tilstedeværelse der altid følger Jodie, den værste form for usynlige ven. Til tider er han legesyg, andre gange ondsindet, men han er der altid.

Forholdet mellem Jodie og Aiden kommer til udtryk i spillets centrale mekanik. Du styrer begge, og skifter mellem at føre Jodie fra sted til sted, og at tage dig af de grovere løjer som Aiden. Den første mission, vi prøvede, foregår i Somalia, men vi får ingen forklaring på vores tilstedeværelse der. Militæruniformen afslører måske noget, men vi kæmper side om side med en børnesoldat. Det var vores eneste kontekst. Jodie sidder på hug bag dækning og bliver beskudt af lokale militsfolk. Selvom hun er bevæbnet, trykker vi på en knap og tager styringen med Aiden, og skifter fra tredjeperson til førstepersonsperspektiv.

Vi bevæger os henover slagmarken, hvor en af soldaterne venter. Vælger vi ham med et knaptryk, får vi en række muligheder. Afhængigt af den valgte handling skal vi skubbe eller trække i de analoge sticks for at lade et angreb op, inden vi slipper det løs. I dette tilfælde slipper vi stickene, og Aiden blæser den væg, der beskytter soldaten, omkuld, så han straks bliver dræbt. Der er andre måder at bruge ham i spillet, hvor den primære er besættelse. Den kan bruges til at overtage en NPC's krop, og dernæst dræbe andre mål i nærheden, der ikke er klar over at en af deres egne bliver styret af denne overnaturlige skikkelse.

Tilbage hos Jodie er der noget nærkamp, hun skal guides igennem. Ved at svinge controlleren væk fra modstanderens momentum, undgår hun at blive ramt af et slag. Kampen går ikke til vores fordel, men barnesoldaten redder os fra den nærtforestående død, og vi er atter på benene og bevæger os frem mod målet. Vi dukker os under vinduer og ind mellem sandstensbygninger. På et tidspunkt spærres vejen af en bevæbnet patrulje, men Aiden danner en beskyttende bobbel rundt om Jodie, og vi kan løbe forbi uden at blive ramt af nogen kugler.

Banen kulminerer i et scenestykke, der inkluderer at besætte en vagt i en base, og bruge ham til at dræbe et vigtigt mål inden i bygningen. I første omgang besætter vi den forkerte soldat, og kan ikke få adgang til det rum, vi skal ind til, men efter at have udforsket området med Aiden (Jodie gemmer sig i en bygning på den anden side af gaden), finder vi snart et mere passende offer. Manden bliver besat, træder ind, samler en pistol op, og tager alle i lokalet ud. Nu er det op til Jodie at bekræfte, at målet er blevet dræbt, men på vej ud bliver hun skudt af en hidsig folkemængde. Heldigvis dukker to amerikanske helikoptere op, slår folkemængden tilbage, og flyver hende ud.

Den anden bane kunne ikke være mere forskellig. Den starter på et tog. Jodie prøver at sove, men Aiden keder sig og laver ballade, og vi styrer ham mens han vælter kufferter ned fra baggagehylden. Dernæst kommer politiet ombord og anholder hende, igen uden kontekst. Hun spæres inde under tæt bevogtning, men som Aiden besætter vi vagten og låser døren op, hvorefter Jodie kan undslippe.

Herefter følger en intens jagt gennem et skovområde, og Jodie dukker sig under og springer henover faldne grene. Hunde tager jagten op, og lommelygter gennemtrænger mørket, mens vi prøver at undslippe. Det er ganske stemningsfyldt. I sidste ende bliver vi atter fanget, og Jodie må bruge mere drastiske midler for at undgå at blive spærret inde. Hun stjæler en politimotorcykel og suser ud af landevejen, og Aiden danner igen en beskyttende bobbel, mens vi smadrer gennem vejspærringer. Det fører os til en voldsom kamp i en nærtliggende bys gader, hvor Aiden nedkæmper det SWAT-hold, der er sendt ud for at fange Jodie. Det er voldeligt, højlydt og fyldt med begivenshedsrige hændelser. Da det hele er slut, og Jodie står alene i midten af gaden, siger hun til en af de sårede politifolk, at næste gang vil hun ikke være så blid. Eller noget i den stil...

Vi måtte nemlig sætte vores lid til grafikken, når det kom til at fortælle historien, for vi spillede demoen i et proppet lokale og havde svært ved at høre dialogen. Men som man ville forvente af det studie, der gav os {Heavy Rain}, gør de et godt arbejde med at overbringe historien gennem skuespillerne. Der er en interessant dualitet mellem Jodie og Aiden, der ganske sikkert vil give en unik dynamik, og styringen er selvfølgelig speciel og skræddersyet til spillet. Det kræver tilvænning, og der er stadig tid til at Quantic Dream kan gøre den mere intuitiv, inden spillet udkommer senere i år. Vi venter med at fælde dom over den del, til vi har det endelige spil i hænderne, men efter at have prøvet denne udvidede demo forventer vi os bestemt gode ting af {Beyond: Two Souls}.