The Factory

Hvor syg kan man være? Genren af seriemorderfilm har altid udforsket grænsen af psykopatisk sadisme, for at dæmonisere morderen som et gotisk, forskruet sind. Seriemorderens X-faktor stopper ikke ved mordet alene. Næ nej, der skal samles på kvindehud eller på knogler. Eller der skal spises mennesker eller de syv dødssynder opstilles som makabert performance-kunst.

De sidste par årtier har udforsket morderens patos med små og store klassikere som Manhunter, Silence of the Lambs, Seven, Just Cause og CopyCat. En hype der efterfølgende eskalerede i trivielt filmisk rutinearbejde.

Det er immervæk en rum tid siden, vi har set en ny, vellykket seriemorderfilm. Denne deroute vendes ikke af The Factory, som atter sætter seriemorderens sygelighed over kurs. En slem mand samler prostituerede op fra gaden, gemmer dem i kælderen, hjernevasker dem, fylder dem med lykkepiller, voldtager dem og gør dem gravide. Ja, han er en babysamler med sick-o certifikat. En rigtig, hyggelig familiefar i bedste Josef Fritzl stil. Selvsagt ikke en film for kvinder i niende måned.

Men så en dag kidnapper han de forkerte piger. Først en prostitueret, der uheldigvis er trans, og som må ofres for misforståelsen. Dette sætter politimanden Mike (John Cusak) på sporet af morderen - en menneskejagt der bliver yderligere intensiveret da Mikes egen teenagedatter også hamstres fra gaden, fordi hendes lårkorte skørt og vaskebjørne-makeup tegnede omridset af en gadeluder. En løftet finger til jeres teenagedøtre?

The Factory er et klassisk set-up, som gradvist reducerer distancen mellem politimanden og morderen, og som bygger op til den forventelige last minute rescue. Hovedparten af filmen kører i frigear på en ensrettet vej. Fint og sikkert, men også uoriginalt så sveden hagler. Der er ingen nye vendepunkter på halvvejen. I stedet kommer alle krumspring og forcerede vridninger i de sidste minutter (uden at afsløre for meget), men på dét tidspunkt har The Factory tabt kampen om seerens gunst.

Trods distancen til finkulturen, har John Cusak ellers altid været en engagerende personlighed med styr på talegaverne. Tænk blot hvor meget han fyldte i den musikalske drengerøvserklæring High Fidelity. Men, som manden der både skal bære politiskiltet og faderrollen, falder rutinen i den forkerte grøft. Følelsen af en klemt, sårbar mand er ikke mærkbar, og når tåren triller langs kinden, ligner det mest en saltvandstråle sprøjtet i øjet, inden de råbte "Action!".

Ganske ironisk er The Factory en fabriksfremstillet film til hjemmebiografen. For jævn til at fænge, men også for kompetent til at være dårlig. Hell, der er tilpas spænding, psykisk tortur, blodstænk og menneskeligt affald til en omgang sofahygge, men som seriemorderfilm kører The Factory i inderbanen.

Hvis en thriller skal gøre ondt, er det ikke nok at stikke kniven i maven. Den skal også drejes.

Ekstramateriale:
Der er intet ekstramateriale på blu-ray udgivelsen.