Savages

Når det kommer til stykket, er Hollywoods filmstjerner mennesker ligesom os andre. De skal også betale deres afdrag, forsikringspolicer og bøffen på middagsbordet. Især hvis deres filmkarriere allerede har oplevet højdepunktet, bliver den økonomiske afhængighed tydeligere.

For eksempel Oliver Stone. Han har immervæk sat sit aftryk på filmhistorien fra Oscar-vinderen Platoon til det mediekritiske sansebombardement Natural Born Killers. Men den søde smag af anerkendelse og succes varer ikke ved - og regningerne skal stadig betales. Så må man, som så mange andre filmstjerner, udbyde sine kulturelle kompetencer til nærmeste efterspørgsel. Det har Stone gjort med denne metervare, Savages, som trods en del trin ned fra veteranens tidligere bedrifter, nyder godt af Stones urokkelige erfaring som filminstruktør.

Indianere, buddhisme og menneskets natur. Man kan altid finde disse tre elementer i en Stone-film, så sikkert som vand er vådt. Det lykkedes ham også at flette sine åndelige mærkesager ind i Savages - en historie om to uadskillelige venner, Chon og Ben, der er storproducenter af pot, og kvinden Ophelia som dyrker et spirituelt sexliv med dem begge. En trekant uden drama. Men onde, mexicanske karteller vil have vennerne på partnerlisten, og accepterer ikke afslag. Så Ophelia bliver udnyttet i en knibtangsmanøvre, så Chon og Ben danser efter kartellets musik. Borset fra; trykker man mennesker hårdt nok, er en modreaktion forventelig.

Der stønnes, skydes, sniffes, trues og tortureres på livet løst i Savages, mens uret sniger sig op på en anspændt spilletid, strukket lidt for langt over to timer. Set i lyset af Stones tidligere bedrifter, er det et amoralsk rod og oppustet narkoopgør uden troværdighed. Men som en injektion af rendyrket krimiunderholdning har Savages den tekniske overlegenhed, som kendetegner en instruktør der har været 40 år i branchen.

Samme overlegne rutine kan man desværre ikke sige om det ujævne ensemble af skuespillere. De tre primære ansigter, udfyldt af Blake Lively (Gossip Girl), Taylor Kitsch (John Carter) og Aaron Tayler-Johnson (Kick-Ass) står som et svækket geled forrest i historien. Vi skal længere ned i hierarkiet, før vi finder spændende præstationer, særligt fra Benicio Del Toro som den dæmoniske og sadistiske lakaj, og Selma Hayak som kartellets førstedame i en Kleopatra-lignende positur. Men den elskende trio, som skal løfte troværdigheden, har desværre ikke tilstrækkelig grus under neglene.

Med Savages vender Oliver Stone tilbage til de kriminalregistre der tegnede begyndelsen af hans karriere. Der er associationer til hans manuskriptarbejde i Scarface og den faglige indsigt i kriminalitetens baggård, men han mangler i den grad en Al Pacino, eller et lignende niveau, til at sælge varen. I stedet for at være en knytnæve i mavesækken, ender Savages som et passivt underholdningsfix.

Ekstramateriale:
På blu-ray udgivelsen medfølger en række slettede scener og "Stone Cold Savages" - en poleret behind-the-scenes opdelt i fem kapitler. Ikke noget der er værd at løbe efter