Lawless

Mange musikelskere kender australske Nick Cave for hans fremragende tekster og dybe stemme. Hvad der måske er færre der ved, er at han også skriver filmmanuskripter. Siden 80'erne har han arbejdet sammen med instruktøren og landsmanden John Hillcoat og skrevet for ham. Deres mest roste samarbejde er The Proposition, en klassisk western sat i Australien. Men Caves mest omtalte manus er et, der aldrig er blevet produceret. Efter Ridley Scotts kæmpesucess Gladiator var der faktisk tale om at lave en efterfølger, og Nick Cave blev sat til at skrive den. Manuskriptet blev lækket for et par år siden, og hvis du kan snuse det op nogen steder på nettet kan jeg virkelig anbefale at du læser det. Det involverer tidsrejser, udødelighed og Maximus der sættes på opgave af de døende, græske guder om at dræbe Gud. Komplet bananas. Til gengæld kan vi glæde os over at hans seneste værk, Lawless, er blevet en realitet.

Vi følger Bondurant-brødrene Jack, Forrest og Howard i 1930'ernes Virginia. De er såkaldte bootleggere, hvilket vil sige at de producerer ulovlig spiritus og sælger det til højestbydende. I årevis har det fungeret med deres bestikkelse af det lokale politi, men da Charlie Rakes, en ultra slesk repræsentant for politiet i Chicago, ønsker at få et betragteligt stykke af kagen, udbryder der krig mellem brødrene og ordensmagten.

Det ovenstående er et klart eksempel på hvorfor jeg kan lide Cave som filmforfatter. Historien er ukompliceret, simpel endda, men ved at gå i dybden med karaktererne får han hevet en troværdighed og spænding ud af materialet. Plottet er i sig selv temmelig ligetil, brødrene angriber Rakes, Rakes slår tilbage, brødrene angriber igen osv. Der er noget old-school, gammel testamente, øje-for-øje ultravold i fortællingen, der lige præcis når at blive trættende, indtil slutningen hvor Cave vender tingene på hovedet. Den del vil jeg selvfølgelig ikke afsløre, men det var overraskende hvor rørt jeg blev.

Hillcoat har dog også gjort sin del af arbejdet som instruktør og samlet et blændende cast. Jeg er ked af at måtte meddele at hovedrollen Jack Bondurant er spillet af Shia Labeouf, men han er ikke så dårlig som han plejer. Vi taler langt bedre end Transformers, men ikke helt lige så godt som i A Guide To Recognizing Your Saints (hvis der da er nogen der har set den). Resten af ensemblet er uovervindeligt. Tom Hardy spiller den mellemste bror Forrest og er overlegent den mest interessante karakter i filmen. Selvom han er fåmælt og nærmest grynter sig vej igennem historien, var det ham jeg heppede på i stedet for LaBeouf. Til slut er Guy Pearce som Charlie Rakes en fryd fra ende til anden. Pearce spillede hovedrollen i The Proposition og det er ekstremt underholdende at se ham slå sig løs i en gedigent klam skurkerolle.

Desværre er Lawless ikke helt uden problemer. Fortællingen er ikke lige så stram og destilleret som vi så det i Proposition, hvilket er en af grundene til at jeg lige præcis var ved at kede mig, indtil slutningen redder det hele. For eksempel introduceres karakteren Floyd Banner, en gangsterboss der begynder at købe sprut af brødrene. Han spilles fint af Gary Oldman og har en fantastisk intro, men uden advarsel forsvinder han fuldstændigt fra historien, uden skygge af forklaring. Det frustrerede mig lidt, siden jeg så frem til at se mere af ham.

Lawless er en god film, og den har Cave-Hillcoat stemplet så det er til at tage og føle på. Den bliver ikke ekstraordinær før til allersidst, men indtil da er det fremragende underholdning.