Gamereactor

Gamereactor
Previews
Drum Mania

Drum Mania Preview

Drum Mania er meget mere end et almindeligt spil. Du har en slags måtte foran dig som du så skal steppe på for at følge de kommandoer der dukker op.

Der udkommer mange spil i Japan som hverken amerikanerne eller os europæere har haft fornøjelsen af at spille, mange er spil, som kun de japanske spilfirmaer udgiver. Et af de spilfirmaer der virkelig har tjent kassen derovre, er Konami. Navnet på de sælgende spil er fx Beat Mania, Dance Dance Revolution og Drum Mania. Sidstnævnte vil Konami sågar udgive til PlayStation 2. Men hvad er der så interessant ved disse spil, siden de sælger så godt? De har ikke en avanceret grafikengine som ville være svær at konvertere om til PS2. Jamen hvad er der så fedt ved det?

Drum Mania er meget mere end et almindeligt spil. Du har en slags måtte foran dig som du så skal steppe på for at følge de kommandoer der kommer frem på skærmen, og hermed følge rytmen til den musik programmet spiller. Lidt ligesom Parappa The Rapper.

Drum Mania vil være fyldt med tonsvis af sange. Alt lige fra fede Dancenumre til komplekse Syretechnonumre. Og dette skal du følge med i rytmerne til! Lyder avanceret!

Der går rygter om at Drum Mania vil være kompatibelt med al den hardware der er udgivet til de tidligere spil i denne genre, produceret af Konami, men indtil videre er det kun Guitar Freaks controlleren som blev brugt i spillet af samme navn til PlayStation.

Drum Mania vil være specielt interessant på lydområdet, da PS2´s lyd skulle være uovertruffen. Hvem kunne ikke tænke sig at stå og buste fede rytmer af på sit Dolby Digital system derhjemme?

Den mystiske controller vi har set på flere billeder fra Tokyo Game Show, vil også være inkluderet. Den ligner lidt en kunstig trommesyntheziser (hvis det er sådan man siger det). Der er i alt 5 drumpads du skal slå på med et stick, og en pedal til fødderne. for at udføre rytmerne. Prisen for spillet og dette vil ligge på omkring 800 kr.

Det mest interessante ved udgivelsen af Drum Mania (som udkom samme dag som PS2 blev udgivet), er om det nu vil sælge så godt på det nye format. Når man står over for en ny maskine med en hardware der nærmest stinker af benzin, gider man jo ikke at købe et spil af typen man har set før. Og så med samme grafik. Måske? Måske ikke?