Gamereactor

Gamereactor
Nyheder

Wii U med Unity

Nintendo er på vognen

Unity-motoren har stået bag nogle af branchens bedste mobilspil i nyere tid, og den er for flere her på redaktionen en favorit, når det kommer til de "mindre kendte motorer" også selvom Unreal 3-motoren oftere løber med pressedækningen.

Listen af kvalitetstitler der benytter motoren er lang: Battleheart, Battlestar Galactica Online, Avengers Initiative, Blood & Glory, Juggernaut, Max & the Magic Marker, Paper Monsters, Ravensword: The Fallen King, Samurai II: Vengeance og ShadowGun er alle nogle af de bedre eksempler på gode oplevelser fra motoren.

Nu er Nintendo på vognen, og fra næste år vil de 1.2 millioner registrerede Unity-skabere ifølge pressemeddelelsen få mulighed for at skabe indhold til Nintendos Wii U ved hjælp af den alsidige motor. Med Unity på Wii U er der dermed potentiale for masser af billige og anderledes spiltitler til formatet.

Du kan se lidt spileksempler på Unity-motorens kunnen herunder.