Gamereactor

Gamereactor
Previews
Metro: Last Light

Metro: Last Light

Ifølge 4A Games er Metro: Last Light klar til at adskille sig fra de lange skygger som er blevet kastet af dets post-apokalyptiske genre-søskende.

Den korte demonstration vi ser som dele af THQ's E3 fremvisning, antyder ægte potentiale, men i et forstoppet FPS-marked, skal Last Light også skinne hvis det vil skille sig ud fra mængden.

Det starter med en trailer som sætter tonen perfekt. Den er langt fra subtil, men det panikinducerende kapløb mod en Metro-station, giver al den sammenhæng man kunne have brug for. En regn af missiler falder ned over en russisk forstad. De der er hurtige nok, når indenfor de beskyttende mure. En moder giver det ultimative offer og langer sit barn over til en vagt. Dørene til frelsen lukker og adskiller de to for evig tid.

Der er intet vesterligt perspektiv her. Historien er udelukkende russisk, og 4A er ikke nervøse for om dette vil skabe en distance mellem spilleren og fortællingen. I stedet er udvikleren sikker på at deres historie er stærk nok til at bære det hele.

Forgængeren, det mangelfulde men interessante {Metro 2033}, fangede manges opmærksomhed da det blev udgivet tilbage i 2010. Selvom det måske ikke fastholdt vores opmærksomhed i lang tid, var det stadig tydeligt at dette var et spil bygget på et solidt fundament, fyldt med gode ideer.

Det var, indrømmer udvikleren selv, et forhastet spil. En involverende fortælling og nogle snedige innovationer, blev svigtet af en manglende finpudsning. Dette er en fejltagelse vi bliver fortalt ikke kommer til at ske igen. 4A vil bygge videre på det solide fundament, og føler at efterfølgeren har potentialet til at virkelig at sætte sine egne spor på genren når det udkommer tidligt næste år. Udvikleren laver allerede sammenligninger med moderne klassikere som {Bioshock} - selvtilliden fejler intet.

{Metro 2033} var baseret på en novelle af det samme navn. Den var skrevet af Dmitry Glukhovsky og fortalte en original historie om post-apokalyptisks overlevelse under Ruslands gader. Last Light bryder med det mønster der blev etableret af 2033. Dette er en helt ny historie og er altså ikke baseret på 2034, efterfølgeren skrevet af Glukhovsky (selvom han stadig er i kontakt med udvikleren).

Den korte sektion vi fik set af spillet ser lækker og afpudset ud. Vores hovedperson, Artyom, og hans makker kæmper deres vej gennem murbrokkerne. Inden længe ankommer de til udgangen ved overfladen og naturligvis alle de rædsler som venter. Sollyset vælter frem og blænder for en kort tid billedet.

Overlevelse under skyerne er afhængig af velovervejet brug af gasmasker og filterpatroner. En alarm på et lommeur viser præcist hvor lang tid man har igen inden maskens brug udløber, og overgiver dig til den dødelige blanding af giftige gasser som hænger i atmosfæren. Det er alt sammen del af Metros HUD-løse perspektiv, og det virker efter hensigten og gør det hele til en mere medrivende oplevelse.

I den korte gåtur gennem det hærgede landskab møder vi flere forskellige skabninger. Den mest visuelt imponerende (og skræmmende) er det bevingede monster - en Demon -der flakser ind og angriber i slutningen af demoen.

Selvom jeg oprindeligt var klar på at spørge hvorvidt 20 år med mutationer var nok til at en skabning af denne slags kunne være opstået, havde videnskabsmanden i mig på dette tidspunkt trukket sig tilbage - det var ikke tiden og ikke stedet.

Trods dets storhed føltes mødet med monsteret dog planlagt, og derfor skal det blive interessant at se hvordan 4A implementerer sådanne episoder i det færdige spil. Hvis denne slags hektiske kampe opstår organisk, kan {Metro: Last Light} meget vel komme til at leve op til de dristige påstande som udvikleren har fremsat: dette kan bryde ud af den nuværende niche og ind i det store publikums opmærksomhedsfelt.

Turen henover overfladen har et ultimativt mål. De to rejsende er nemlig på vej til et andet underjordisk tilholdssted, hvis indgang er markeret via et nedstyret fly. Regnen siler ned, og personernes hænder prøver fortvivlet at gøre det ud for organiske vinduesviskere.

Mens de bevæger sig gennem den ramponerede verden, løber en gruppe af muterede monstre forbi. De rejsendes fremgang bliver pludseligt mere forsigtig - en kamp her vil utvivlsomt resultere i en hurtig død. Det ser ud som om hundredvis af monstre løber forbi, deres hast værende det eneste der gør, at de ikke ser de to mænd der skjuler sig i mørket.

Da faren er overstået, bevæger de to sig ind i flyet. Skeletter og enorme insekter er de eneste passagerer der endnu er ombord. Artyom's medrejsende begynder at hoste og harke. Hans gasmaskefilter er løbet tør, men heldigvis for ham bliver det hurtigt skiftet.

Da de træder ind i cockpittet udløses et flashback pludseligt.

Vi er tilbage i fremtiden, og da parret er færdig med at rode det hele igennem for ressourcer, er de klar til at forlade vraget. Et møde med den bevingede mutant er den næste destination, og et for nyligt anskaffet haglgevær den sidste linjes forsvar.

Efter at have undsluppet deres luftbårne modstanders kløer, er det tid til at komme tilbage til undergrunden. En håndpumpe bruges til at genoplade den mekaniske fakkel, og lyset gør at de to kan fortsætte. Den sidste vanskelige situation vi ser er et "ryggen mod muren"-møde med rotte-lignende mutanter. De suser ned ad en rusten rulletrappe. De to rejsende forsøger at forsvare sig ved at sende projektiler og molotov-cocktails i mutanternes retning, mens de løber mod tilholdssteddets sikre mure. De undslipper naturligvis, og da de mekaniske døre åbner sig for dem, sendes en gruppe af soldater med flammekastere af sted for at skræmme mutanterne væk.

Og sådan ender gameplay-demonstrationen.

Det så alt sammen virkelig spændende ud, og specielt et twist fik mig til at hoppe op af min stol, så stor var overraskelsen. {Metro: Last Light} skildrer en mørk og fjendtlig verden, fuld af aggressive og mægtige fjender.

Hvis 4A Games kan vedholde den intensitet som blev vist i denne korte demonstration, uden at støtte sig for meget op af forudplanlagte scener, har de potentielt et decideret hit mellem hænderne. Om de kan nå de samme højder som eksempelvis {Bioshock}, vil tiden dog vise. Man kan dog ikke bebrejde dem for at have store ambitioner.

Efter at have set hvordan deres arbejde skrider frem, vil det være fjollet at tvivle på om Last Light kommer til at gøre et stort indtryk, når det lander i 2013.

04 Gamereactor Danmark
4 / 10