Plot eller plat?

Kender du det? Undervejs i en spilhistorie diskes der op med logik og historier der er så åndsforladte, at man næsten ikke kan tro på det. Vil du undgå spoilers springer du over Modern Warfare 2 og Final Fantasy X. Vil du bevare fornuften, undlader du at læse noget som helst.

Selvom der snakkes vidt og bredt om, at spil kan være kunst og en ny fortælleform på linje med film og bøger, så er det tydeligt, at historiesiden ofte halter. Selv på de største produktioner, hvor der ellers burde være penge til at hyre nogle ordentlige forfattere, ser vi plothuller så store, at man kunne køre en skraldevogn gennem dem, eller plottwists så bizarre, at det nærmest chokerer os.

Så i denne artikel kigger vi på fem eksempler på tåbelige historier og meningsløse universer, der alle har fået os til at studse og udbryde "hvad fanden tænkte I på?"

Call of Duty: Modern Warfare 2 *spoiler*
Vi starter med alle usammenhængende historiers moder, nemlig Modern Warfare 2. En tilfældig marinesoldat, der aldrig har lavet efterretningsarbejde, håndplukkes af en general til at gå undercover og infiltrere en russisk terrorgruppe. Og når gruppen så vælger at udføre en massakre i en russisk lufthavn, undlader han at forhindre angrebet for i stedet at bevare sit dække. Det er åbenbart hundredevis af menneskeliv værd. Samme fyr bliver så forrådt og skudt af terrorgruppens leder, og selvom han er død, kan de russiske myndigheder på en eller anden måde udlede at han er amerikaner, og giver USA skylden for angrebet.

Dernæst invaderer russerne USA i den største operation, verden har set siden D-Dag, og takket være en eller anden dims fra en nedfalden satellit, kan de holde det hele skjult fra amerikanerne, der først opdager invasionen efter 100.000 russiske tropper allerede er landet på østkysten. What. The. Fuck.

Nåhja, og hele krisen er orkestreret af ham generalen fra starten, fordi han ikke bryder sig om, at der bliver skåret ned på hans budget. Og så har han i øvrigt etableret en hemmelig base i Afghanistan, der er en James Bond-skurk værdig, og de tusinder af folk under hans kommando har alle indvilliget i at blive hans private hær. Ingen stiller spørgsmål. Hvad har forfatterne røget?

Splinter Cell: Conviction
At kalde historien i det seneste Splinter Cell for et uhelligt rod er ikke engang i nærheden af at være dækkende. Men vi prøver at udrede det. Præsidenten har tænkt sig at lukke Third Echelon, den mest tophemmelige af alle amerikanske efterretningstjenester, ned. Det bryder chefen Tom Reed sig ikke om. Derfor slår han sig sammen med skyggegruppen Meggido om at myrde præsidenten og lade vicepræsidenten overtage - han er nemlig bundkorrupt og i deres lommer.

Og vores helt Sam Fisher skal selvfølgelig have skylden. Det involverer en EMP-bombe i Washington DC, så man i det efterfølgede kaos kan sende Third Echelons mest toptrænede elitesoldater ind i Det Hvide Hus for at sikre og likvidere præsidenten. Ja, Reeds sindrige plan involverer åbenbart folk fra alle niveauer i Third Echelon, og afhænger tilsyneladende af, at ingen stopper op og overvejer, om det virkelig kan være en del af jobbet at myrde landets øverstbefalende - eller nævner noget om det til pressen. Det lyder som en temmelig skrøbelig sammensværgelse. Selv for et univers, der er så ude af trit med virkeligheden som Tom Clancy's, så er det simpelthen for blæst.

<newpage>

Resident Evil - hele serien
Overordnet er historien i Resident Evil-serien temmelig bagvendt, men der hvor kæden for alvor knækker, er i spillets fuldstændig ulogiske puzzles, der tilsyneladende ikke har den mindste forbindelse til virkeligheden.

Tag for eksempel Resident Evil Zero, hvor man på et tidspunkt skal stoppe et løbsk tog. Det gøres selvfølgelig ved at aktivere nødbremsen. Og hvordan gør man så det? Jo, først skal du hele vejen op til lokomotivet for at finde ud af, hvordan bremsen rent faktisk virker. Så skal du hele vejen ned til bagerste vogn og indtaste en stribe tal. Så skal du hele vejen op til lokomotivet igen og indtaste en anden stribe tal, så de to talrækker tilsammen giver et tredje tal. Hvis det tal er korrekt, stopper toget. Den tager vi lige igen - for at aktivere nødbremsen skal du løbe frem og tilbage mellem togets ender og indtaste obskure tal. Og du troede det var et helvede at køre med DSB...

Need for Speed: The Run
Hvis der er én ting man kan lære af det seneste Need for Speed, så er det, at man aldrig skal skylde penge til mafiaen. For de vil åbenbart gøre hvad som helst for at drive pengene ind eller slå dig ihjel, hvis du ikke betaler. Koste hvad det vil. For at indrive en gæld på $250.000 jagter man gerne en mand på tværs af USA, også selvom det koster en række totalsmadrede luksus-SUV'ere i den dyre ende, et par håndlangeres liv, og en privat helikopter der på tilbud koster mindst en milllion.

Mafia-typer er åbenbart ikke for kvikke, men det er alligevel ubegribeligt, at der ikke på et eller andet tidspunkt er en mafiaboss, der har sat sig ned og lavet en cost/benefit-analyse af det her forløb og regnet ud, at nej, det kan ikke svare sig at bruge millioner af dollars på at dræbe en mand, der kun skylder 250 kilo - især ikke, når han er i færd med at vinde et racerløb, der ville give ham nok penge til rent faktisk at betale gælden...

Final Fantasy X *spoiler*
Final Fantasy-seriens historier svinger som regel mellem det indviklede og det decideret uforståelige, men nogle gange kammer forfatterne helt over i en sådan grad, at vi er nødt til at spørge hvilke svampe, de har spist.

Som for eksempel Final Fantasy X. For efter at have kæmpet sig gennem noget i stil med 85 procent af spillet, finder man pludselig ud af, at Tidus, spillets hovedperson, slet ikke er en person alligevel. Nej, han er en uddød civilisations fælles drøm. En omvandrende, talende drøm, der er fysisk til stede i virkeligheden, men ikke desto mindre en drøm. Nåhja, og det samme gælder de der ruiner, man prøver at forsvare. De er også bare en drøm.

Resten af persongalleriet er rigtige mennesker, men Tidus er bare en projektion af tusinder af døde sjæles underbevidsthed. Forestil dig lige den identitetskrise, man ville ende i, hvis man fik sådan noget at vide...