Interview med [AWOID]Obi.
AWOID vil ikke være de bedste eller sejeste - de er her for at have det sjovt. Og det kan du lære noget af.
GameReactor havde den udsøgte fornøjelse, at interviewe Johnny Rask, bedre kendt som [AWOID]Obi, klanleder for The Agressive Warriors Of the Immortal Darkness, om hvad det vil sige at være i en spil klan, drive den, og holde den igang. AWOID vil ikke være de bedste eller sejeste - de er her for at have det sjovt. Og det kan du lære noget af. Års erfaring ligger bag, så "read and learn":
GameReactor: Hvordan startede klan AWOID ?
[AWOID]Obi: Jeg fik idéen i min juleferie da jeg fik et 28.8 modem herhjemme og surfede løs i mine fridage. Efter at have prøvet Q1 over modem og grinet totalt vildt selvom jeg fik klø i 2 timer surfede jeg rundt for at finde lidt info. Dette var i Julen '97. Quake 2 var lige udkommet men jeg havde ikke købt det endnu, så jeg surfede lidt rundt og prøvede bl.a. at skrive www.quake2.dk . Vupti var jeg på www.Clan.dk der førte mig ind i en hel ny verden af Quake og klaner osv. Det fængede mig helt vildt så jeg talte med nogle venner osv. og 25. Januar blev AWOID stiftet efter et par ugers afstemning om navn osv.
GameReactor: Og i var enige om Agressive Warriors Of the Immortal Darkness, sådan med ét? ![]()
[AWOID]Obi: Næh, jeg har en hel liste med navne vi stemte om dengang. Ren nostalgi at kigge på den nu om stunder. Medlemmer kan du faktisk se på vores gamle news: 31-01-98: Chemical joins AWOID, and brings with him his artistic skills both in the arena and with a pen/mouse. 29-01-98: The Clan is named: "Aggressive Warriors Of the Immortal Darkness" aka: "A.W.O.I.D." or just "AWOID" by Obi, HagaLas, Lyngby Night and El Vez. Though we are still one brother and a lot of work away from being and official Quake clan, things are starting to look good now. 25-01-98: Our clan was formed today. Hurraaaah!!!
GameReactor: Hehe, men generelt badass navne?
[AWOID]Obi: Mjah, alt muligt. Både pjat og badass navne. Her er et par eksempler: ISDN (Imbecil Sons of the Dark Night), SOC (Sons Of Cthulhu), AWOID (Allies Who Operate In Darkness), AWOID (Assholes Who Operate In Darkness), DEATH (Don't Eat Any of The Health), TUFF (Tribal Union of Freedom Fighters), ACOP (Apocalypse Crusade Of Pain), HOVSA (Horde Of Violent Sons Alliance), RAW (Revenge of the Aggressive Warriors)...og mange mange andre
GameReactor:
) FEDE navne, lettere Heavy Metal inspireret?
[AWOID]Obi: ALT muligt, de mere useriøse har jeg ikke kopieret LL (Leisure Lemmings), AVBFB (Alle vi børn fra Bullerby), EFL (Emil fra Lönneberg) osv.
GameReactor: Fortæl lidt om energien i at være en klan, en gruppe venner, istedet for at være alene i kampen?
[AWOID]Obi: Tjah, forskellen er som alle former for hold eller sociale grupper. Summen af mængden er større end individerne lagt sammen. AWOID handler om venskab, fællesskab og sammenhold. Verdens bedste spiller kan ikke kommme ind medmindre han er flink og passer ind i vores fællesskab .
GameReactor: Cool. Er der en hentydning til det engelske ord "avoid" i jeres klannavn?
[AWOID]Obi: yes, avoid us
GameReactor:
tænkte det jo nok
[AWOID]Obi: avoid obi, avoid fragz <- ret morsomt i øvrigt. Det er jo som regel ikke lige dét det handler om (at undgå frags).
GameReactor: Hvad er et godt råd eller 2 til folk, som gerne vil danne en klan selv? Hvad kan de gøre, og hvad bør de undgå?
[AWOID]Obi: Kommer an på hvad man vil med klanen. Vi har satset på at være en ultra cool klan med sammenhold der ikke kan matches og stabilitet med frihed til den enkelte indenfor nogle rammer. Det fungerer perfekt for os med vores nuværende koncept som jeg fandt på for et års tid siden. Men det avler ikke en ny dansk Super-Klan der banker alt og alle, men det avler tilfredse glade medlemmer der får utroligt meget fra sammenholdet.
GameReactor: Er det dyrt at være i en klan? Sparer man noget?
[AWOID]Obi: De færreste klaner har kontigenter, så det vil jeg ikke sige. Men en klan har det med at producere on-line tid. Og on-line tid koster... Kampe, træning, chat, osv. osv. tager jo alt sammen tid. Jo mere involveret man bliver jo mere tid kræver det - og dermed jo flere penge.
GameReactor: Frihed til den enkelte, indenfor nogle rammer!! Uddyb venligst konceptet.
[AWOID]Obi: Konceptet går i al sin enkelhed ud på at vi bruger Divisioner som andre bruger klaner mere eller mindre. Dvs. vi har nogle regler for hvordan man stifter en Division, nogle krav der skal være opfyldt. Hvis de er opfyldt er der nogle folk der driver den Division og dens aktiviteter. Lidt a la en normal klan. Hos os får de så bare hele setup'et forærende, website, mailserver, spilleserver osv. osv.. Men alt foregår i AWOID navnet og ledet af ansvarlige voksne mennesker.
GameReactor: Forklar hvilke divisioner AWOID består af, for i spiller jo ikke kun Quake mere?
[AWOID]Obi: AWOID har pt. 3 aktive Divisioner: Quake 3 (1on1 og DM), Counter-Strike og Flight Squad. Vi har en CTF Div. på vej og muligvis en EverQuest/Rollespils ting
GameReactor: Flight Squad tror jeg ikke så mange kender...kan du uddybe hvad det er? Bare kort...
[AWOID]Obi: Ja, det er et udsnit af AWOIDs medlemmer som dyrker flysimulation, nærmere betegnet Multiplayer Combat Simulation. Kan man være flere mod hinanden, i et fly, på nettet. Så er det et validt spil til Flight Squad GameReactor: Er det single-player har det ikke noget at gøre i en Division. Divisioner er kun beregnet til Multiplayer spil, og kun online Multiplayer spil.
GameReactor: Har i så en leder, måske endda dig, eller er det de oprindelige medlemmer der tager endegyldige beslutninger?
[AWOID]Obi: Ja, vi har en virksomhedslignende struktur: Øverst ligger bestyrelsen (El Vez, Fragz og undertegnede) ledet af bestyrelsesformand (undertegnede). Vi beslutter alt det overordnede og godkender alle nye medlemmer. Under os sidder der 2 Division Commanders pr. Division. De træffer beslutningerne i de enkelte divisioner (hvem skal spille, hvornår skal vi træne osv.) samt laver aktiviteterne. En aktiv Division i AWOID SKAL som minimum bestå af 2 DC'ere Å 2 medlemmer.
GameReactor: Øger det på nogen måde ens selvværd/selvforståelse, at være med i en klan, og er man måske ekstra påpasselig med hvad man kalder sig. Navnene er jo som regel seje...som regel...
[AWOID]Obi: Hmmm, det er vist et individuelt svar. Men ja lidt gør det, sammenhold gør stærk og det gælder også her. Det jeg dog har bemærket det at man udfylder IKKE sit potentiale som spiller før man joiner en klan. Jeg har med SAMTLIGE af vores medlemmer mærket en drastisk forbedring i deres evner efter de har joinet AWOID. Det at spille i klan giver dig adgang til tips, tricks, træning og alt muligt andet der gør dig til en langt bedre spiller.