Alpha & Omega

For nogle måneder siden anmeldte jeg Grusomme Mig, en animationsfilm ikke produceret af de to giganter Pixar og Dreamworks, men som alligevel formåede at slå igennem, fordi det simpelthen bare var en god, smukt udført fortælling.

Jeg var dybt imponeret og den åbnede mine øjne for den grufulde sandhed; at Pixar (der efter min mening slår Dreamworks med flere længder) ikke nødvendigvis er de bedste producenter af animationsfilm i hele verden. Hvad skulle der være i vejen for at et friskt, ungt, nyskabende hold animatorer pludselig dukker op og overtager styringen?

Jeg tror Illumination Entertainment, folkene bag Grusomme Mig, er et skridt i denne retning og det var med stor fornøjelse at jeg satte Alpha & Omega, en film af det ukendte Crest Animation studie, i min afspiller for at se om de er en del af denne bølge.

Humphrey og Kate er to ulve der lever i hver deres ende af ulveklanens sociale spektrum, i en nationalpark. Hun er en alpha, han en omega. Han er helt forgabt i hende, men hun skal giftes med en rivaliserende klanleders søn for at bringe fred til dalen. Situationen ser aldeles håbløs ud, men da de begge to pludselig overføres til en ny nationalpark i Idaho, må de lære at arbejde sammen for at vende hjem, og mon ikke de lærer noget på vejen? Lidt om klasseinddeling af samfundet og dets mangler...... monstro?

Jeg kunne allerede fra coveret se at Alpha & Omega langt fra er så flot som det giganterne kan lave. Men da jeg så startede filmen gik det op for mig hvor dårligt det egentlig var. Det her ligner noget der havde holdt for 10 år siden. Karaktererne ser tilforladelige ud og animationen er okay, men baggrundene og omgivelserne er helt ude i skoven. Det er der for så vidt heller ikke noget galt i, men det går nogen gange hen og bliver så dårligt at det faktisk forstyrrer ens oplevelse af handlingen, det er straks mere alvorligt.

Oven i det er historien heller ikke noget der tager kegler. Det er en dybt forudsigelig oplevelse og i de få øjeblikke der sker noget anderledes, har det mere noget at gøre med manuskriptforfatternes mangel på forståelse af hvad de foretager sig, end deres opfindsomhed. Børn skal nok være underholdt, men voksne kommer til at kede sig ihjel. Den er ikke engang særlig morsom og jeg syntes det er for tydeligt at forfatterne har været for dovne til at få det til at fungere på to planer.

Helt grundlæggende mangler der den samme kærlighed til materialet som vi ser i en Pixar eller Dreamworks film. Selv i et skørt set-up som det man så i Up virker det troværdigt, fordi de med elegante midler skaber en verden hvor det at en pensionist spænder balloner på sit hus og flyver væk, lyder som noget der sker en gang om måneden.

I Alpha & Omega forstår jeg ikke engang de ydre omstændigheder for universet. Hvorfor har ulvene ingen interaktion med mennesker på trods af det så tydeligt bliver etableret de er i en nationalpark? Værst af alt, den mest grundlæggende ting, skellet mellem en alpha-ulv og en omega-ulv, fatter jeg stadig ikke. Det er et eller andet i stil med at Alphaerne er klanens jægere, mens Omegaerne er klanens stand-up komikere. I tror sikkert jeg joker, men den er skam god nok. Det giver absolut ingen mening, mere end det, filmskaberne gør sig ikke umage med at få det til at give mening.

Så nej, Crest Animation er ikke ligefrem den nye stjerne på animationshimmelen, tværtimod er jeg bange for. Pixar beholder med ret sin plads på tronen, hvis de er det Kongelige Teater så er Alpha & Omega desværre et drama opført af en 9. Klasse.

Ekstramateriale:
Intet.