Max Payne 3

De seneste år har budt på mange reboots, remakes og såkaldte efterfølgere, der stort set kun har navnet til fælles med de spil, de skal forestille at være i serie med. I det lys var der nok mange (jeg selv inklusiv) der var temmelig skeptisk over for {Max Payne 3}, da Rockstar i sin tid viste de første billeder fra spillet. Max var skaldet og havde fuldskæg, gik med hawaii-skjorte og var pludselig i farverige og varme Sao Paulo frem for dyster og kolde New York.

Men som et af de første medier i verden rejste Gamereactor til London for at se spillet i levende live, og efter at have forladt Rockstars kontorer, er alle mine bekymringer forvundet. Ja, Max er stadig skaldet (noget af tiden), og det meste af spillet foregår stadig i Sao Paolo, men ellers er alle de ting, der kendetegner serien, intakte. Bullet Time, akrobatiske manøvrer, Max' indre monolog, sortsyn, smertestillende piller til helbredet, det hele er her. Det er Max Payne, rendyrket og forfinet.

Demoen, jeg ser, starter i Max' lejlighed i New Jersey. Siden det sidste spil er vores helts personlige nedtur fortsat, og Max er nu både afhængig af alkohol og smertestillende piller. Tilsyneladende er han også kommet til at skyde en mafiaboss' eneste søn, så der går ikke længe, før han må skyde sig vej ud af lejligheden. Inden da bliver vi dog introduceret for Passos, Max' ven og tidligere kollega. Han lokker med tilbud om et nyt liv i den private sikkerhedsbranche i Brasilien, et tilbud der virker ganske lokkende, når kuglerne er begyndt at flyve.

I modsætning til forgængerne bliver historien ikke længere fortalt gennem tegneserier eller graphic novels, men i stedet gennem mellemsekvenser afspillet in-engine, som vi kender det fra andre Rockstar-spil. Rødderne mærkes dog stadig, da billedet ofte inddeles tegneserie-agtige ruder, og vigtige navne og andre ord står skrevet på skærmen. Max' indre monolog er her også, og indtales af samme skuespiller som i de gamle spil - denne gang lægger han også ansigt til Max. Animationerne i disse mellemsekvenser er i øvrigt væsentligt bedre end vi så i for eksempel GTA4 eller {Red Dead Redemption}.

Men tilbage til skyderiet, hvor vi ser den første store gameplay-mæssige tilføjelse: et cover-system. Max kan gå i dækning bag mure, kasser, dørkamme og så videre, præcis som stort set enhver anden moderne actionhelt. Modsat mange andre spil, regenererer hans helbred dog ikke, når han sidder skjult - som i forgængerne er det smertestillende piller, og kun dem, der kan hele Max når han er ramt. Skadesindikatoren er også den samme som før, en stregtegning af Max i fuld profil nede i hjørnet, der fyldes ud med rød farve alt efter hvor skadet han er.

Cover-system eller ej, så er det stadig den elegante action-ballet, der er i fokus. Bullet Time virker som det altid har gjort, og man kan stadig kaste sig gennem luften mens man skyder i slowmotion. Natural Motions imponerende Euphoria-system, som vi har set i mange andre Rockstar-spil, bliver også brugt her, og det er flottere end nogensinde. At se Max kaste sig gennem luften med et haglgevær i hænderne, dreje mens han svæver og skyde løs på fjenderne omkring ham, har aldrig været flottere end her. Det samme gælder fjenderne, når de bliver ramt. De skubbes omkring og vælter bagover på naturtro vis, alt efter hvor de bliver ramt, hvilket især kan ses når killcam'et bliver aktiveret, og man i slowmotion følger kuglen, der fælder den sidste fjende i den aktuelle gruppe af modstandere, fra den forlader Max' våben til den lander i sit mål. Max Payne er i dén grad tilbage.

Vi springer frem til et langt senere tidspunkt i historien. Max er ankommet til Brasilien, har klippet håret af og lade skægget stå. I denne sekvens skal Max og Giovanni, der er Passos kæreste, mødes med Passos i en øde del af byen. Men inden de når så langt, bliver Max og Giovanni angrebet af en paramilitær bande. I første omgang forsøger de at gemme sig i nogle halvskrottede busser, men en af bandefolkene spotter Max bag hans dækning, og helvede bryder løs.

De kæmper sig vej ind i et busværksted, hvor Max får et par muligheder for at give den som actionhelt af bedste skuffe. I en sekvens springer han fra en gangbro og griber en stor krog, der hænger ned fra loftet, og hænger der i en arm mens han med Bullet Time aktiveret skyder løs mod de paramilitære under sig. Senere skyder han en anden gangbro i stykker, så den falder sammen og fjenderne på den slås ud. Omgivelserne kan ødelægges i stor stil, glas splintres og gipsvægge skydes i stykker. På et tidspunkt skyder Max en benzinstander, der eksploderer og sætter ild til resten af benzintanken og de omkringværende fjender.

Max kan bære tre våben ad gangen - to i pistolstørrelse og ét i geværstørrelse. Pistolerne kan kombineres akimbo som man har lyst, og animationen, når han lader et gevær falde for i samme bevægelse at trække begge sine pistoler fra deres skulderhylstre, er lige til at blive blød i knæene over. Sekvensen ender med, at de to i fællesskab stjæler en bus og tager flugten, med Giovanni bag rattet og Max hængende halvvejs ud af døren, mens han skyder løs mod de paramilitære.

Som sagt er al min tvivl væk, efter at have set {Max Payne 3} med egne øjne. Trods frisure og de mere eksotiske omgivelser er alle de ting, der kendetegnede de første par spil, stadig med. Der er vild action, animationerne ser intet mindre end fantastiske ud, og Max' patenterede sortsyn er så mørkt som det nogensinde har været.

Spillet udvikles i fællesskab af flere af Rockstars afdelinger, under navnet Rockstar Studios. Men skaberne af de første to spil, finske Remedy, er også blevet konsulteret løbende under udviklingen, og skulle være meget positive over for det, de har set. Når man ser spillet er det tydeligt, at det er den ægte vare, Rockstar går og barsler med, og ikke bare et forsøg på at malke navnet i en helt ny kontekst. Vi har ikke set meget til historien endnu, men ellers ser Max Payne ud til at leve op til alt det, vi kunne ønske os af en treer i serien.