Hvad er Warlock?
Tur-baseret strategi i Ardania
Paradox Interactive annoncerede et nyt turbaseret fantasy-strategispil kaldet {Warlock: Master of the Arcane} på Penny Arcade Expo (PAX) i Seattle denne weekend. Spillet foregår i {Majesty}-universet Ardania, og udvikles af Ino-Co i Rusland. De har tidligere snuset til genren med {Fantasy Wars} og {Elven Legacy}, og stod også bag {Majesty 2: The Fantasy Kingdom Sim}.

Som man kan forvente fra et turbaseret strategispil, giver billederne ikke den store indsigt i det faktiske gameplay. Men der kommer til at være kort, det tør vi godt love på dette tidspunkt.

Målet med spillet er tilsyneladende at opnå titlen Warlock, og dem kan der kun være en af ad gangen.
"While territory and control is nice, the ultimate goal is to be the one and only mage with the title of Warlock. You will have to utilize strategy, armies and dozens of spells in a symphony of doom to attain victory. If being an all powerful being isn't something you are interested in, battle on behalf of one of eight gods. Just remember, there can only be one Warlock."
Du kan se teaser-traileren for spillet nedenfor. Fortælleren lyder næsten som Sean Connery!