De Kommende Konsoller
Hvem har ikke hørt om bare en af de kommende konsoller?
Indledning
Hvem har ikke hørt om bare en af de kommende konsoller? - En af dem kommer faktisk i de danske butikker om en måned, med det navn alle vel har hørt. Sega's Dreamcast som er en af de nye andengenerationsmaskine, der fræser derud af med 128 bit grafik og med den hurtigste grafikprocessor du indtil videre kan slæbe med ind i din stue. Men der er også mange andre maskiner på vej, såsom Nintendo's kommende Dolphin maskine, og selvfølgelig Sony's nye vidunderbarn (forhåbentlig ikke Rosemarys!!), PlayStation 2.
X-Box
Der er efterhånden opstået en hel verden inden for alle disse lovende udtalelser producenterne har gjort sig, men samtidigt også med de rygter der har kørt rundt på det seneste, og et af de mest interessante, er at Microsoft tilsyneladende har planer om at lave en spillemaskine med en uhyre kraft, som også er i stand til at afspille spil fra Pc'eren, samt den anden vej rundt. - Jeg skal fastslå at dette KUN er rygter... - Men hvorfor skulle Microsoft egentlig ikke også være med på dette gigantiske marked af konsolspil? - Det samme glæder Internettet. Engang kom Bill Gates med en tåbelig udtalelse om at dette ikke havde nogen fremtid... Og gæt hvem der fører browserkrig lige i øjeblikket? Lad os nu håbe at Gates gør det samme mod Sony's PlayStation...