Capcom Captivate Comprimeret
Japanske Capcom tog turen til Miami for at annoncere en bunke nye titler. Vi var med, og udover sol og duften af sommer fik vores finske kollegaer også en stak billeder og information med hjem.
Du kender det. Der er masser af videoer, billeder og tekster at vælge imellem, men det du helst vil have er det hele samlet i et browservindue, så du kan overskue, hvad Capcom egentlig fortalte om på den nyligt overståede Captivate-event.
Kig med herunder, når vi sludrer lidt, og husk så at kigge på Gamereactor.dks preview- og nyhedssider for hele billedet.
Dead Rising 2: Off the Record

Fotografen Frank West vender tilbage i en alternativ udgave af {Dead Rising 2}. Mindre loading, bedre pris, fotografering og en ny historie sat i det zombieoverfyldte univers. Jo tak.
Se Franks feriebilleder her
Asura's Wrath

Da vi så den første trailer måtte vi rynke på næsen. Det var plat, overdrevet og meget forvirrende... men alligevel sært tiltalende. Den nye trailer er til gengæld... uhm stadig forvirrende, men flot, flot, flot... og forvirrende.
Men bedøm det nu selv her.
Dragon's Dogma

High fantasy og actionrollespil skabt med hjælp fra den dynamiske duo Hideaki Itsuno og Hiroyuki Kobayashi ({Resident Evil 4}, {Devil May Cry 4}). {Dragon's Dogma} ser utroligt lovende ud. En åben verden, drager og... læs nu bare vores preview.
Street Fighter X Tekken

Capcom mod Namco? Det bliver vildt. Og selvom vi også får en udgave af Namco vs Capcom, så er det førstnævnte vi blev oversvømmet med trailere fra, og det ser ganske nydeligt ud. Klik for Ken og venner.
Super Street Fighter IV: Arcade Edition

Yun, Yang, Evil Ryu og Oni er klar til kamp i endnu en udgave af Capcoms forrygende kampspilserie. Heldigvis kun som DLC og med mulighed for at spille sammen med de nærige stakler, der ikke opgraderer. Men du er nødt til at spørge... what would Yun & Yang do?
Resident Evil: Operation Raccoon City

Klikker du her, kan du se masser af billeder fra Raccoon City. Men er det ikke nok, så få dig lidt motion og drøn forbi din lokale spilpusher, hvor Gamereactor Magasinet er landet - der kan du læse seks sider om spillet.
Tilbage er der kun at spørge, hvad I glæder jer mest til?