De Blob 2

Det kan ikke være rart at leve i en verden, der har mistet al sin farve og alt sit gode humør, specielt ikke når man selv er en farveglad energibombe, der blot ønsker at dele sit gode humør med resten af verden. Det er baggrundshistorien i De Blob, hvor den vederstyggelige kommandør Black har suget alt farven ud af spillets mange verdener, og har sat sine Inkie-soldater til at sørge for at absolut ingen nogensinde får det sjovt igen.

Hvis det lyder en smule bekendt, er det nok fordi historien nærmest er identisk med den fra forgængeren. Men selvom det samme gælder for mange af de opgaver, du skal løse på din vej gennem eventyret, er her alligevel tale om en fuldblods-efterfølger med store forbedringer i forhold til 1'eren.

Som den rullende, hoppende og flyvende Blob er det din opgave at bringe farverne og glæden tilbage, hvilket gøres ved at suge magisk maling til sig fra forskellige farvepøle, og hoppe på alle de grå bygninger og deres beboere. Blob selv er en udefinerbar energiklump, der ikke kun er glad for farver, men også altid har et skævt smil til enhver udfordring der måtte stå ham i vejen. Der er denne gang brugt mange flere kræfter på at gøre både Blob, de nærmeste venner og den omkringliggende verden meget mere personlig, ikke mindst i nogle overraskende sjove mellemsekvenser, og resultatet er et spil, man i højere grad har lyst til at vende tilbage til.

Det er dog i udvalget af opgaver og opbygningen af dem, hvor udvikleren Blue Tongue har brugt flest kræfter. Hvor det første spil var sjovt, havde det engang i mellem lidt svært ved at skjule, at det faktisk startede som et gratisspil, og det virkede som om der var masser af potentielle ideer, som aldrig rigtig blev udnyttet. Det er alt sammen fikset i efterfølgeren, hvor der er blevet tænkt godt og grundigt over hvordan man kan udnytte og kombinere den unikke ide bag spillet.

Fra starten er opgaverne holdt i den simple stil fra det første spil, og derfor bliver man ikke budt på meget mere end at skulle vælte sig i nogle farver og bruge dem på verdenens mange grå områder - men herfra går det stærkt. Således vil man inden længe blive sendt på redningsmissioner, selv skulle blande sine egne farver, foretage præcisionshop og løse snedige opgaver, hvor også hjernen skal tages i brug. {De Blob} lader sig denne gang heller ikke låse fast til en verden i tre dimensioner, og i nogle af spillets opgaver vil man således skulle styre det hele i todimensionelle baner, hvor oplevelsen i højere grad minder om et stilet gammeldags platformspil i moderne klæder.

I hvad der måske er et forsøg på at give en spiloplevelse, hvor alle kan være med, er tempoet i starten sat sløvt, og det betyder at du faktisk skal et par verdner igennem, før dine muligheder rigtig begynder at åbne sig op. Der er dog gjort et godt stykke arbejde i at belønne dig med nye evner, som ikke kun gør din færden hurtigere og mere glidende, men som oftest også bliver udnyttet til at give dig helt nye udfordringer. På sin vis virker det her som om {De Blob 2} har ladet sig inspirere af {Super Mario Galaxy}'s overflod af forskellige spiltyper og variationer, og selvom helten her ikke hedder Mario, klæder det alligevel i høj grad eventyret.

{De Blob 2} byder også på muligheden for at gå på eventyr i co-op, og spiller to kan til hver en tid tage kontrol over robotten Pinky, der kan hjælpe Blob med at besejre fjender og male byen i alskens forskellige farver. Søger man mere udfordring, skal den findes i de separate flerspiller-missioner, hvor kravene til samarbejde er overraskende høje.

Et element der kan frustrere er, at udvikleren af uransagelige årsager har valgt at begrænse tiden man har i hver verden. Det kan godt være at beslutningen er taget for hele tiden at presse spilleren videre, men det kan en gang i mellem lede til unødvendigt og uønsket stress. Indførslen af en tidsbegrænsning virker endnu mere underlig, når man senere oplever hvordan hver bane har sit helt eget forhold til hvor mange tidsbonusser, den har lyst til at give dig.

Den største frustration vil du dog opleve i form af manglende præcision i styringen, og kameraet der en gang i mellem har lidt svært ved at placere sig, så det ikke træder dig over fødderne. Problemet med styringen er særlig tydelig, fordi efterfølgeren decideret kræver præcisionshop i nogle missioner, og her hjælper det ikke at Blob føles lige så umulig at styre som han ser ud. Andre steder vil du falde ud over kløfter, eller stirre direkte ind i bygninger og blomsterbede, uden kameraet er villig til at indrømme at det har gjort noget galt.

Alligevel kan man næsten ikke lade være med at smile, når {De Blob 2} ruller over skærmen. Humoren er overraskende god, budskabet er overvældende positivt, og så kastes der hele tiden rundt med så mange farver, at man skal være en skabning mere grå end Inkie-soldaterne selv, for ikke blot at være en smule fornøjet. Kongen af genren er det måske ikke, men et solidt platformseventyr med originale spilmekanikker og gode grin er alligevel lige hvad der skal til for mange af os, når sneen falder udenfor og kulden stadig ikke har forladt landet.