Predators-interview: Adrien Brody

Er du fan af monstre og aliens og alle sådan nogle ting?

Ja, det er jeg. Jeg var fan, men jeg have ikke mulighed for at gå på opdagelse rent professionelt og møde mine monstre. De fleste unge fyre er fans. Jeg tror ikke, det er usædvanligt, at film som Predators har stor effekt på dem. Predator havde en stor effekt på mig. Og film som Alien og Blade Runner er virkelig fede og virkelig sjove, specielt i den alder. Men for at få en chance for at træde ind i den verden og gøre det, jeg gør med mit arbejde og få en chance for at spille en hovedrolle i sådan en actionfilm, at skabe en karakter, der har fejl og har noget dybde - den slags kvaliteter tror jeg, folk kan relatere til. Det betyder meget.

Kan du uddybe det?

Selvfølgelig. Desværre kender de fleste i dag en person i dag, eller har en person tæt inde på livet, som har noget militærkontakt. Og derfor har jeg et ansvar for at portrættere en karakter og gøre ham til en person, de kan tro på og relatere til. Jeg synes, det er en mulighed at få lov til at dykke dybere end bare fysisk styrke og at skildre den styrke. Styrken kommer også fra indre kvaliteter, og intellektuelle styrker, en form for selvtillid, selvsikkerhed, følelsesmæssig hårdhed, som jeg ikke har haft mulighed for at skildre i andre karakterer, som er mere sensitive roller - den form for tab og isolation, der fører med det at være en soldat og en overlever. Alle de aspekter er meningsfyldte, så hvis jeg kan skabe et troværdigt niveau og samtidig gennemgå en fysisk transformation og give nogle fans det, de søger på det område, så har jeg været i stand til at gøre noget meget specielt.

Hvad gjorde du for at blive mere muskuløs?

Altså rent fysisk? Det kræver meget disciplin. Seks dages træning om ugen og speciel kost. Meget speciel kost.

Det er interessant, fordi kroppens transformation er en stor ting for skuespillere for tiden.

Ikke nødvendigvis. Man lægger bare mærke til det. Det har gennemslagskraft, sådan en fysisk transformation. Det er selvfølgelig ikke nødvendigt for alle roller. Men nogle gange er det. I forhold til Pianisten tror jeg ikke, man kan spille udmagret. Jeg mener, den følelsesmæssige og fysiske kobling, du laver til den fysiske transformation, har en stor indflydelse på seeren. Så i forhold til en film som denne tilførte jeg en del muskelmasse... og styrke, som jeg ikke normalt har. Jeg trænede en del, da jeg gik på universitetet, men aldrig så hårdt. Jeg arbejdede meget specifikt her for at blive større og skabe en meget gennemført muskelmasse.

Foretrækker du at spille de seje karakterer eller de sensitive karakterer?

Det afhænger af flere ting. De er begge virkelig fristende på forskellige måder. Jeg er en kæmpe fan af den originale Predator-film og film, der har succes med at holde den intensitet på det action-niveau. Det er en stor ting at få chancen for at spille fyren i en af den slags film, og det er meget givende at få lov til at lave den slags stunts. Vi laver mange af de ting rent praktisk, så vi kæmpede virkelig imod murer af ild, hvor vi var smurt ind i flammehæmmende geler og fald ned fra kraner. Det var meget spændende. Alt det arbejde, jeg beskrev, det vigtige ved at finde karakteren og tilbringe tid alene i junglen, var berigende. Det er den samme proces, som jeg ville gennemgå i en mere seriøs rolle. Eller til en film, som har med en mere følelsesladet historie at gøre. De er forskellige. Men det virker. Nogle gange er der en form for leg i det, som jeg prøver at finde frem til, som i Splice, men i den sidste ende bliver jeg draget af de følelsesmæssigt udfordrende karakterer og de karakterer, som kræver disciplin, og som skal overkomme hårde forhindringer, som jeg ikke ville møde i den virkelige verden. Det får mig til at sætte større pris på det. Det er noget, der er fascinerende at se på - folk der gennemgår ting, som vi måske forstår, men som vi ikke behøver at gennemgå på det niveau. Det er den slags karakterer, der er mest interessante.

Hvorfor er Predator og krigsemnet så vigtigt for unge drenge?

Jeg ved ikke, hvorfor nogle ting er mere populære end andre. Jeg ved ikke, hvorfor vi bliver tiltrukket af at se vold. Nogle ting foregår som en slags fiktionstema, men jeg tror, Predator havde stor indflydelse på mange unge drenge og teenagere fra den generation, fordi det var en anderledes form for actionfilm. Det var en meget hardcore historie fra det øjeblik, den startede, og specielt fordi det, Schwarzenegger bidrog med, var den her superfysiske, supermenneskelige, fysiske skabning, som ligger langt fra det, de fleste mennesker havde set. Jeg mener, det gjorde ham unik på det tidspunkt. Men jeg synes også, at McTiernan bidrog med noget fantastisk. De skulle forholde sig til budgetmæssige og tekniske begrænsninger. De havde ikke engang helt fundet det rette udseende til predatoren, mens de optog, og gav den den her usynlige kvalitet i et stykke tid, som bidrog til spændingen i filmen. Skuespillerne blev nødt til at forestille sig, hvad der gemte sig bag træerne, fordi de ikke havde designet færdigt endnu. Jeg synes, det er interessant at gøre det til en del af de nyere versioner, fordi det var de negative ting ved produktionen, som de forvandlede til en kreativ ting, og det lagde kursen for filmen.

Ville du være interesseret i at lave en efterfølger? Det virker som om, det er uundgåeligt, at der kommer en.

Det tror jeg afhænger af, hvordan det går med filmen. Men hvis der kommer en, vil jeg gerne være med. Helt sikkert. Det ville jeg elske.

Kunne du godt lide at filme i junglen?

Jeg har lavet mange ting i junglen - meget af tiden i skovene. Jeg lavede en film umiddelbart efter denne, som hedder Wrecked, hvor jeg spillede en fyr, som overlever et biluheld og bor i skovene, hvor jeg spiser et insekt og en orm, og jeg tilbringer tid der om vinteren i de iskolde skove. Igen kan jeg godt lide udfordringen. Jeg kan lide spændingen. Jeg tilbragte seks måneder i regnskoven i forbindelse med The Thin Red Line. Jeg boede i en træningslejr der i syv nætter, kun med et uldtæppe, og der var giftige edderkopper, som angreb min machete, mens jeg forsøgte at få dem ud af mit telt. Jeg er ved at være vant til den slags proces.

Krigsfiguren har ændret sig siden den første film.

Jeg har tydeligvis ikke Schwarzeneggers fysik, men det var heller ikke det, de forsøgte at portrættere i filmen. Jeg tror alle, vi er klar over, hvordan soldater ser ud i dag. De ser ikke meget anderledes ud end mig. Det har ikke den store betydning for mig. Det, der betyder noget, er, at jeg kan tilføre de kvaliteter, som folk i dag kan relatere til, og jeg tror, at publikum i dag er med på, at der er en tendens til at forbinde fysisk råstyrke med generel styrke i film og medier. Jeg mener, der er stærke kvaliteter i et individ, som gør ham meget mere magtfuld som menneske. Jeg identificerer mig ofte med Royce som en ulv. Hvis man observerer ulve, kan man se, at alfahannen i en ulveflok ikke nødvendigvis er den stærkeste og mest dominerende, men det er den mest intelligente. Jeg føler, at den slags information er nøglen til at portrættere sådan en karakter. Og det er ikke en mulighed, som mange skuespillere får. Den slags karakterer bliver for det meste skildret som mere overfladiske, mens der sjældent er plads til fejlene og sorgen og den indre kamp i sådan en rolle.

Hvordan var dynamikken med de andre skuespillere?

De er fantastiske. Alle, både skuespillere og folkene bag kameraet, arbejdede meget godt sammen som hold. Det er en virkelig sammentømret gruppe. Jeg synes, ligesom i originalen, at de her mennesker er sådan nogle specielle karakterer. Jeg synes ikke, der er noget svagt led. Da jeg så filmen, var den virkelig god, fordi alle, selv dem, der kun havde få replikker, var unikke, og de bidrog med deres egne ting. Jeg kunne godt lide det, og det var virkelig gode mennesker at arbejde sammen med. Det var med til at gøre det sjovt. Det var nogle virkelig fine mennesker.

Du sagde, at du gerne ville gøre din karakter til en rollemodel.

En, som folk kan relatere til og tro på, men ikke en rollemodel. Han er ikke en rollemodel. Royce er en karakter, som har mistet meget af sin medmenneskelighed hen ad vejen. Det er derfor, jeg aldrig ville forsøge at kalde ham en rollemodel. Han retfærdiggør det med, at det er en overlevelsesmekanisme. Han er den ultimative overlever. Og det gør ham succesfuld i den rolle. Men det kommer også en følelsesmæssig hårdhed og en kølighed, som de fleste mennesker ikke har - en slags instinktiv trang til at beskytte sig selv før alle andre. Jeg synes, at det, der er interessant, er, at det er en gruppe elite-dræbere, der bliver tvunget til at bytte roller og nærmest gøre bod på deres synder. Det er en åbenbaring for dem at indse de brutaliteter, som de har forvoldt deres medmennesker... og nu er det nogle andre, der har bukserne på. De føler vreden i det. Det er en virkelig spændende dynamik at befinde sig i. Royce er en meget ligetil og ærlig person. Han opfører sig ikke på en måde, som ikke passer til hans personlighed. Og han er en kompleks karakter. Han er en skurk, som du kan holde med. Det er en fantastisk udfordring for en skuespiller. Han er en, der ikke nødvendigvis er sympatisk. Han er en, som er egoistisk, som er korrupt, og som har dræbt for penge. Og på samme tid er han det bedste, du har at holde dig til. Han er dit eneste håb. Det er derfor, jeg elsker kompleksiteten. Jeg elsker, at jeg fik mulighed for at løfte materialet og forhåbentlig tilføre noget dybde. At bidrage med mit eget i stedet for at fortsætte, hvor en anden slap - at føre tingene i en anden retning. Det er derfor, jeg er meget glad for filmen - fordi jeg tror, det virkelig lykkedes for os på det punkt.