Predators-interview: Nimrod Antal

Hvordan kom du til at instruere Predators?

Bureauet, som repræsenterer mig, ringede til mig sidste maj eller juni og spurgte "Hey! Har du lyst til at instruere Predators?" Og da jeg voksede op, elskede jeg de to film om monstrene. Det var stort. Jeg sagde ja. De fortalte, at Robert Rodriguez skulle producere, og jeg sagde ja igen. Så deltog jeg i en række møder, først med Fox, og efterhånden mødte jeg Robert. Jeg var sikkert på, at jeg klarede mødet rigtig dårligt. Robert har et pokerfjæs. Man ved aldrig. Da mødet så var slut, rejste han sig og sagde "Nå, så håber jeg, vi ses igen." Og jeg tænkte, at jeg ikke ville få jobbet. Et par dage efter fik jeg en opringning, så jeg var meget glad.

Hvad er det, du godt kan lider ved Predator-film?

Det var ikke noget, jeg kunne sætte ord på dengang, men vi havde med en klassiker at gøre. Vi var midt i noget stort. Det væsen eksisterer for evigt. Der er vampyr, varulv, zombie, Predator. Det vil altid være en del af uhyre-galleriet. Og det er sjovt at få mulighed for at lege med nogle Predators!

Hvad er det ved det her væsen, der er specielt fascinerende?

Altså, hvis jeg kunne regne det ud, så ville jeg ikke fortælle dig det. Jeg ville skrive om det i mine egne historier og lade være med at dele det med nogen. Jeg synes, at den originale film havde så mange elementer, som lykkedes sammen. Der var den her unge, passionerede instruktør, McTiernan, der var den her fantastiske underlægningsmusik, de fantastiske kostumer, de fantastiske skuespillere! De her fyre er ikoniske nu. Det var foreningen af en masse talentfulde folk. Og som med alle andre film har man også brug for held, og det gik godt med heldet.

Mener du, at den første film stadig er relevant for yngre mennesker i dag?

Det ved jeg ikke. Jeg ved i hvert fald, at væsenerne er det. Jeg mener, at det, vi forsøgte at gøre med den her film, var at få fans af den originale film til at nikke anerkendende til den. Men hvis du ikke har set den film, så er den også fin at se uden at kende til de foregående film.

Har du fået noget inspiration fra Lost?

Hvis jeg skal være helt ærlig, så har jeg aldrig set et afsnit af Lost. Jeg har den første sæson på dvd, og for et års tid siden ville jeg se den. Men Robert var bekymret for vores location og sagde: "Jeg vil ikke have, det skal føles som Lost." Så jeg lod være med at se den. Jeg håber ikke, den ligger for tæt op ad det.

Hvordan var det at arbejde med denne film i forhold til dine tidligere film?

Jeg følte, at jeg for første gang siden min debutfilm. Kontroll, havde en grad af frihed med den her, som jeg ikke har haft siden den første film.

Hvordan var det at arbejde sammen med Robert?

Over for mig var han meget imødekommende, han gav mig plads og lod mig gøre mit arbejde. Han vidste, det var det, han selv ønskede som filmskaber. Jeg var meget taknemmelig. Det var en kompliment at se, at han stolede på mig. På samme tid stod han altid til rådighed. Så hvis jeg havde brug for ham, hvis jeg på noget tidspunkt havde et spørgsmål eller følte mig usikker på noget, så ville han altid lytte. Han var en kreativ partner; jeg kunne få hjælp hos ham. Men det føltes aldrig undertrykkende. Jeg følte aldrig, at han prøvede at overtage tingene eller noget. Han var meget respektfuld. Han lod mig skabe min film.

Var du usikker omkring nogle ting?

Selvfølgelig. Jeg var usikker omkring hele processen. Her skulle jeg levere en Predator-film til Robert Rodriguez! Til Fox, et studie, jeg aldrig havde arbejdet for tidligere. Der var mange ting, der skabte bekymringer for mig, men det halve var i mit hoved. Jeg var min egen værste fjende, fordi folk omkring mig var meget cool og meget søde og lod mig udføre mit arbejde.

Hvad er dine planer for fremtiden?

Altså, det var Kontroll, der bragte mig herhen, og den skrev og instruerede jeg. Jeg føler helt ultimativt, at det er der, min succes kommer til at ligge. For tiden arbejder jeg på en historie, der hedder Parafin, og det er noget, som jeg tror, udlændinge kommer til at forstå og sætte pris på. Min far svømmede - tog et tog fra Budapest til det, der i dag er Kroatien - og svømmede fra Kroatien til Italien for at slippe væk fra undertrykkelsen. Svømmede! Det er noget, min generation aldrig kommer til at forstå, specielt ikke hvis du er født i USA. Og du kommer aldrig til at gøre det. Så det er en historie om immigration. Det er en post-apokalyptisk science fiction-film, og immigration handler ikke om at svømme over et hav - det er større. Jeg vil gerne lave den næste sommer. Jeg vil gerne vende tilbage til at skrive og instruere mine egne ting. Det er der, jeg føler mig mest sikker, og hvor det er mest komfortabelt for mig. Det er en interessant øvelse at tage imod andre folks manuskripter og forsøge at forvandle dem til en film, men det er ikke noget, som der er en kreativ indfrielse eller glæde i for mig. Jeg er stolt af den her film. Jeg synes, det er den bedste amerikanske film, jeg har lavet, men det er tid til at vende tilbage til at lave det, der fik mig herhen til at starte med.

Du voksede op her, men du gik i skole i Ungarn, korrekt?

Ja, jeg tog min high school-eksamen her, da jeg var 17. Så kom jeg ind på filmakademiet i Budapest. Så jeg boede i Budapest fra jeg var 17 til jeg var 30.

Hvordan besluttede du dig for at gøre den nye Predators vildere?

Jeg var meget bekymret for at tilføre flere gadgets og lange knive og større pistoler. Det var noget, de forsøgte at gøre i de andre efterfølgere, men til sidst blev det hele så stort, at de lignede sumobrydere. Så alt det tog jeg ud og gik tilbage til den originale film. Og en ting, som jeg syntes, manglede, og som jeg ville reintroducere, var jagten. Man snakker om intergalaktiske jægere, men man snakker aldrig om at jage. Vi reintroducerede jagttaktikker og -teknikker. Vi har opadgående jagt, kørsel, indfangning og en masse andre ting, som man aldrig har set i en Predator-film, selvom det er klassiske jagt-teknikker, som mennesker har brugt i tusindvis af år.

Så i stedet for at tilføre nye ting, forsøgte du at føre den tilbage til udgangspunktet?

Jeg mener, at en af mine vigtigste roller var at fjerne alt unødvendigt og beslutte, hvad der fungerede, og hvordan vi kunne bygge videre på det.

Var der noget pres for at gøre det større fra studiets side?

Nej. Der var ikke noget pres fra nogen i forhold til det. Det var udelukkende en samtale mellem Robert og mig selv omkring, hvorvidt vi ville forhøje indsatsen hos Predatorerne eller ej. Vi var generelt meget enige omkring alting, så det var mest af alt en bekræftelse af det, jeg allerede gerne ville gøre.

Ville den originale Predator være i stand til at bekæmpe de nye i en kamp?

Vi har en kamp, men oddsene er ikke særlig lige, fordi en af dem lige er blevet tortureret. Jeg tror, du bliver nødt til at slå plat og krone for at se, hvad der ville ske. Jeg mener, de er jo begge forfærdelige. De lugter begge to sjovt. Det ville være en god kamp.

Var skuespillerholdet på plads, da du kom ind i projektet?

Nej, ingen af skuespillerne var på plads. Der var forskellige betingelser for hver skuespiller, da de kom med. Alice havde jeg set i en tidligere film, og jeg kunne rigtig gode lide hende, men det var faktisk Robert, der nævnte hendes navn. Jeg nævnte Robert. Adrien viste interesse. Det var en blanding af forskellige folk, der lavede forskellige ting, og vi fandt alle sammen til sidst.

Hvorfor valgte I Adrien Brody frem for en, der er mere som Arnold Schwarzenegger?

Altså, vi forsøgte jo ikke på at efterligne Arnold. Hvis vi havde gjort det, ville vi blive forfulgt. Hvis vi havde taget en bodybuilder med, ville vi i højere grad blive forfulgt end ved at vælge Adrien. Noget andet er, at jeg vil satse alle mine penge på, at hvis du besøger en hvilken som helst moderne krigsplads og kigger på soldaterne, så vil 99,9 % have større fysisk lighed med Adrien end med Arnold.

Har det ændret sig siden 80'erne?

Nej, hvis du ser på soldaterne, så ligner de alle sammen Adrien. Har mandeidealet ændret sig? Ja. Men det er ikke nutidens idealmand, vi repræsenterer i filmen. Det kan jeg snakke om for evigt. Metroseksuelle pretty-boys er ikke ledermænd. Det har de aldrig været, og det kommer de aldrig til at være. Det betyder ikke, at de skal ligne aber. De kan have følelser, de kan have dybde, men de ligner ikke nogle, der lige er trådt ud af forsiden til GQ magazine. Det er desværre trenden nu til dags. Det forsvinder igen. Det gør det altid. Det ændrer sig hvert 10. år. Jeg venter bare på, at rollerne falder på plads igen.

Det virker som om, at den trend er gået fra store, stærke fyre til slanke, mere slikkede dræbere.

Men det er også ved at blive trættende - at se en Jason Bourne. Hvis jeg skulle lave koreografi til en kampscene i en film, så vil jeg gerne garantere for, at det ikke bliver blødsødent. For jeg er så træt af at se den slags perfekt udførte film. Alle er Bruce Lee i dag. Og jeg tror egentlig, det er derfor, James Bond-franchiset lider så meget - fordi alle er James Bond. Da James Bond var James Bond i gamle dage, var han James Bond. Men nu er alle Hollywood-actionstjerner James Bond. Det går jeg altid imod. Jeg var et tykt barn med bøjle og akne, der hed Nimrod, så jeg var aldrig et del af de seje børn. Så derfor kan jeg helt ærligt ikke særlig godt lide de seje børn.

Hvad tilførte du så til Predators for at bevæge dig væk fra det?

Vi har det her eklektiske, skøre hold af skuespillere, så jeg tror ikke, du kan sætte det i en bestemt ramme på den måde. I den originale film havde man de her store, stærke fyre, men det her er sådan en anderledes gruppe, en anderledes dynamik. Man bliver introduceret til de fleste af den slags film med en velsmurt maskine, som rykker fremad og besejrer, hvorimod de her bliver nødt til at besejre hinanden, før de kan rykke fremad. Men i forhold til at gå imod den slags ting, så er jeg selv fan af tegneserier og bøger og film, og når jeg ser endnu en repetition af noget, så går jeg imod det. Men jeg tror mere, det er systemets skyld, fordi de siger "Altså, det virkede sidste år, så det kommer sikkert også til at virke i år." Og jeg tror, det er det uheldige. Så fortsætter det for evigt. Så har du nogle få personer, som går imod det bare for at gå imod det. Det var ikke vores formål. Vores formål i forhold til de folk, vi castede, var en samle en gruppe talentfulde mennesker og så ellers tage den derfra.

Hvordan var Oleg som skuespiller?

Fed. Og han var en overraskelse, for Oleg er ikke den klassiske, trænede skuespiller. Han har ikke den baggrund. Man kan se i åbningsscenen, at han stikker lidt ud. Jeg elsker Oleg. Jeg elsker at arbejde sammen med ham. Alle skuespillerne var fantastiske at arbejde sammen med.

Kan du fortælle om Alices karakter?

Hun var den karakter, der skræmte mig mest, fordi jeg ikke ville have pigen til at rende rundt og skrige. Jeg tænkte, at hvis vi introducerede en karakter, så skulle hun være reel - hun blev nødt til at være troværdig. Og min største bekymring var, at i forhold til krig så er der ikke mange lande, der tillader kvinder at se action. Det tog mig lidt tid at finde ud af det. Jeg lavede mine lektier og undersøgte, hvilke lande der ville tillade en kvinde at affyre en pistol - jeg indså, at der var et par stykker derude. Hun er troværdig, og hun er meget, meget seriøs og passioneret omkring sit arbejde. Hvis jeg skal give dig den ikke-Hollywood-agtige version af, hvorfor jeg elsker Alice Brega,, så er det fordi, hun er helt uprætentiøs. Hun opførte sig ikke på noget tidspunkt som en arrogant Hollywood-skuespiller. Hun var altid smilende, glad og klar til at arbejde. Jeg har haft den modsatte oplevelse, hvor det ikke virke som om, at skuespilleren overhovedet har lyst til at være der, og så er det svært at se pointen. Er du her kun for at få din løncheck? Hvorfor er du her, hvis du synes, det er så forfærdeligt? Og det var så forfriskende at se Alice med et smil på læben hver dag. Hun ramte plet. Hendes præstation kunne få folk bag kameraet til at græde, og så kom hun op til mig bagefter og spurgte: "Var det okay?" Jeg sagde: "Seriøst? Kan du ikke se det?" Jeg elsker det. Når en person er både smuk, talentfuld og rar, er det allerbedst.