Crazy Heart

Forsoning er et af historiefortællingens udødelige temaer. Et af de bedste eksempler på en sådan historie finder vi The Wrestler med Mickey Rourke. I noget der allerede beskrives som en af de største skuespilpræstationer nogensinde formidler Rourke de smerter og forhåbninger den fallerede prowrestler Ram Robinson går igennem, i hans søgen efter at få styr på fortiden.

Nu prøver Jeff Bridges kræfter med en lignende rolle i filmen Crazy Heart, der temamæssigt ligner Rourkes perle.

Bad Blake er en nedbrudt og alkoholiseret country-sanger der er langt fra den enorme succes han engang nød. Efter et af sine små shows møder han journalisten Jean der gerne vil interviewe ham. Mødet mellem dem bliver startpunktet for Blakes kamp for frelse.

Overhovedet at overveje om Jeff Bridges leverer en dårlig præstation er blasfemi. Indenfor den gamle skole af amerikanske skuespillere er han en af de mest karismatiske af slagsen og i rollen som Blake er han blændende. Han gennemgår hele følelsesregistret og gør det med en indlevelse og troværdighed der næsten når på højde med Rourkes. For kendere af The Big Lebowski vil man endda kunne se lidt af The Dude i Bridges skuespil.

Det resterende skuespil er også ganske solidt, Maggie Gyllenhaal udviser en dybtfølt sårbarhed som Jean og Robert Duvall formår at gøre et stort indtryk på trods af hans lille birolle.

Et sted hvor Crazy Heart svigter er i sin forudsigelighed, der er ingen nye ideer eller drejninger og i sidste ende er det en historie, man har hørt før. Det er virkelig ærgerligt siden oplevelsen brillerer i alle andre aspekter.

Hvis man vil nyde et exceptionelt godt stykke skuespil (Bridges vandt sin første Oscar for den her), et seriøst drama og oven i købet er fan af country-musik er Crazy Heart utvivlsomt ens kop te.

Ekstramateriale:

På ekstramaterialefronten har vi dog at gøre med en skuffende udgivelse. Et par slettede scener og en trailer samt en 3-minutters samtale mellem Bridges, Gyllenhaal og Duvall er alt der bydes på.

Den korte samtale mellem skuespillerne omhandler deres involvering i projektet, og hvad der tiltalte dem ved historien. Det er overraskende uinteressant og alt for kort til, at man kan komme rigtig ind i deres tanker. Det ville have været langt mere interessant med individuelle interviews fra skuespillerne omkring deres præstationer.

Det svage ekstramateriale er heldigvis ikke noget der trækker ned i oplevelsen af hovedfilmen. Nyd den.