Contestant #13

Som regel er dette gjort for at opnå en klar stilistisk linje. I Sin City skulle det illustrere den tegneserie-inspirerede stil filmen var bygget på, i Somers Town var det for at illustrere farverige mennesker i en grå bydel, osv.

I Contestant #13 skal det dog nærmere ses som en lille del af den store hyldest filmen er. En hyldest til de gamle klassikere fra Hitchcock og Polanski. De onde og ekstremt virkningsfulde thrillers og gysere som de to herrer stod for. En stor del af disse var i sort/hvid. Og netop manglen på farve var med til at intensivere atmosfæren og gyset. Samme effekt opnås her.

Plottet i Contestant #13 eller 13#Tzameti# som den originale titel er, centrerer sig om den unge serbiske indvandrer Sebastian. Han bor nu i Frankrig og tjener til dagen og vejen ved at reparere tage, men lønnen er lav. Ved et tilfælde opsnapper han en konvolut med et par billetter til et hotel. Samtidig kommer det ham for øre at der er forbundet en opgave med billetterne, som potentielt kan indbringe ham en formue.

Resolut tager han den afdøde ejermands plads. Hvad han ikke ved er at han bliver en del af et sygt spil, hvor de 13 deltagere hver har en pistol. Runde efter runde dør en deltager, indtil én vinder findes. Da Sebastian opdager hvad han er blevet en del af er det for sent.

Bagmændene er naturligvis rigmænd uden samvittighed, der gambler om deltagernes overlevelse.
Deltagere som alle er eksistenser i bunden af den sociale stige. Desperate, uden håb, eller med så bundløs en gæld at dette vanvid er deres sidste spinkle chance i livet.

Historien er fint skruet sammen og virker på trods af den vanvittige grundide, overraskende troværdig. Hvor langt er vi mennesker villige til at gå når vi virkelig rammer bunden? Og samtidig, hvor langt er vi villige til at lade andre mennesker gå for vores egen fornøjelses skyld?

Temaerne er før blevet tærsket igennem i diverse film og bøger, og alligevel kommer Contestant #13 med tilpas meget nytænkning, til at den ikke virker billigt købt eller som et simpelt plagiat.
Desværre slutter filmen dog med nogle spørgsmål som efterlader en tom følelse. Slutningen fratager ganske enkelt hele personligheden hos mange af hovedfigurerne, hvilket er en skam.

Skuespillet er generelt udmærket, men specielt hovedrollen er imponerende projekteret. Hans angst og følelser står skrigende malet i hans ansigt og kryber ind under huden på os som seere.
Dialogerne er dog kedelige og uopfindsomme. Et godt eksempel er en tysk deltager. Nærmest uanset hvad der bliver sagt til denne er hans svar altid: "Scheisse!" Om det er meningen eller ej så virker det åndet i den kontekst det serveres i.

Det til trods er Contestant #13 dog stadig en fremragende film. Den låner rigtig meget af Hitchcocks og Polanskis repertoire, især i kamerabrugen. Det generede dog ikke mig, da det kun gjorde filmen mere intens og effektiv.

Mangler man en god thriller til en mørk aften så giv Contestant #13 chancen. Her er ingen vilde effekter eller store brød og babes. I stedet står menuen på afmålt skuespil og krybende uhygge. Velbekomme!