Gorillaz - Plastic Beach

I musikkens verden er der få mennesker, der kan skabe et koncept som Gorillaz og samtidig slippe godt fra det. Damon Albarn er et af disse mennesker, og med Gorillaz - Plastic Beach samler han på forunderlig vis et imponerende ensemble af gæstestjerner til at løfte albummet til højder, vi ikke før har set, og der er i den grad noget at glæde sig til!

Plastic Beach er måske ikke gruppens mest helstøbte album, og du finder nok ikke de samme radiohits som på de tidligere albums, men gruppen sprudler af vitalitet og energi, og albummet er en fantastisk fusion af tidligere tiders bedste ideer blandet med ny kreativitet.

Det er min overbevisning, at Plastic Beach er gruppens hidtil bedste album. Du finder bandet på en isoleret ø, udelukkende lavet af genbrug og gruppen udforsker menneskets interaktion med naturens verden. Det er en gribende metafor som Gorillaz forener til perfektion med deres fusioner af elektroniske hiphop produktioner, funk, alternativ rock og pop.

Titlen "Plastic Beach" henviser, som tidligere fortalt, til en flydende ø af vraggods og affald, som ifølge Gorillaz angiveligt skulle befinde sig et sted i det sydlige Stillehav. Det skulle det være det mest forladte sted på jorden, hvor der samtidig var længst til landjord i alle retninger, og her skulle gruppen have optaget albummet i deres hovedkvarter på plasticstranden. Det er i hvert fald, hvad alteregoet og bassisten Murdoc Jacob Niccals har udtalt.

Navne som Lou Reed, Snoop Dogg, Bobby Womack og Mos Def, De La Soul, Gruff Rhys (Super Furry Animals) og to medlemmer af det legendariske punkband The Clash, Mick Jones og Paul Simonon, der bliver genforenede på titelnummeret, giver alle mindeværdige input til albummets helhedsbillede.

På et album hvor der er så mange forskellige kunstneriske indslag, er det stadig bagmanden og katalysatoren, Damon Albarn der holder nøglen til Gorillaz succes i sin hule hånd. Hans evne til at skabe legesyge og geniale instrumentale numre, der alle imponerer, med eller uden gæsternes stjernestøv, er fuldstændig fabelagtigt. Det betyder, at der ikke er at finde et eneste dårligt nummer på pladen. Alle melodier, kompositioner eller sange har noget at byde på, og ingen af sangene lyder som noget andet på pladen. Her er simpelthen en vidunderlig variation, som gør, at albummet føles nyt ved hver gennemlytning.

Kun en mand som Damon Albarn kan slippe afsted med et projekt så spraglet, modigt, innovativt, overraskende og fantastisk som Plastic Beach; som ikke alene er det bedste album jeg har hørt i 2010, men en udgivelse som let kan sammenlignes med Albarns bedste, og som sætter nye standarder for musikalsk samarbejde.

Du skal dog ikke lade dig skræmme af, at de første par sange er en smule stillestående, da albummet ganske enkelt skal have lov at udfolde sig, men det giver til gengæld en fantastisk oplevelse i sidste ende.

Efter den stemningsfyldte åbner, "Orchestral Intro" hvor oceaner af strygere rammer øregangen som varme bølger på havet, og hvor en hård bastone slår an, når de rammer land, læner Snoop Dogg sig tilbage og giver os lidt uforbeholden underholdning på den underspillede "Welcome to the World of the Plastic Beach".

Men det er først med det guddommelige nummer Rhinestone Eyes at tingene virkelig udfolder sig. Nummeret er psykedelisk lækkert, samtidig med at trommeren lader dig smutte ind i de indre afkroge i sindet - musik har sjældent været bedre. Det er ikke nødvendigvis perfekt, men det er sjovt og det er aldrig kedeligt, men altid nyskabende.

Den aldrende rockstjerne Lou Reed er fuldstændig genial på "Some Kind of Nature" der med sit fantastiske drive får dig til at nikke med nakken og punkidolerne Mick Jones og Paul Simon medvirker til et uforglemmeligt titelnummer.

For de unge vil albummet lyde som et virkelig fedt remix af forældrenes gamle plader, for gæstestjerner som De La Soul og Lou Reed giver pladen et ekstremt autentisk retro feel.

Jeg begriber ikke hvordan Damon Albarn endnu engang skaber så komplet en lytteoplevelse. Jeg er hermed blevet kæmpe Gorillaz fan, da Plastic Beach ikke bare er et godt album som de foregående, men uden tvivl vil stå tilbage som et af årets bedste.